Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Calculus 2 (Q2) ( efterår 2011 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Grundkursus
  • Semester/kvarter: 2. kvarter (Efterår 2011)
  • Timer per uge: 9
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 31220

Formål

Calculus betegner traditionelt en introduktion til differential-og integralregning for funktioner af en eller flere variable. Mange af de videnskabelige opdagelser, der har formet vores hverdag i de seneste 3 århundreder, ville ikke have været mulige uden calculus. Også i dag gør calculus fyldest som det vigtigste kvantitative sprog for videnskab og teknologi.

Kursets mål er - med udgangspunkt i de matematikkundskaber, som deltagerne har tilegnet sig i gymnasiet - at give deltagerne kendskab til og forståelse af grundlæggende metoder, begreber og resultater fra (1) differential- og integralregning i flere variable, (2) lineær algebra og (3) rækketeori. Hovedvægten er lagt på (1).

Indhold

Retningsafledet, gradientvektor, differentialer for funktioner i flere variable. Ekstremum. Dobbeltintegraler over generelle områder, og i polære koordinater. Taylor polynomier og -rækker. Eksempler på løsning af differentialligninger. Egenværdier og egenvektorer, diagonalisering. Vektorrum med skalarprodukt, ortogonal projektion.

Læringsmål

Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne

(a) anvende basale metoder og resultater inden for calculus til at løse opgaver: differential- og integralregning i én og flere variable, lineær algebra og rækketeori

(b) argumentere for skridtene i opgaveløsninger

(c) formulere korrekte argumenter

(d) benytte matematisk terminologi og symbolsprog

Faglige forudsætninger

Svarende til A-niveau i matematik fra en gymnasial uddannelse. Calculus 2 forudsætter Calculus 1.

Underviser

Lektor Holger Andreas Nielsen (ansv.), Lektor Erik Skibsted og Lektor Hans Anton Salomonsen.

Undervisnings- og arbejdsform

Forelæsninger 4 timer pr. uge, øvelser 2 timer pr. uge, matematiklaboratoriet 3 timer pr. uge.

Dansk

Litteratur

J. Stewart, Calculus - Concepts and Contexts (3rd ed., Brooks/Cole 2006).
Hans Anton Salomonsen og Holger Andreas Nielsen - "Lineær Algebra via eksempler", noter. Aarhus Universitet 2011.

Kursushjemmeside

Kursushjemmesiden kan ses på instituttets hjemmeside
http://www.imf.au.dk kort før kursets start.

Eksamensterminer

Eksamen: 2. Kvarter

Placering:  Fredag og lørdag den 6. og 7. januar 2012, uge 1

Reeksamen: August

http://science.au.dk/uddannelse/undervisning/eksamen/regler-for-tilmelding-til-kurser-med-fastlagt-eksamen/

Udbyder

Institut for Matematiske Fag (IMF)

Tilmelding til undervisning

Tilmelding på selvbetjeningen https://mit.au.dk/ fra d. 1. - 15. maj 2011.

Bedømmelse

Mindst 3 godkendte afleveringsopgaver og en 4 timers skriftlig eksamen med alle sædvanlige hjælpemidler (bærbar pc, bøger, noter o.lign.). Eksamenspræstationen bedømmes efter 7-trinsskalaen med intern censur.