[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag:
- analysere og diskutere centrale problemstillinger af faglig, praktisk og etisk karakter sådan som
disse aktualiseres i mødet mellem universitet og samfund og i mødet mellem teori og praksis
- analysere og vurdere praksis og funktion i en virksomhed organisationsteoretisk på baggrund af samspillet imellem på den ene side de samfundsmæssige rammer, betingelser, fordringer og forventninger, som den er underlagt, og på den anden side dens egne organisatoriske strukturer, relationer, processer og kultur
Virksomhedsprojektet omhandler arbejdsrelaterede studier i et for uddannelsen relevant praksisfelt.
Tyngdepunktet er en praktisk forståelse af og analytisk refleksion over behov for og anvendelse af faglig viden under givne politiske, strukturelle, organisatoriske og andre praktiske betingelser.
Jesper Eckhardt Larsen
Undervisningsplan i PDF format
Undervisningen omfatter to seminarer - et opstartsseminar og et rapporteringsseminar.
Desuden omfatter undervisningen individuelt tilrettelagte vejledningsforløb.
Litteratur med relation til virksomhedstypen det drejer sig om og til de arbejdsopgaver den studerende beskæftiger sig med i løbet af virksomhedsopholdet.
Virksomhedsophold og virksomhedsrapport opfattes som en kombination af tilvalgsenhederne 6 a og b. Selve virksomhedsopholdet opfattes som grundlaget for virksomhedsprojektet og ækvivaleres således med en studieenhed 6a (10 ECTS). Virksomhedsrapporten opfattes som en tilvalgsenhed 6b: Videregående empirisk eller praktikbaseret studieprojekt (10 ECTS). Der tildeles dermed i alt 20 ECTS. Se i øvrigt de generelle bestemmelser for eksamen i tilvalgsenhederne.
Tilvalg med videregående studieprojekt:
Samlet eksamen for modul 6a og 6b. Den studerende udarbejder en skriftlig rapport (20-25 normalsider ekskl. bilag og litteraturliste; ved 2 studerende 25-30 normalsider, ved 3 studerende 30-35 normalsider, dog højst 10 sider fælles), hvortil der knyttes et mundtligt forsvar af 30 minutters varighed (inkl. votering). Der er ekstern bedømmelse efter 7-trinsskalaen.