Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Valgfag 1A: Sanselighed og hellighed ( efterår 2010 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: BA / KA
  • Semester/kvarter: E2010
  • Timer per uge: 2
  • Deltagerbegrænsning: Max 65
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Teologiske Fakultet
  • Udbud ID: 27067

Formål

Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:

  • et nærmere defineret, begrænset teologisk tema 
  • forskningshistoriske, metodiske og teoretiske dimensioner i relation til det valgte tema
  • mundtlig og skriftlig fremlæggelse af emner inden for det valgte tema

Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig faglige kompetencer, der sætter denne i stand til at:

  • arbejde kritisk med et nærmere defineret, begrænset teologisk tema 
  • sætte det behandlede tema i relation til et eller flere teologiske fagområder 
  • formidle viden om og forståelse af emner inden for det valgte tema

Bemærk!

Forløbet er et tværdisciplinært valgfagsforløb arrangeret af Center for Vikingetids- og Middelalderstudier i efteråret 2010 (13 x 2 lektioner).

Det er også muligt at tage forløbet som et 10-points valgfag på kandidatniveau.

Indhold

Sanselighed og hellighed - Sansernes kulturhistorie i middelalderen er et tværdisciplinært kursusforløb med forelæsninger af en række talere fra forskellige discipliner på Hum og Teo.

Sanselighed og hellighed er intimt forbundne størrelser, hvis indbyrdes udvekslinger har spillet en afgørende rolle i den vesterlandske kulturhistorie. Det gælder i særdeleshed i middelalderen, hvis religiøse, sociale og kulturelle former kredsede om både det sanselige og det sakrale med en til tider voldsom anskuelighed. Sanserne medvirkede til at definere det hellige i dets forskellige fremtrædelsesformer for det menneskelige sensorium . Det oversanselige manifesterede sig ofte gennem det sanselige, resulterende i grænsesprængende kultiske og kulturelle fænomener af mystisk, ekstatisk, erotisk, æstetisk, mirakuløs eller endog legemlig art. Kurset undersøger, hvorledes hellighed på mangfoldige måder blev til i sanserne og som sanselig virkelighed.

Men omvendt kunne sanselighed også opfattes som en modsætning eller forhindring, en negativ afgrænsning af det åndelige - undertiden ligefrem en profanering af troen gennem den sanselige krop, som langtfra altid kunne holdes i ave ved asketisk praksis. Fra en række forskellige discipliner og faglige vinkler, spændende fra religionsvidenskab, historie og retshistorie til arkæologi, kultur- og kunststudier belyses det højeksplosive spændingsfelt mellem sanselighed og hellighed, der gjorde middelalderen til en særlig dramatisk epoke i sansernes historie.

Prøveform

Bunden, skriftlig tidages hjemmeopgave på op til 12 sider (28 800 typeenheder).

Faglige forudsætninger

Ingen

Underviser

Hans Henrik L. Jørgensen (CVM) og Jens Peter Schjødt (TF) med flere

Undervisnings- og arbejdsform

Holdundervisning

Litteratur

Stephen G. Nichols, Andreas Kablitz & Alison Calhoun (red.): Rethinking the Medieval Senses, Baltimore 2008.

Yderligere litteratur oplyses senere.

Foreløbigt program

I. Sanselighed og hellighed som ramme:

7. sep.    Hans Henrik L. Jørgensen, Æstetiske Fag: Sansernes kult- og kulturhistorie -

               Rammesætning af forløbet og den sensoriske vinkel på middelalderen

14. sep.  Dorthe Jørgensen, Idehistorie: Sansningens metafysik -

               Det skønne og det guddommelige imellem sanselighed og hellighed (?)

21. sep.  Jens Peter Schjødt, Teologi:

               Relationen mellem sanselighed og hellighed i religionsforskningen

II. Sanselighed og hellighed i kult og kultrum:

28. sep.  Mads Dengsø Jessen / Tim Flohr Sørensen, Arkæologi:

               Sanselige relationer i kirkerummet og kulten

5. okt.     Laura Katrine Skinnebach, Universitetet i Bergen:

               Sanselighed og fromhed - Synæstesi i senmiddelalderens fromhedspraksis

12. okt.   Astrid Bryder Steffensen, Æstetiske Fag:

Lyd, lys og liturgi i det hellige rum - Sanselige relationer mellem den gotiske katedralarkitektur og messens musikalske iscenesættelse

26. okt.   Ekskursion til egnene syd for Mariager Fjord:

               Karnevalesk kropslighed og libidinøs sanselighed i kultens rum

III. Sanselighed og hellighed som kultur og socialitet:

2. nov.    Gitte Lønstrup, Teologi: Sanselighed, rum og erindring - Roms hellige steder

9. nov.    Per Ingesman, Kirkehistorie: Sansernes retslige regulering (?)

16. nov.  Agnes S. Arnorsdottir, Historie: Sanselighed og hellighed i ægteskabet (?)

23. nov.  Leonardo Cecchini, Romansk: Høvisk kærlighed - Sanselighed eller hellighed?

30. nov.  Rolf Stavnem, Nordisk: Lidelse, afsavn og dødslængsel i hagiografisk litteratur

IV. Enden på sanselighed og hellighed:

7. dec.    Hans Henrik L. Jørgensen, Æstetiske Fag: Opsamling af forløbet -

               Den excessive middelalder og den repressive middelalder

Tid og sted

Tirsdage kl. 14-16 i undervisningslokale 124, bygning 1584 - for vejviser jf. her: http://www.au.dk/personerogbygninger/kort/

 

Studieordning og bedømmelse

Bacheloruddannelsen i teologi

  • Bunden hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur

Grundfag i teologi - bibelsk litteratur

  • Bunden hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur

Grundfag i teologi - kristendomshistorie

  • Bunden hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur

Grundfag i teologi - religionsfilosofi

  • Bunden hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur

Grundfaget i teologi

  • Bunden hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur