Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Moderne relationel forståelse og behandling af personlighedsforstyrrelser ( efterår 2010 - 15 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: KAND
  • Semester/kvarter: 1., 2. eller 3. semester
  • Timer per uge: 12-14 gange à 3 timer
  • Deltagerbegrænsning: Der kræves tilmelding til undervisningen. Se http://psy.au.dk/undervisningstilmelding-regler-og-frister/
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 27902

Formål

Fagets formål
Formålet med faget er - med baggrund i den studerendes hidtidige valg af fag - at den studerende på basis af et eller flere af de konstituerende fag fordyber sig i et særligt genstandsområde og/eller problemstilling inden for det psykologiske domæne - samt at den studerende fordyber sig i specifikke tilgange og metoder som psykologien som videnskab og/eller profession kan bringe i anvendelse over for dette genstandsområde og/eller denne problemstilling

Fagets formål er endvidere, at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser (herunder alt efter seminarets art også tværfaglighed og interventionsformer) inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.


Domænet
Et valgfrit seminar beskæftiger sig med et eller flere genstandsområder inden for den psykologiske videnskab.

Genstandsområdet
I læseplanen vil være præciseret hvor mange valgfrie seminarer der slås op samt hvilket genstandsområde og/eller hvilke problemstillinger der vil udgøre det enkelte seminars indhold.


Kriterier for målopnåelse
1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag

2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste)
o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende)
o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)

3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved kumulativt

o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde.
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages)
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med - eller udviklet i forhold til - emnet og opgaven.

Indhold

Svære personlighedsforstyrrelser - herunder de såkaldte borderlinelidelser - rammer særligt yngre mennesker og er forbundet med betydelig forringet livskvalitet og menneskelig lidelse. Borderlinelidelser ledsages typisk af selvskadende adfærd, følelsesmæssige svingninger/dysregulering, relationer præget af massive konflikter, og øget risiko for selvmord. Samtidig kan symptomtilstande (angst, depressioner) og adfærdsforstyrrelser (spiseforstyrrelser, voldskriminalitet) hænge sammen med - og blive forværret af - forstyrrelser i personligheden. Forskellige niveauer i social og sundhedsvæsenet anvender betydelige ressourcer på at hjælpe mennesker med personlighedsforstyrrelser. Resultaterne af interventioner som bygger på en utilstrækkelig forståelse af personlighedsforstyrrelsernes kerne og centrale manifestationsformer er imidlertid sjældent tilfredsstillende.

I de senere år er det blevet klart, at der er behov langvarige, specialiserede og intensive behandlingstilbud som er rettet imod den personlighedsforstyrrede patients særlige problemer og behov. Borderlinelidelserne må ses i sammenhæng med forstyrrelser på tre centrale niveauer af den normale personlighedsfunktion: Fornemmelsen af egen identitet, håndteringen mellemmenneskelige relationer og evnen til at forstå egne og andres følelsesmæssige og mentale tilstande. Endvidere kan centrale elementer i borderlinelidelsen ses som radikaliserede - og patologiske - manifestationer af udbredte menneskelige reaktioner på tendenser i den senmoderne vestlige kultur.

Hovedfokus for seminaret vil være en moderne relationel/psykoanalytisk forståelse og behandling af borderlinelidelser. Desuden trækkes på biologiske, kognitive og socialpsykologiske perspektiver, ligesom der inddrages materiale fra film mv. til illustration af borderlinelidelsens udtryk.

Fagets kursuskode (AULA): PSYE10CRJ 

Faglige forudsætninger

Klinisk grundfag er være bestået

Underviser

Carsten Rene Jørgensen

Undervisnings- og arbejdsform

Seminarundervisning

Litteratur

Litteraturliste udleveres første gang

Grundbog: Jørgensen, C.R. (2009). Personlighedsforstyrrelser. Moderne relationel forståelse og behandling af borderlinelidelser. 2. udvidede og opdaterede udgave. København: Hans Reitzels Forlag

DET ANBEFALES AT MAN LÆSER HELE GRUNDBOGEN INDEN - ELLER I DE FØRSTE UGER AF - SEMINARET

Undervisningstidspunkt og sted

Mandag 9-12 i bygning 1481/lokale 225

Første gang: 13. sept. 2010

Særlige bemærkninger

Dette opgaveseminar udbydes IKKE i foråret 2011

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i psykologi

  • Hj.opg., bedømt efter 7-skala med ekstern censur


Seminaret bestås ved, at man - på baggrund af litteratur fra pensum - udarbejder 1-2 papirer som fremlægges til diskussion i gruppen. Desuden laves skriftlig opgave indenfor seminarets temaområde (ekstern bedømmelse, 7-trinsskala).