[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Fagets formål
Formålet med faget er - med baggrund i den studerendes hidtidige valg af fag - at den studerende på basis af et eller flere af de konstituerende fag fordyber sig i et særligt genstandsområde og/eller problemstilling inden for det psykologiske domæne - samt at den studerende fordyber sig i specifikke tilgange og metoder som psykologien som videnskab og/eller profession kan bringe i anvendelse over for dette genstandsområde og/eller denne problemstilling
Fagets formål er endvidere, at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser (herunder alt efter seminarets art også tværfaglighed og interventionsformer) inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan
redegøre
for denne viden,
bruge
denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt
forme
sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Domænet
Et valgfrit seminar beskæftiger sig med et eller flere genstandsområder inden for den psykologiske videnskab.
Genstandsområdet.
I læseplanen vil være præciseret hvor mange valgfrie seminarer der slås op samt hvilket genstandsområde og/eller hvilke problemstillinger der vil udgøre det enkelte seminars indhold.
Kriterier for målopnåelse
1. Den studerende skal kunne
gøre rede
for tilegnet viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved
kumulativt
o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
2. Den studerende skal endvidere kunne
bruge
tilegnet viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved
kumulativt
o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste)
o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende)
o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)
3. Endeligt skal den studerende kunne
formgive
sin viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved
kumulativt
o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde.
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages)
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med - eller udviklet i forhold til - emnet og opgaven.
Som voksne tilbringer vi en stor del af vores liv på arbejdspladser. Her går en stor del af vores liv med at lære (og) at kommunikere i en professionel kontekst, men hvem lærer os at blive bedre hertil? Voksnes læring er ikke fast-definerede arbejdsområde for psykologer, men af største vigtighed for alle, der arbejder i offentlige og private virksomheder. Teoretisk ballast er nødvendig for at løse den vanskelige opgave at skulle facilitere voksnes læring og forbedre kommunikation i professionelles arbejdspraksis/organisatorisk kontekst.
Hvis man vil forstå og fremme professionelles læring bør man inddrage flere niveauer og se professionelles læring som navigation i konfliktfyldte områder, der inddrager eksempelvis mikro (individ), meso (team/arbejdsgruppe) og makro (diskurs, organisation). Et konkret eksempel kunne være tværfagligt samarbejde/problemløsning, fra mikro (ex. interpersonel relation, verbal handling) til makroniveau (diskurs, organisatorisk kultur, samfund). Psykologer skal lære at kommunikere, opretholde faglig identitet etc. i forhold til eksempelvis socialrådgivere, læger, sygeplejersker etc. Men læring og kommunikation er også relevant for at forstå tillid og emotion i grupper set som kommunikative handlinger. Der er en tæt sammenhæng mellem læring og kommunikation. Ikke bare kan man hævde, at menneskelig samkvem beror på kommunikation, men kommunikation beror på interaktion og skal ses i kontekst (tid, sted, diskursiv genre), hvor læring ses som en ændring af viden/kunnen over tid på forskellige niveauer.
Seminariet vil blandt andet undersøge følgende spørgsmål: Hvordan kan læring og kunnen beskrives hos folk, der arbejder i professionelle praksisser dvs. henover tid mestrer mere og mere komplekse (kommunikative og eventuelt non-kommunikative) praksisser? Hvad er sammenhængen mellem individuel læring, teamlæring og organisatorisk læring? Handler viden-i-praksis om transfer: At professionelle praktikere sætter (sproglig) tilegnet viden i spil i en anden kontekst en den lærte, når de bliver stillet over for en kompliceret problemstilling? Eller er der snarere tale om, at professionelle mestrer en kunnen som er tæt forbundet med et ikke-sprogligt videnslager, i den kontekst, hvor viden udøves? Hvad betyder tillid og værdier for læring og kommunikation? Hvilke niveauer skal medtænkes, når vi analyserer læring? Skal en konfliktfyldt samtale mellem to professionelle læses som udtryk for en underliggende diskurs, bør den tages for pålydende eller begge dele? Grundlæggende vil diskussionen fokusere på læring og kommunikation i professionel praksis med henblik på at analysere sammenhænge mellem individ, team samt praksisfællesskaber og organisationer. Seminariet er teoretisk og vil ikke primært fokusere på intervention eller kommunikationstræning (redskaber til at psykologen kan håndtere disse problemer i praksis). Dvs. fokus er på analyse af læring og kommunikation i praksis.
Der vil være tre områder (professionelle felter) som de studerende kan vælge at lave analyser indenfor: (1) Håndværk (tømrer, mekaniker etc.) (2) psykologarbejde eller (3) sundhedsfaglige område. Dvs. opgaver skal aktivt forholde sig til læring og kommunikation indenfor et af disse tre områder.
Seminariet vil fokusere på såvel individ som gruppe/team samt praksisfællesskab og organisation i analysen af læring og professionelles kommunikation. Tekster til seminaret vil sandsynligvis inkludere en bog om organisatorisk læring eller læring i organisatorisk, gruppe og individperspektiv samt inddrage en eller flere af følgende teoretikere: Schön, Argyris, Lave, Wenger, Bateson, Engeström, Nonaka, Brown, Duguid, Senge. Seminariet vil desuden give den studerende en introduktion til at håndtere kvalitative metoder, der skal sætte den studerende i stand til at foretage analyse af transskriberet interview eller anden kvalitativ data (videomateriale, dokument analyse, observationsstudier, deltagerobservation etc.). Den studerende skal udvikle en sensitivitet i forhold til sprogets konstituerende rolle for læring. Dvs. udover teoretiske tekster om læring vil seminariet diskutere tekster om diskurs/ konversationsanalyse for at skærpe den studerendes kompetence til at analysere kvalitativt materiale samt sensitivitet i forhold til diskurs og læring. Konkret vil seminariet give introduktion til at anvende N-Vivo 8 til kvalitativ analyse. Der vil i nogle få uger være udvidet undervisning, men til gengæld ingen undervisning i november, hvor der skrives opgave.
Fagets kursuskode (AULA): PSYE10KN
Bestået Pædagogisk grundfag
Klaus Nielsen og Peter Museaus
Seminarundervisning
Tirsdag 9-12 i bygning 1481/lokale 332
Første gang: 14. september 2010
Aktiv deltagelse (80% tilstedeværelse). Aflevering af skriftlig opgave. Alle deltagere skal for at bestå som minimum enten (a) transskribere 1 interview (som allerede er udført) og lave en analyse foreløbig eller fuldt udfoldet med hjælp af kvalitativ metode (primært diskursiv psykologisk metode) analyse af det eller b) udføre 1 interview (indenfor håndværk, medicin/sygepleje eller psykologprofessionen), transskribere interviewet og lave analyse. Disse analyser vil de studerende få supervision på af mindst én af fagets to ansvarlige undervisere. Analyse og fremlæggelse af analyser vil indgå på seminariet på lige fod med diskussion af teoretiske tekster.
