Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Kliniske Fag Kir. 9 hbc ( efterår 2010 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidat
  • Semester/kvarter: 3. semester
  • Timer per uge: 1) Kæbekirurgi: Ca. 58 timer 2) Hjertelungeredning Ca. 4 timer Se nøjagtig fordeling af timerne på Web-Untis
  • Deltagerbegrænsning: Ja
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 28525

Formål

Kliniske Fag Kir 9 omfatter to elementer: Kæbekirurgi og Hjertelungeredning, indenfor hvilke den studerende skal erhverve sig klinisk og praktisk kunnen. Begge elementer skal bestås, før Kliniske Fag Kir 9 er erhvervet.

Mål: Den studerende skal kunne opfylde de krav, der er opstillet i de 2 elementer.

1) Kæbekirurgi:

Formål: Den studerende skal udbygge den allerede opnåede teoretiske og praktiske viden om journaloptagelse, dvs. kunne optage relevant og systematisk anamnese og kunne foretage klinisk undersøgelse med henblik på diagnostik og behandling af de hyppigt forekommende tand-, mund- og kæbekirurgiske lidelser, inkl. behandlingsplanlægning. Endvidere skal den studerende udbygge de allerede opnåede praktiske kirurgiske færdigheder med fokus på tandekstraktion og kirurgisk fjernelse af retinerede tænder og rødder, især mandiblens 3. molar. Endelig skal den studerende opnå teoretisk og praktisk kunnen om basal oral implantologi med fokus på principperne for implantatindsættelse.

Mål:
Den studerende skal kunne beskrive og diskutere journaloptagelse inkl. relevant og systematisk anamnese og klinisk undersøgelse samt differentialdiagnoser. Endvidere skal den studerende kunne beskrive og diskutere kæbekirurgi på børn, kirurgisk behandling af spytkirtellidelser, behandling af odontogene tumorer, diagnostik og behandling af osteomyelitis, tandagenesi med fokus på kæbekirurgiske aspekter, kæbekirurgiske aspekter vedr. maligne orale tumorer inkl. rekonstruktion efter cancerbehandling og kraniofacial kirurgi inkl. behandling af læbe-kæbe-gane-spalte. Der fokuseres på diagnostik og behandling, inkl. indikationer og kontraindikationer samt forebyggelse, diagnostik og behandling af komplikationer. Den studerende skal endvidere kunne planlægge og foretage de fleste faser ved kirurgisk fjernelse af mandibulære 3. molarer, hvor deling af tanden i 2 eller flere stykker kan være nødvendig. Yderligere skal den studerende kunne foretage ekstraktion af enkelt- og fler-rodede tænder samt fjerne retinerede rødder, inkl. sufficient diagnostik og behandling af komplikationer. Endelig skal den studerende kunne planlægge de fleste faser ved indsættelse af et enkelttandsimplantat i områder med velbevaret processus/pars alveolaris og kunne diagnosticere de hyppigt forekommende sygdomme i mundslimhinde, kæber og spytkirtler samt diskutere og udføre deres behandling. Undervisningen er baseret på en yderligere udbygning af den undervisning, som er meddelt på Kliniske Fag Kir 7 og Kliniske Fag Kir 8.

2) Hjertelungeredning:

Formål: Den studerende skal ajourføre den teoretiske og praktiske kunnen til selvstændigt at kunne udføre og diskutere basal hjertelungeredning og basal førstehjælp. Formålet er således at repetere tidligere undervisning i basal hjertelungeredning og basal førstehjælp.

Mål: Den studerende skal være i stand til at forklare og diskutere i detaljer samt selvstændigt at udføre basal hjertelungeredning og basal førstehjælp. Endvidere skal den studerende kunne forklare og diskutere principperne for organisering af et effektivt akutberedskab, inkl. brug af hjertestarter. Undervisningen er således en repetition af den undervisning, som er meddelt på Prækliniske Fag 1, Prækliniske Fag 3, Kliniske Fag Kir 5 og Kliniske Fag Kir 7. Herved sikres, at den studerende har ajourført viden om basal hjertelungeredning.

Indhold

1) Kæbekirurgi:

Teoretisk og praktisk undervisning med fokus på praktiske færdigheder ved tandekstraktion og dentoalveolær kirurgi, især kirurgisk fjernelse af retinerede tænder og rødder. Endvidere teoretisk undervisning i kæbekirurgisk behandling af en række patologiske tilstande. Endelig klinisk undervisning i basal oral implantologi med fokus på implantatindsættelse.

2) Hjertelungeredning:

Teoretisk undervisning i principperne for basal hjertelungeredning og basal førstehjælp samt praktisk undervisning i basal hjertelungeredning.

Faglige forudsætninger

Kæbekirurgi: Deltagelse i den kæbekirurgiske patientbehandling på 3. semester forudsætter at prøve i Oral Kirurgi på 1. semester er bestået.


Prøven i implatologi på 3. semester skal være bestået for at kunne foretage implantatoperation på patienter, der er en del af den kliniske undervisning.

Underviser

1) Kæbekirurgi: Søren Schou, Afdeling for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Odontologisk Institut, sschou@odont.au.dk

2) Hjertelungeredning: Jan Tagesen, Afdeling for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Odontologisk Institut, jtagesen@odont.au.dk

Undervisnings- og arbejdsform

1) Kæbekirurgi:

Undervisningen omfatter forelæsninger med tilhørende forberedelse og obligatorisk klinisk undervisning.

2) Hjertelungeredning:

Obligatorisk forelæsning og holdundervisning, inkl. praktiske øvelser på fantom med tilhørende forberedelse.

Litteratur

1) Kæbekirurgi:

Forfatter: Peterson LJ, Ellis III E, Hupp JR, Tucker MR
Titel: Contemporary , Oral and Maxillofacial Surgery
Udgivelsesår: 2008. Udgave: 5 .
Forlag: Mosby, St. Louis,
Opstilling: WU 600 Con

Forfatter: Birn H, Winther JE
Titel: Odontologisk Kirurgi-Atlas
Udgivelsesår: 2005
Forlag: Århus Tandlægeskole
Opstilling: WU 600.7 Bir

Forfatter: Afdeling for Kæbekirurgi og Oral Patologi
Titel: Håndbog for Afdeling for Kæbekirurgi og Oral Patologi
Udgivelsesår: 2000
Forlag: Århus Tandlægeskole
Opstilling: Haves ikke på biblioteket

 

2) Hjertelungeredning

Forfatter: Hansen BL, Garde K, Skafte-Holm P
Titel: Akutte medicinske tilstande. Førstehjælp og genoplivning. Hvad kan tandlægen gøre?
Udgivelsesår: 2008. Udgave: 1.
Forlag: Tandlægeforeningen og Mentor Instituttet.
Opstilling: WA 292

 

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i odontologi

  • Undervisningsdeltagelse, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur
  • ingen eksamen, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur


Kæbekirurgi: Efter fantomkursus i implantologi afholdes en
skriftlig prøve af 1 times varighed, uden hjælpemidler med
intern censur bedømt med bestået/ikke bestået.

Kæbekirurgi: Aktiv tilfredsstillende deltagelse i klinisk
arbejde.

Hjertelungeredning: Der skal opnåes kursusattest for
godkendt kursus