Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Pædagogisk filosofi - Subjektet og det sociale. Pædagogik og psykoanalyse ( efterår 2010 - 15 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidat
  • Semester/kvarter: Efterår
  • Timer per uge: Århus: Mandag den 6/9 kl. 13:00-16:00            Mandag den 11/10 kl. 13:00-16:00            Mandag den 25/10 kl. 13:00-16:00            Mandag den 8/11 kl. 13:00-16:00 Desuden afholdes der heldagsseminar i København den 14/9, den 28/9 og den 2/11 - alle dage kl. 10:00-16:00
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
  • Udbud ID: 23756

Formål

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk og teoretisk funderet grundlag:
- demonstrere indsigt i udvalgte pædagogiske, filosofiske og pædagogisk-filosofiske teorier, i særlige pædagogiske problemstillinger eller i et filosofisk hovedværk/ forfatterskab.
- analysere, diskutere og vurdere et udvalgt fagområde
- formidle fremstillinger af og kritiske refleksioner over pædagogisk-filosofisk teori eller pædagogisk
empiri.

Indhold

Alle pædagogiske teorier forudsætter bestemte antagelser om subjektet og det sociale - og ikke mindst om deres indbyrdes forhold. Forholdet mellem subjektet og det sociale udgør således et grundlæggende anliggende i al pædagogisk teori. Problemstillingen skal anskues ud fra den psykoanalytiske teori (Freud og Lacans), det vil sige på baggrund af begreberne om det ubevidste, det ubevidste subjekt, (videns)begær, den Anden. 
'Med udgangspunkt i især filosoffen Zizeks diskussioner med Laclau og Butler vil kurset endvidere fokusere på lacaniansk psykoanalyse ikke som en 'poststrukturalistisk' strømning blandt andre, men tværtimod som en original kritik af fremherskende tendenser i tidens 'poststrukturalistiske' og anti-universalistiske akademi - socialkonstruktivisme, multikulturalisme og historicisme, focauldianisme eller deleuziansk vitalisme.' I forlængelse af dette vil kurset på baggrund af psykoanalytikeren Millot fokusere direkte på, hvorledes psykoanalytiske begreber kan bidrage til at beskrive og analysere, hvad der foregår i pædagogiske forhold, ja, hvad selve det pædagogiske ved forhold overhovedet består i.

Faglige forudsætninger

Underviser

Kirsten Hyldgaard (modulansvarlig)
Søren Christensen
Kasper Porsgaard Nielsen

Undervisnings- og arbejdsform

Where nothing else is specified, the teaching will consist of a variation of lectures, case studies and student presentations. Please refer to the programme regulations in general.

Dansk

Litteratur

Litt.:  Der vil blive udarbejdet kompendium. Deltagere bedes anskaffe antologien Hyldgaard, K. (red.) (2010) Pædagogiske umuligheder. Psykoanalyse og pædagogik. København/Aarhus: Aarhus Universitetsforlag

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

  • Bunden mundtlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Gruppe skriftlig opgave, bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Gruppe synopsis, bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Skriftlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur


Der vælges en af følgende eksamensformer:

En individuel bunden mundtlig eksamination af 45 minutters varighed inklusive votering med
forberedelse af 45 minutters varighed på baggrund af et på forhånd aftalt pensum.
Eksaminanden kan medbringe hjælpemidler til eksamen (faglitteratur, noter, ordbøger).
Bedømmelsen er med ekstern censur og bedømmes efter 7-trinsskalaen i henhold til gældende
bekendtgørelse.
 
En mundtlig eksamination af 45 minutters varighed inklusive votering på baggrund af en
indleveret skriftlig synopsis på mellem 5 og 8 sider (mellem 12.000 og 19.200 anslag).
Udfærdiges synopsis af en gruppe (maksimum tre deltagere) er sidetalsangivelsen ligeledes på
mellem 5 og 8 sider. Eksaminationstiden er, for hver enkelt eksaminand, 45 minutter inklusive
votering. Bedømmelse sker på grundlag af en vurdering af hele synopsis og den studerendes
individuelle mundtlige præstation ved eksaminationen. Bedømmelsen er med ekstern censur og
bedømmes efter 7-trinsskalaen i henhold til gældende bekendtgørelse.

En skriftlig opgave af et omfang på mellem 15 og 20 sider (mellem 36.000 og 48.000 anslag).
Besvares opgaven af en gruppe (jf. § 7, stk. 12. Maksimum tre deltagere) øges omfanget for to
studerende til mellem 20 og 25 sider (mellem 48.000 og 60.000 anslag) og for tre studerende
til mellem 25 og 30 sider (mellem 60.000 og 72.000 anslag). Bedømmelsen er med ekstern
censur og bedømmes efter 7-trinsskalaen i henhold til gældende bekendtgørelse.