Næringsstofomsætning og miljøstyring ( efterår 2011 - 10 ECTS )
Rammer for udbud
-
Uddannelsessprog:
engelsk (eller dansk)
-
Niveau:
Kandidatkursus, en del af temablok.
-
Semester/kvarter:
1. semester, 1. og 2. kvarter.
-
Timer per uge:
2x3 timers forelæsninger/øvelser pr uge includerende 5-6 dages øvelser på forskningscentre/ feltstationer hos AU-DJF og AU-NER.
-
Deltagerbegrænsning:
24.
-
Undervisningssted:
Århus
-
Hovedområde:
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
-
Udbud ID:
29143
Formål
Tab af næringsstoffer fra agro-økosystemer og virkningerne af sådanne tab på naturlige økosystemer er et fokusområde for miljøstyring hos myndigheder i både Danmark og udlandet. Den studerende vil opnå en dybtgående baggrundsviden om næringsstoffunktion og -cirkulering i og mellem agro-økosystemer (bedrift og mark) og naturlige økosystemer (terrestriske og akvatiske). Den studerende vil blive i stand til at finde bæredygtige løsninger for produktionen og miljøet.
Læringsmål
Ved afslutning af kurset forventes den studerende at have opnået kompetencer inden for jordbrugsmæssig udnyttelse af næringsstoffer og virkning af tab på naturlige økosystemer til at kunne:
Beskrive og analysere vigtige processer i omsætningen af kvælstof og fosfor i planter, dyr, jord, vand og luft i terrestriske og akvatiske økosystemer, herunder forbindelsen til kulstofomsætningen.
Kvantificere og analysere næringsstofstrømme fra forskellige slags jordbrugsproduktion til de omgivende økosystemer: kilder, tab og indvirkninger på næringsstofomsætningen og økosystemers funktion.
Beskrive og analysere, hvordan næringsstofanvendelse kan optimeres i forskellige typer of jordbrugsproduktion og andre metoder til formindskelse of eutrofiering af miljøet.
Beskrive hvordan næringsstofkredsløbet kan måles i forbindelse med miljøstyring og forskning.
Analysere og diskutere casestudier, hvor jordbrugsmæssige aktiviteter eutrofierer naturlige økosystemer, og foreslå løsninger, der er bæredygtige for produktion og miljø.
Indhold
Fokus vil være på biologiske og fysiske/kemiske processer og transport, der er af vigtighed for tabet af næringsstoffer fra agro-økosystemer og deres indvirkning på de omgivende naturlige økosystemer. Kurset vil tage udgangspunkt i miljømæssige problemer og løsningen af disse i forbindelse med brugen af næringsstoffer i jordbrugsproduktionen.
Kurset vil omfatte næringsstoffers funktion og cirkulering:
I planter, dyr, mikroorganismer, jord, vand og atmosfære. På organisme-, økosystem- og landskabsniveau.
I agro-økosystemer, terrestriske og ferskvands- (semi-) naturlige økosystemer.Indenfor og mellem bedriften, landbrugsjorden og de naturlige økosystemer. Dette vil omfatte styringsværktøjer til brug i jordbrugs- og havebrugsproduktion til at øge effektiviteten af næringsstofanvendelse som f.eks. foder- og gødskningspraksis, affaldshåndtering og planlægning af sædskifter foruden genopretning af naturlige økosystemer.
Kurset vil fokusere på kvælstof og fosfor.
Faglige forudsætninger
Det anbefales, at de studerende har bestået kurser i plantefysiologi og økologi på bachelorniveau.
Underviser
Kursusansvarlig:
Hanne L. Kristensen, seniorforsker
Eksperter fra AU-DJF og AU-NERI vil undervise på kurset.
Undervisnings- og arbejdsform
Forelæsninger, projektbaseret arbejde, eksperimentelle og teoretiske øvelser, herunder felt- og laboratoriearbejde og computermodellering.
Engelsk / dansk afhængig af international deltagelse.
Litteratur
Udvalgte kapitler, noter og originallitteratur
Studieordning og bedømmelse
-
Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur
Mundtlig prøve på grundlag af projektrapporten og læringsmål med
brug af 7-trinsskalaen med intern censur. Prøven varer 20 minutter
oger uden forberedelse. De studerende kan vælge, om de ønsker at
blive eksamineret på dansk eller på engelsk. Indstilling til
eksamen er afhængig af godkendelse af 3 korte forsøgsrapporter og
en projektrapport.