[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Kursets formål er at give den studerende et overblik over de måder, man har bedrevet videnskabshistorie på gennem de sidste 100 år, samt give den studerende mulighed for at reflektere over aktuelle metoder inden for det historiografiske håndværk. Dette kursus vil således vise, hvordan man kan og bør skrive videnskabshistorie i begyndelsen af det 21. århundrede.
Naturvidenskabernes historie kan fortælles fra mange forskellige vinkler, og der er langt fra altid enighed om hvad dens genstandsfelt egentlig er. Dette kursus har som overordnet tema videnskabshistorisk pluralisme, altså en række forskellige bud på, hvad videnskabshistorie er, og hvordan videnskabshistorie bedst bedrives. Vi vil primært beskæftige os med moderne tilgange til feltet med inspirationer fra en række andre forskningsfelter såsom sociologi, antropologi og litteraturstudier, idet der dog trækkes linier tilbage til tidligere traditioner. Desuden vil vi studere forskellige videnskabshistoriske genrer som forskerbiografi, prosopografi (kollektiv biografi) og kontroversstudier.
Deltagerne skal ved afslutningen af kurset kunne
- identificere de vigtigste traditioner, metoder og genrer inden for det 20. århundredes videnskabshistorie
- argumentere for muligheder og begrænsninger ved de vigtigste historiografiske traditioner
- beskrive og analysere aktuelle historiografiske genrer
- reflektere over de historiografiske metoders anvendelighed i det videnskabshistoriske håndværk
Aktiv deltagelse ved oplæg og diskussioner
Helge Kragh
Forelæsninger og teoretiske øvelser med diskussioner, øvelser og deltageroplæg, 3 timer om ugen i 7 uger.
Helge Kragh: An Introduction to the Historiography of Science (Cambridge: 1994); Slagmark nr. 28-29: 'Videnskabshistorie' (1999) samt udleverede og online-artikler.
Ordinær eksamen efter 1. kvarter. Reeksamination efter aftale
Institut for Videnskabsstudier
Via selvbetjening
Skriftlig besvarelse (maks. 10 sider) af 1 blandt 2-3 stillede opgaver; internt censureret efter 7-trinsskalaen.