[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Fagets formål
Formålet med faget er - med baggrund i den studerendes hidtidige valg af fag - at den studerende på basis af et eller flere af de konstituerende fag fordyber sig i et særligt genstandsområde og/eller problemstilling inden for det psykologiske domæne - samt at den studerende fordyber sig i specifikke tilgange og metoder som psykologien som videnskab og/eller profession kan bringe i anvendelse over for dette genstandsområde og/eller denne problemstilling.
Fagets formål er endvidere, at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser (herunder alt efter seminarets art også tværfaglighed og interventionsformer) inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Domænet
Et valgfrit seminar beskæftiger sig med et eller flere genstandsområder inden for den psykologiske videnskab.
Kriterier for målopnåelse
1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved kumulativt
2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved kumulativt
3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved kumulativt
at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med - eller udviklet i forhold til - emnet og opgaven.
Fokus for denne fordybelse bliver personlighedspsykologien, belyst ved fænomenet psykopati.
Når vi indenfor psykologiens og psykiatriens verden kategoriserer et menneske som psykopat, er den gængse respons - fra såvel kliniker som lægmand - som regel en følelse af afmagt, med kategorisk afvisning og terapeutisk nihilisme til følge. Men er stigmatiseringen af de, der stemples med dette begreb, baseret på reel psykologisk forskningsviden - eller retfærdiggjort ud fra holdninger, som udtrykker en moralsk stillingtagen til et normalt almenpsykologisk fænomen?
Vi skal derfor bevæge os om bag de folkelige myter og farverige forestillinger om emnet, i et forsøg på at afdække de indre og ydre karakteristika ved en personlighedstype, hvis fremtræden i lige stor grad kan både tiltrække og frastøde os. Ved på skift at angribe fænomenet fra forskellige almenpsykologiske vinkler, skal vi se på hvorledes begrebet psykopati er blevet konstrueret sig op gennem psykologiens historie, og hvordan vi karakteriserer det i dag. Belysningen af psykopatens indre personlighedsstruktur, interpersonelle selvreguleringsmekanismer og tilhørende ydre adfærdstræk, sker således ved brug af forskellige psykologiske perspektiver - såsom det evolutionære, det kognitionspsykologiske, det psykodynamiske, det socialpsykologiske og det filosofiske. For at komme psykopatiens oprindelse et skridt nærmere på basis af de forskellige anskuelsesvinkler, bliver ovenstående karakteristika sat i relation til nyere udviklingspsykologisk forskning, som tidlige tilknytningsmønstre, det sociale og kulturelle opvækstmiljø, neurobiologiske funktionsniveauer og adfærdsgenetisk nedarvede træk.
Hensigten er at gå i dybden med personlighedspsykologiens grundpræmisser ved en afdækning af psykopatens fænomenologi. I samme åndedrag sigter fordybelsen overordnet på at dykke ned under denne teoretiske basisviden og fremhæve de enkelte forklaringstilganges interne svagheder og grundlæggende menneskesyn - og de konsekvenser dette får for teoriernes udformning. Formålet er således at styrke et redskab der er vigtigt i både akademisk forskning og klinisk praksis, nemlig psykologens evne til kritisk at tage stilling til den videnskonstruktionsproces, der ligger bag den psykologiske viden hvorpå hans/hendes arbejde hviler.
Fagets kursuskode (AULA): PSYE10LBP
Grundfagene skal være bestået
Ekstern lektor Lars Bjerggaard Pedersen
Formen vil være underviser/deltagerbaserede oplæg og diskussion på holdet.
Program og litteratur oplyses første gang.
Mandag 13-16 i bygning 1481/lokale 224
Første gang: 13. sept. 2010
Udbydes også som fordybelsesaktivitet på BAC