[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Fagets formål
Formålet med faget er - med baggrund i den studerendes hidtidige valg af fag - at den studerende på basis af et eller flere af de konstituerende fag fordyber sig i et særligt genstandsområde og/eller problemstilling inden for det psykologiske domæne - samt at den studerende fordyber sig i specifikke tilgange og metoder som psykologien som videnskab og/eller profession kan bringe i anvendelse over for dette genstandsområde og/eller denne problemstilling.
Fagets formål er endvidere, at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser (herunder alt efter seminarets art også tværfaglighed og interventionsformer) inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Domænet
Et valgfrit seminar beskæftiger sig med et eller flere genstandsområder inden for den psykologiske videnskab.
Kriterier for målopnåelse
1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved kumulativt
2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved kumulativt
3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved kumulativt
at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med - eller udviklet i forhold til - emnet og opgaven.
I medierne møder vi ofte billedet af de problematiske unge, der drikker for meget, eksperimenterer med rusmidler eller ligefrem har udviklet et misbrug. I dette tværfag undersøger vi unges brug af rusmidler og ser på, hvorvidt, hvordan, hvornår og for hvem unges brug af rusmidler er problematisk, såvel som på de unges egne begrundelser for at bruge rusmidler. Et gennemgående tema er de sociale relationer unge indgår i samt deres betydninger for de unges rusmiddelbrug. Det kan fx være relationer til familie, skolen, andre unge, subkulturer, medier, og behandlingsinstitutioner. De teoretiske perspektiver hentes fra psykologien, antropologien, kriminologien og sociologien. Kurset vil bl.a. belyse følgende temaer: hvordan selve ungdomsbegrebet historisk er konstrueret (ofte ud fra en problemdiskurs); betydningen af opvæksten og den unges forskellige identitetsmæssige tilknytninger; de unges egne erfaringshorisonter samt vigtige forskelle mellem unge (klasse, køn, subkulturelle tilknytninger); og betydningen af samfundsmæssige og institutionelle stemplinger/kategoriseringer af unge og ungdomskultur. Kurset belyser også forskellen mellem rekreativt forbrug, problematisk forbrug og misbrug af rusmidler, og undersøger både hvordan disse forskelle samfundsmæssigt defineres og operationaliseres i behandlings- og forebyggelsesøjemed, såvel som af de unge selv.
Den første del vil indeholde en introducerende forelæsning om emnets tværfaglige forankring og hvilke muligheder og udfordringer der ligger i at anskue et problemfelt tværfagligt. Tværfagets overordnede sigte gennemgås. De enkelte undervisningsgange kommenteres. Læsegruppeoplæg uddelegeres. Det praktiske ordnes. Resten af undervisningsgangen fokuserer på skabelsen af selve ungdomsbegrebet. Vores eksisterende forestilling om hvad der kendetegner ungdomsperioden i dag er af forholdsvis ny dato. Vi vil undersøge, hvordan opfattelsen af, hvad der konstituerer ungdom har udviklet sig, vi vil primært se på tiden fra II. Verdenskrig og op til i dag. Vi vil bl.a. se på, hvilken rolle de øgede muligheder for økonomisk forbrug har spillet, og vi vil undersøge, hvilke nye identitetsmæssige udfordringer samfundet har stillet til denne aldersgruppe. I forlængelse heraf, hvordan ungdomsperioden er blevet stadig længere. Vi vil diskutere, i hvilken grad det moderne ungdomsbegreb er konstitueret gennem et fokus på problemer og risiko, og sammenligne med forestillinger om ungdom og opvækst i andre kulturer.
Cieslik, M., and G. Pollock. 2002. Introduction: Studying young people in late modernity. I: Young people in risk society. The restructuring of youth identities and transitions in late modernity . Red. M. Cieslik og G. Pollock, pp. 1-22. Hampshire: Ashgate.
Gossop, M. 2000. Living with Drugs . Aldershot: Ashgate. 1-15
Griffin, C. 1997. Representations of the Young. I: Youth in Society. Contemporary Theory, Policy and Practice. Red. J. Roche og S. Tucker, pp. 17-25. London: Sage.
Kelly, P., 2000. Youth as an artefact of expertise: Probematizing the practice of youth studies in an age of uncertainty. Journal of Youth Studies , 3 (3), 301-315.
Young, J., 1971. The Drugtakers. The social meaning of drug use London: Paladin. Kap. 7; 139-48.
Vi vil se på, hvordan der i stofmisbrugsproblematikkens korte historie, er blevet etableret normer og regler for, hvilke begreber man kan bruge til at betegne fænomenet stofmisbrug og hvordan der er blevet udformet teorier om det. Med Foucaults genealogi som inspiration vil vi se, hvordan stofmisbrug er blevet konstrueret som et socialt problem betinget af dårlige sociale forhold og hvordan det teoretiseres som et resultat af socialisering ind i en subkultur. Vi vil se på hvorfor stofmisbrugere i dag optræder med et særligt behandlingssystem, hvor de primært behandles af socialpædagoger og psykologer. Dette sammenstilles med nye bud på fænomenet og hvilke konsekvenser dette har for indsatsen overfor anderledes grupper i dag.
Best, David, Ed Day og Bill Morgan (2006). Addiction Careers and Natural History of Changes. I: National Treatment Agency for Substance Misuse (juli 2006). Research briefing no. 20.
Houborg, Esben; (2006) Stofmisbrug, metadon, subjektivering. Historiske og aktuelle fremstillinger af stofmisbrug. Kapitel 3; Ungdoms narkomanien og det socialpædagogiske behandlingssystem. S.47 - 87. Ph.d. afhandling; Sociologisk institut. Københavns universitet.
Villadsen; Kaspar(2006) Genealogi som metode - fornuftens tilblivelseshistorier. Kapitel 5 i Sociologiske metoder. Forlaget Samfundslitteratur. S.87 - 110
Jöhncke, S. (2009). "Treatmentality and the governing of drug use." Drugs and Alcohol Today 9(4): 14-17.
For at forstå unges brug af rusmidler er det vigtigt at kende til nogle af de dynamikker, der eksisterer i unges sociale fællesskaber samt i deres sociale netværk. Undervisningen vil derfor stille skarpt på den måde alkoholbrug indgår som en central del af unges arbejde med deres identitet, herunder specialet deres ungdoms- og kønsidentitet. Med udgangspunkt i det sociologiske forskningsprojekt "Unge og alkohol" fokuseres på den danske alkoholkulturs lethed, både med hensyn til adgang til alkohol og accept af højt forbrug hos unge. Desuden vil undervisningen gå nærmere ind i de processer, som skaber drikkepres hos unge og herunder på forskellene i drenge og pigers drikkekulturer.
Demant, J. and Järvinen M. 2006. Constructing maturity through alcohol experience. Focus groups with teenagers. Addiction Research & Theory 14 (6): 589-602
Demant, J. og S. Ravn. 2010. "Du fucker ikke med den tillid!" Unge og forældres kommunikation om alkohol og regler. I Unge, rusmidler og sociale netværk. I: Pedersen, MU & Kolind, T. Unge, rusmidler og sociale netværk . Århus: Aarhus Universitetsforlag.
Demant, J. og A. Sonne. 2010. Boomerang effekten! - sociale netværks betydning for forhandlinger om alkohol. In Unge, rusmidler og sociale netværk. . I: Pedersen, MU & Kolind, T. Unge, rusmidler og sociale netværk . Århus: Aarhus Universitetsforlag.
Järvinen, M., and P. Gundelach. 2007. Teenage Drinking, Symbolic Capital and Distinction. Journal of Youth Studies 10:55-71.
Kriminalitet kædes ofte sammen med rusmidler, ungdom, og social eksklusion. Med udgangspunkt i Niklas Luhmanns begreber om inklusion og eksklusion, vil der i denne undervisningsgang gives eksempler på, hvordan forståelser af hvad der er kriminelt er stærkt forbundet med samfundsmæssige kategoriseringer og herskende politiske agendaer. Vi vil tage konkret udgangspunkt i regeringens narkopolitske udspil fra 2003 "Kampen mod Narko", hvor problematikker på rusmiddelområdet søges løst i et spændingsfelt mellem de sociale, juridiske og sundhedsmæssige systemer. Vi vil diskutere, hvordan forskellige grader af kriminalisering af netop rusmidler balancerer i spændingsfeltet mellem inklusion og eksklusion i de forskellige samfundssystemer.
Borch; Christian; 2009. Inklusion og eksklusion af kriminelle. I Larsen og Mortensen (red).Udenfor eller indenfor. Hans Reitzels forlag. (s. 60 - 75)
Christie, N. og Bruun, K. 1986. Den gode fiende Narkotikapolitikk i Norden. Universitetsforlaget, Oslo. Kapitel 14 (203-223).
Houborg; Esben 2010. Control and welfare in Danish Drug Policy.
Luhmann; Niklas 2002. Inklusion og eksklusion. Distinktion nr. 4; s.121- 139.
Regeringen 2003. Kampen mod narko - handleplan mod narkotika. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. http://www.ism.dk/
Denne undervisningsgang vil se nærmere på nogle af de forskelle - både erfaringsmæssige og kategoriseringsmæssige - der relaterer sig til ungdom og forbrug af rusmidler, specielt vil vi fokusere på klassemæssige aspekter. Det viser sig fx, at den måde de unge drikker og fester på relaterer sig til deres sammensætning af hhv. kulturel og symbolsk kapital. For visse unge bliver overdrevent og stærkt risikobetonet alkohol forbrug således en måde at signalere modstand mod det mainstream samfund de ikke føler sig integreret i og den herskende skolekultur, de oplever ikke at kunne beherske. Endvidere vil vi kort stifte bekendtskab med sociologiske teorier omkring klasse.
Bourdieu, P. 1987. What makes a Social Class? On the Theoretical and Practical Existence of Groups. Berkeley Journal of Sociology 32:1-17
Kolind, T. 2010. Unge, alkohol og social klasse - mainstream og modkultur. I: Pedersen, MU & Kolind, T. Unge, rusmidler og sociale netværk . Århus: Aarhus Universitetsforlag.
Lalander, P. 2000. Den smutsiga drycken. Om ungdommers konstruktion af klass och maskulinitet. Nordisk Alkohol- & Narkotikatidsskrift 17:323-339.
Shildrick, T. & Macdonald, R., 2006. In defence of subculture: Young people, leisure and social divisions. Journal of Youth Studies , 9 (2), 125-140.
Med afsæt i bl.a. et socialkonstruktivistisk blik, vil vi diskutere forholdet mellem køn og stofbrug. Traditionelt ses en kønsmæssig skævhed i forståelsen af illegalt stofbrug. Det er betragtet som et overvejende mandligt fænomen, defineret ved social utilpassethed og kriminalitet. Kvinders situation i forhold til rusmidler er blevet opfattet anderledes end mænds, både af kvinderne selv og det omgivende samfund. Undersøgelser viser at der traditionelt er en kønsmæssig forskellighed i hvordan de to køn introduceres til stof-brug. Både i forhold til, med hvem og i hvilke sammenhænge de påbegynder og udvikler dette brug, hvordan det finansieres, samt hvilke konsekvenserne af et etableret forbrug får. Samtid kan der se store variationer i hvilke begrundelser der ligger bag opretholdelse eller ønsker om ophør af forbruget.
Dorthe Marie Søndergård:; kapitel 4 i Tegnet på kroppen: "Kroppen og tegnet" s. 86-107 Museum Tusculanums forlag 1996
Dahl, Helle Vibeke og Mads Uffe Pedersen; (2008) Kvinder og køn - stofbrug og behandling. Kapitel 4 og 5; s. 43 - 104 Aarhus Universitet.
Rödner Sznitman; Sharon (2007) Drug and gender - A Contradictory Project in interviews with Socially integrated Men and Woman who use drugs. I NAD 2/07, s. 107 - 126
Mesha,: Fiona: Doing gender - doing drugs: conceptualizing the gendering of drugs cultures. 2002 contemporary Drugs Problems 29/summer 2002; s.335- 373
Pr. 1/1 2009 var der i Danmark 353.372 unge i alderen 13-17 år (begge inklusiv). Ved at overføre resultater fra international forskning kan det estimeres at omkring 30-40.000 af disse har udviklet psykiske og adfærdsmæssige problemer såsom ADHD, forskellige adfærdsforstyrrelser (oftest diagnosticeret som Conduct Disorder), selvmordstanker og selvmordsforsøg, selvskadende adfærd (andet end selvmordsforsøg), har været udsat for vold og overgreb med PTSD som konsekvens, mm. Ca. halvdelen af dem har udviklet et problematisk forbrug af rusmidler. Spørgsmål som: Hvad er forklaringen på, at de er blevet så belastede? Hvilke sociale vilkår lever disse unge under? Er nogle af de spørgsmål, der diskuteres i denne session.
Dopheide, JA og Pliszka, SR 2009. Attention-deficit-hyperactivity disorder: an update. Pharmacotherapy . 29(6):656-79.
Maughan, B.; Rowe, R.; Messer, J.; Goodman, R. og Meltzer, H. 2004. Conduct disorder and oppositional defiant disorder in a national sample: developmental epidemiology. Journal of Child Psychology and Psychiatry . 45(3):609-21.
Nock, MK., Borges, G,. Bromet, EJ., Cha, CB., Kessler, RC. og Sing Lee, S 2008 . Suicide and Suicidal Behavior. Epidemiologic Reviews Advance Access published online on July 24 . Epidemiologic Reviews, doi:10.1093/epirev/mxn002
Pedersen, MU, Vind, L og Bækbøl, M 2009. Unge piger der misbruger rusmidler - og den behandling de tilbydes. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.
Skegg, K. 2005. Self-harm. Lancet , 22-28;366 (9495):1471-83.
De fleste der arbejder inden for rusmiddelområdet kommer i kontakt med problematikker, som er forbundet med psykiske lidelser. For at kunne vurdere hvordan de psykiske problemer som unge kan opleve, indvirker på deres livssituation og deres eventuelle behandlingsbehov, er det vigtigt at have et vist kendskab til psykiske lidelser. Denne undervisningsgang vil gennemgå og perspektivere grundlæggende begreber og problemstillinger, og behandlingstilgange indenfor misbrug og psykisk lidelse.
Bender, D.S. (2005). The Therapeutic Alliance in the Treatment of Personality Disorders. Journal of Psychiatric Practice, 11 (2):75-87.
Betan, E., Heim, A.K., Conklin, C.Z., Wetsen, D. (2005). Countertransference Phenomena and Personality Pathology in Clinical Practice: An Empirical Investigation. American Journal of Psychiatry, 162 (5):890-898.
Cohen, P., Crawford, T.N., Johnson, J.G., Kasen, S. (2005). The Children in the Community Study of Developmental Course of Personality Disorder. Journal of Personality Disorders, 19 (5):466-486.
Ferguson, D.M, Horwood, J.L., Ridder, E.M. (2005) Show me the child at seven: the consequences of conduct problems in childhood for psychosocial functioning in adulthood. Journal of Child Psychology, 46 (8):837-849.
Jané-Llopis E., Irina Matytsina, I. (2006) Mental health and alcohol, drugs and tobacco: a review of the comorbidity between mental disorders and the use of alcohol, tobacco and illicit drugs. Drug and Alcohol Review, 25, 515 - 536.
Anthony F. Lehman, A.L., Myers, P.C. Corty, E. (2000). Assessment and clarification of patients with psychiatric and substance abuse syndromes. Psychiatric Services, 51 (9):1119-1125.
Thylstrup, B., Schepelern Johansen, K. (2009): Dual diagnosis and psychosocial interventions - introduction and commentary, Nordic Journal of Psychiatry, vol. 63, nr. 3, s. 202-208.
Tyrer, P. (2005). Temporal Change: The Third Dimension of Personality Disorder. Journal of Personality Disorders, 19 (5):573-580.
Der findes efterhånden rigtigt mange metoder, som har vist sig effektive i behandlingen af unge, der har problemer med rusmidler. Samtidig er det dog væsentligt at medtænke de sameksisterende problemer i behandlingen som de fleste af disse unge er belastede af. Èn ting er derfor rusmidlerne, noget andet kan være PTSD (som følge af overgreb), ADHD, depression/selvmordstanker, selvskade, adfærdsforstyrrelser, svære sociale problemer eller noget helt andet. Det er derfor også nødvendigt at kunne tilbyde flere metoder, som samtidig skal medtænke om der er tale om isolerede problemer eller multiple sameksisterende problemer. I denne session vil der bl.a. blive fokuseret på forskellige metoder til forskellige problemer, og der vil blive fokuseret på organiseringen af den danske indsats på dette område.
Brannigan, R., Schackman, BR., og Millman, MF. (2004). The quality of high regarded adolescent substance abuse treatment programs - results of an in-depth national survey. Archives of Pediatrics & Adolescent Medicine , 158, 904-909.
Dennis M, Godley SH, Diamond G, Tims FM, Babor T, Donaldson J, Liddle H, Titus JC, Kaminer Y, Webb C, Hamilton N, og Funk R. (2004). The Cannabis Youth Treatment (CYT) Study: main findings from two randomized trials. Journal of Substance Abuse Treatment . 27(3):197-213
Silverman WK, Ortiz CD, Viswesvaran C, Burns BJ, Kolko DJ, Putnam FW, og Amaya-Jackson L. (2008). Evidence-based psychosocial treatments for children and adolescents exposed to traumatic events. Journal of Clinical Child and Adolescent Psychology . 37(1):156-83.
Vind, L. (2006). Ambulante behandlingstilbud til unge under 18 år med misbrugsproblemer . Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. 94 sider.
Waldron HB, Turner CW. (2008). Evidence-based psychosocial treatments for adolescent substance abuse. Journal of Clinical Child and Adolescent Psychology . 37(1):238-61.
Hash er det mest anvendte illegale rusmiddel Danmark og over halvdelen af alle når at prøve hash i løbet af deres ungdom. For de fleste stopper forbruget af hash igen i løbet af ungdomsårene, mens en mindre gruppe fortsætter med at bruge hash gennem voksenlivet, og for nogle at disse udvikles et behandlingskrævende hashmisbrug. Denne undervisningsgang vil fokusere på forskellige sociale kontekster hvori hash anvendes, hvordan overgangen mellem brug om misbrug af hash opleves, samt se nærmere på, hvilke mennesker der henvender sig for at modtage stofmisbrugsbehandling. Hvorfor stopper nogle deres problematiske forbrug af hash uden hjælp, hvor andre søger hjælp for at stoppe og hvorfor lever nogle med et storforbrug af hash uden at opleve det som et misbrug?
Kekoni; Taru (2008). Cannabis users and their relation to Finnish society " vol II; PP 97-113 i A cannabis reader. EMCDDA:: http://www.emcdda.org/
Room, Fischer, Hall, Lenton og Reuter (2008). The Global Cannabis Commission Report - Cannabis policy - Moving Beyond Stalemate. Oxford, The Beckley Foundation. Kapitel III. The Cannabisprobition regime: Markets, Polices, Patterns of use and Social handling. S.59-95
http://www.beckleyfoundation.org/pdf/BF_Cannabis_Commission_Report.pdf
Hammer; Torild & Per Vaglum: Initiation, continuation or discontinuation of cannabis use in the general population. British Journal of Addiction (1990) 85; 899 -909
Becker; Howard: At lære at blive en hashbruger. I STOF nr. 4 2004
Danske unge har - set i et europæisk komparativt perspektiv - et højt forbrug af alkohol og andre rusmidler. Der har derfor gennem de sidste 10-15 år været særlig fokus på unges rusmiddelbrug, såvel fra centralt som lokalt hold, med henblik på at nedsætte forbruget generelt i denne aldersgruppe, samt minimere de akutte (rusrelaterede) skadevirkninger. Denne undervisningsgang vil fokusere på forskellige forebyggelsesinitiativer, som er særlig målrettet mod de helt unge, samt se nærmere på, hvorledes de unge selv vurderer og håndterer de risici, de mener, der er knyttet til indtagelse af rusmidler.
Balvig, F. & Holmberg, L. 2006. Er forebyggelse risikabel? Ungdomsforskning. Nr. 4. (9-16).
Kolind, T. & Elmeland, K. 2008. New ways of socializing adolescents to public party-life in Denmark. I: Olsson, B. & Törrönen, J. (red). Painting the town red. Pubs, restaurants and young adults´drinking cultures in the Nordic countries. NAD publication 51. Helsinki: NAD. (p. 191-221).
Sørensen, J.K. 2009. Substance use, rituals and risk management. Danish rock festivals. København: Institut for Sociologi. (Kap. 6: Risk management. P. 125-156).
Rod, M. H. 2010. Hvordan man taler om det sociale: Flertalsmisforståelser og gruppepres i klasselokalet. I: Pedersen, M. U. og Kolind, T. (red.): Unge, rusmidler og sociale netværk. Aarhus Universitetsforlag, Århus. 109-127.
Den afsluttende forelæsning vil samle op på undervisningens forskellige spor og forskellige tværfaglige perspektiver. Opgaveskrivning vil blive diskuteret. Studerende kan diskutere deres opgavedispositioner i plenum. Evalueringsskemaer gennemgås og diskuteres.
Fagets kursuskode (AULA): PSYE11RUSM
Ingen særlige
Torsten Kolind samt ansatte på Center for Rusmiddelforskning
Seminarundervisning
Pedersen, Mads Uffe & Kolind, Torsten (red.) 2010: Unge, rusmidler og sociale netværk . Aarhus Universitetsforlag, Århus.
Onsdage kl. 12.15-15.00 i lokale 318 - Bygn. 1451
Første gang: Se AULA
Kurset er et tværfag og udbydes ved Center for Rusmiddelforskning.
Deltagelse: 80% tilstedeværelse samt mundtlige oplæg fra studerende
20 siders opgave
