[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:
Det er kursets ide, at de studerende gennem 'learning by doing' skal opnå indsigt i forskellige principper for antropologisk analyse og opbygge færdigheder indenfor analyse af et givent empirisk materiale. De studerende introduceres til forskellige analytiske tilgange, deres teoretiske baggrund, og opøves i at reflektere over muligheder og begrænsninger, som valg af specifikke tilgange medfører for analysen. Kurset bygger på en projektorienteret undervisningsform og er struktureret omkring tre temaer (Rum & Sted; Sundhed & Sygdom; Mad), der fungerer som inspiration til tre øvelsesforløb. Inden for hvert tema er det målet, at den studerende med sin læsegruppe skal identificere problemstillinger, fremlægge relevant empirisk materiale og sammenskrive en synoptisk analyse i paperform. Disse gruppearbejder kan potentielt anvendes som udgangspunkter for videre analyse i forbindelse med forløbets afsluttende eksaminer. Undervisningen kombinerer således tematiske fællesforelæsninger, holdbaseret undervisning i analysestrategier, og workshops med fokus på øvelser og papers.
Den studerende kan først indstille sig til prøven i Antropologisk Analyse, når Etnografisk Metodeøvelse er bestået.
Mads Daugbjerg, Andreas Roepstorff, Charlotte Jensen
Undervisningen består af en kombination af fællesforelæsninger, holdbaseret undervisning, workshops og skriftlige øvelser.
Oplyses senere på FC
Vejledende litteratur:
Baumann, Gerd (1996): Contesting Culture . Discourses of identity in multi-ethnic London. Cambridge Studies in Social and Cultural Anthropology. Cambridge University Press.
Prøveform 1:
For at kunne aflægge eksamen under denne prøveform kræves aktiv
og tilfredsstillende undervisningsdeltagelse, herunder at
samtlige skriftlige øvelser i undervisningsforløbet er blevet
afleveret til og godkendt af underviseren, inden eksamen
påbegyndes.
Omfang ved individuel besvarelse: Max. 15 sider.
Prøven kan udarbejdes i samarbejde mellem max. 3 studerende, dog
således at alle dele af opgaven undtagen problemformulering og
konklusion kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Det
skal således fremgå af besvarelsen hvilke afsnit de enkelte
deltagere er ansvarlige for. Omfang ved 2 studerende: max. 25
sider; omfang ved 3 studerende: max 32 sider.
Ved reeksamination udleveres nye spørgsmål. De(n) studerende kan
vælge at bruge det samme empiriske materiale eller etablere et
nyt materiale som grundlag for besvarelsen; det nye sæt
spørgsmål skal indebære mulighed for at genbruge det empiriske
materiale.
Såfremt den studerende ikke opfylder ovennævnte krav omkring
aflevering og godkendelse af alle opgaver under kurset, aflægges
prøve 2.
Prøveform 2:
Denne prøveform skal benyttes såfremt den studerende ikke har
opfyldt kravene om aflevering og godkendelse af samtlige
skriftlige øvelser i forbindelse med undervisningsforløbet.
Bunden skriftlig opgave på baggrund af ét spørgsmål stillet af
underviseren. Varighed 14 dage. Omfang max. 25 sider
Ved reeksamination udleveres nyt spørgsmål. Den studerende kan
ikke anvende det samme empiriske materiale som grundlag for
besvarelsen.