Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Biogeografi og makroøkologi (Q1+Q2) - Honours ( efterår 2011 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk (eller dansk)
  • Niveau: Kandidatkursus, Honourskursus
  • Semester/kvarter: 1. og 2. kvarter
  • Timer per uge: 5
  • Deltagerbegrænsning: Maksimum 24, minimum 5
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 31513

Formål

At give kursusdeltagerne en grundlæggende viden om de geografiske mønstre i fordelingen af dyr og planter og deres artsrigdom på Jorden og de underliggende faktorer og processer. Endvidere er formålet at give deltagerne et videnskabeligt indblik i de potentielle biodiversitets-effekter af fremtidig global change (klimaændringer, invasive arter mv.), et bredt geografisk perspektiv på naturbeskyttelses-problematikker, og en grundig viden om den nyeste forskning og de metoder, der anvendes indenfor dette felt.

Obligatorisk program

Seminarerne, mini-symposium i 1. kvarter og aflevering af honours-essays. Afleveringstidspunkt aftales ved kursets start.

Indhold

Forelæsningerne dækker følgende centrale emner indenfor biogeografi og makroøkologi:

  • Den geografiske variation i Jordens fysiske miljø
  • Dyre- og plantearters udbredelse
  • Jordens overordnede biomer
  • Den geologisk-historiske baggrund - pladetektonik og palæoklimaArtsdannelse, uddøen, spredning og vikarians
  • Molekylær biogeografiØbiogeografi
  • Geografiske diversitetsmønstre
  • Makroøkologi
  • Global change  - tab af arter og habitater, invasive arter, klimaændringe

Fagets fokus er på de generelle mønstre, teorier, hypoteser og problemstillinger, ikke på bestemte organismegrupper eller miljøer. Temaforelæsninger, ofte ved inviterede gæsteforelæsere, vil præsentere case studies og supplerende emner. 

Seminarer med præsentationer og kritisk diskussion af videnskabelige artikler vil give et kritisk indblik i originallitteraturen og de aktuelle problemstillinger i forskningsfeltet samt korte introduktioner til hyppigt brugte statistiske analysemetoder og -software. Hver enkelt studerende skal præsentere mindst en videnskabelige artikel per kvarter. I 1. kvarter vil hver studerende blive tildelt ved tilfældig udtrækning et overordnet emne indenfor faget til selv-studium. Ved slutningen af 1. kvarter afholdes et mini-symposium, hvor emnerne fremlægges og diskuteres. I 2. kvarter skrives et honours-essay (8 normalsider plus forside og referenceliste) over emnet. 

Læringsmål

Når kurset er færdigt, forventes den studerende at kunne: 

  • Beskrive og sammenfatte de vigtigste stor-skala mønstre i den geografiske fordeling af dyrs og planters diversitet på Jorden.
  • Sammenligne og diskutere teorier og hypoteser vedrørende de underliggende naturlige og antropogene faktorer og processer.
  • Perspektivere i forhold til conservation -biologi, herunder forudsige og diskutere de potentielle biodiversitets-effekter af fremtidig global change.
  • Perspektivere, diskutere og kritisere primær-litteratur indenfor fagets emner gennem skriftlig og mundtlig sammenstilling.
  • Diskutere og kritisere de mange metodiske tilgange til dette forskningsfelt og belyse metodernes potentielle betydning for fortolkning af forskningsresultaterne.

Faglige forudsætninger

Ingen

Underviser

Jens-Christian Svenning , Finn Borchsenius og inviterede gæsteforelæsere 

Undervisnings- og arbejdsform

1. kvarter: 2 F/uge + 3 S/uge i 7 uger

2. kvarter: 2 F/uge + 3 S/uge i 7 uger

Litteratur

MV Lomolino et al. (2005) " Biogeography" 3 rd edition, Sinauer.

Kompendier (sælges ved kursusstart) samt anden original litteratur.

 

Kursushjemmeside

www.aula.au.dk

Eksamensterminer

Ordinær eksamen: 2. kvarter

Reeksamen: Efter aftale med faglærer

 

 

Udbyder

Biologisk Institut

Bedømmelse

  • Mundtlig eksamination (25 minutter med 30 minutters forberedelse) samt det skrevne honour-essay. Der gives en samlet bedømmelse af de to elementer. Tilladte hjælpemidler: lærebog og kompendier.
  • 7-trinsskalaen
  • Ekstern censur