[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Valgmodulet giver kompetence til:
Valgmodulet retter sig mod sygeplejefagets ledelsesmæssige dimension og ser på udfordringer og begrænsninger i ledelse mellem profession og management. Fokus rettes mod tidligere, aktuelle og fremherskende forståelser af ledelse og mod forskellige former for faglighed, herunder mod sygeplejeekspertise og æstetisk kundskab. Fokus er endvidere rettet mod specialstillinger i klinisk praksis, og mod typiske ledelsesniveauer i dansk sygehusvæsen som henholdsvis afdelingssygeplejerske og oversygeplejerske. Afdelingssygeplejerskeniveauet bliver genstand for særlige iagttagelser, idet der på dette ledelsesniveau for det første sættes fokus på ledelsesstile og jobtilfredshed i dansk hospitalssygepleje. For det andet fokuseres på samspil mellem ledelse og faglighed, der fra afdelingssygeplejerskeniveauet videreføres til også at indbefatte oversygeplejerskeniveauet. Afslutningsvis rettes blikket mod ledelse og læring i organisationer, herunder mod én af lederens store udfordringer: Ledelse af og i en forandringsfyldt praksis.
Bestået 1. og 2. semester svarende til modul 1-7
Oplyses ved studiestart
Forelæsninger, øvelser og seminar
Dansk
Litteraturlister opslås hvert semester af modulets undervisere på AULA. Litteraturen kan foreligge på dansk, svensk, norsk og engelsk
Valgmodulerne udbydes med valgfrihed mellem følgende 2 eksamensformer. Ét valgmodul skal afprøves ved prøveform 1 (skriftlig opgave) og 2 valgmoduler afprøves ved prøveform 2 (undervisningsdeltagelse).
Prøveform 1
:
Individuel skriftlig opgave på max. 36.000 anslag (tegn inkl. mellemrum) svarende til 15 normalsider á 2.400 anslag
Vejledning: Opgaveseminar
Hjælpemidler: Alle sædvanlige
Varighed: 5 uger
Eksamination og bedømmelse: Intern prøve med intern censur, 7-trinsskala
Prøveform 2
:
Undervisningsdeltagelse. Forstås som aktiv og regelmæssig deltagelse i undervisningen i mindst 80 % af de udbudte timer