Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

U LOOP5 Innovativ produktudvikling ( efterår 2011 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: 5. semester
  • Timer per uge: 40 konfrontationstimer i alt
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Herning
  • Hovedområde: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 26054

Formål

LOOP 5 - Innovativ produktudvikling er 5. semesters omdrejningspunkt. Det tilstræbes, at alle fagene på semesteret bringes i spil i forbindelse med projektarbejdet i LOOP'et.

Kurset består ud over selve projektet af følgende delkursus:

  • Personlige og sociale kompetencer
  • Kreativitet og innovation

Formålet med Loop 5 er at lære den studerende hvordan innovative produktudviklingsprocesser kan gennemføres for en konkret virksomhed. Der er både fokus på deltagelse i og ledelse af disse processer. Der tages primært udgangspunkt i den litteratur der er behandlet i faget Innovationsledelse. Produktområdet, der tages udgangspunkt i, kan både være materielt og immaterielt. Det nye produktkoncept skal være defineret i en helhed, dvs. at både funktionelle-, periferi- og psykologiske egenskaber ved produktet skal defineres.

Nedennævnte elementer betragtes som centrale i forbindelse med projektet og evalueringen heraf:

  • målrettet indsamling af den fornødne viden (markeds-, konkurrent- og teknologividen) som grundlag for produktudviklingen og opportunity specification.
  • generering af idéer til innovative nye produkter på basis af viden om, kunder, konkurrenter og teknologi
  • idéscreening på basis af specifikt formål med produktudviklingen, virksomhedens strategier, virksomhedens ressourcer og kompetencer, forventede indtjening, investeringer og risici.
  • udarbejdelse af en fornuftig konceptbeskrivelse udtrykt i kundetermer samt udarbejdelse af et estimat på den fremtidige afsætning af det realiserede produkt, eventuelt på basis af gennemført koncepttest.
  • vurdere hvorvidt virksomheden er i besiddelse af de nødvendige kompetencer (viden, teknologi, økonomi) til at realisere projektet.
  • udarbejdelse af en fornuftig markedsføringsplatform for det nye produkt med speciel fokus på identifikation af målgruppe og nødvendige omkostninger til markedsføring.
  • vurdering af omkostninger i forbindelse med teknisk udvikling af produktet samt omkostninger i forbindelse med produktionsforberedelse.
  • udarbejdelse af budget med vurdering af centrale risicifaktorer
  • udarbejdet en plan for restudviklingsforløbet herunder ansvar, samarbejdspartnere, tid m.v.

Desuden vil kursusdeltagerne i forløbet lære at tilrettelægge, lede og gennemføre kreative processer med henblik på at omsætte eksisterende og ny viden til innovative produktidéer i en konkret virksomhed. (Inkubatorier).

Delkursus "Personlige og sociale kompetencer - kreativitet og innovation"

Formålet med undervisning og coaching er at bibringe kendskab til og bevidstgøre den studerende om kreativitetsfremmende processer og træne den studerendes egne kommunikative interaktionsfærdigheder i forbindelse med innovation og idéudvikling.

Undervisningen tager sit udgangspunkt i de studerendes arbejde med ideudvikling i "inkubatorier" (Idehuse) og sigter på at udvikle og støtte gruppeprocesserne i denne sammenhæng.

Efter kurset vil den studerende være i stand til at gennemføre ideudviklingsopgaver med en øget bevidsthed omkring egne ressourcer og en øget indsigt i innovative gruppeprocesser.

Indhold

I projektet skal metodeovervejelserne fremgå tydeligt af rapportens opbygning, herunder opbygning af en problemformulering, valg af modelapparat og gennemførsel af veldokumenterede analyser.

Delkursus "Personlige og sociale kompetencer - kreativitet og innovation"

Innovation og ideudvikling nyder en øget bevågenhed i disse år. Kurset gennemgår forskellige former for teoretiske og praktiske ideudviklingsprocesser. Faget sætter i særlig grad fokus på den studerendes udvikling af egne færdigheder, hvorfor en færdighedsudviklende Action-learning undervisningsform vil vil blive anvendt.

Coachingen sætter fokus på dels den enkelte studerendes udvikling af personlige færdigheder, dels projektgruppens refleksioner omkring gruppeprocesserne i innovationsfacilitering. 

Procesrapporten vil danne grundlag for løbende refleksioner og overvejelser omkring arbejdet i idehusene, og vil være udgangspunktet for den afsluttende eksamination.

Kurset tilsigter at generere en grundlæggende viden om kommunikative forudsætninger for ideudvikling og kreative processer. Holdundervisningen rummer indsigt i:

  • Praktisk innovationsledelse
  • Tillidsskabende kommunikation. Kontakt og tillid.
  • Kreativ kommunikation. Synsvinkler og reframing.
  • Værktøjer til idéudvikling og kreativ problemløsning
  • Personlig egenskaber hos forandringsagenter

Personlig udvikling

I projektet vil der være fokus på følgende personlige egenskaber:

- kreativitet

- ledelse og motivation af gruppemedlemmer

- overblik

- evnen til at skifte fra divergent til konvergent problemløsning og omvendt

Delkursus "Personlige og sociale kompetencer - kreativitet og innovation"

At deltage i og lede innovationsprocesser udfordrer personligheden på flerfoldig måde. Selvindsigt og forståelse af personlige udfordringer såvel som de udfordringer andre i processerne møder er af afgørende vigtighed for innovationeprocessernes succes. Det er vigtigt at lære sig selv og andre af kende i situationer som ikke lader sig forudsige, således at de personlige muligheder for at håndtere og agere i uforudsigelige forandringsprocesser forbedres.

Faglige forudsætninger

Ingen

Underviser

Kan oplyses ved henvendelse til uddannelsesleder

Undervisnings- og arbejdsform

Projektarbejde

Dansk

Litteratur

LOOP'et: Dette vil variere afhængig af opdragsvirksomheden.

 

Delkursus "Personlige og sociale kompetencer - kreativitet og innovation"

Hansen, Bent: Kommunikation der skaber lederskab. Samconsult. Seneste udgave.

Striim, Ole: Idéguiden. Gyldendal. Seneste udgave.

Thorball, Jørgen og Kollerup, Finn: God innovationsledelse. Børsens Forlag. 2005.

Gammelgaard, Torben og Pedersen, Lars Andreas: Creative Office. People's Press. 2005

Materialesamling til "personlige og sociale kompetencer 5. Sem. AU-HIH 2008

Læringsmetoder i %

Gruppearbejde:                                         100 %

Pensum

LOOP5: Ca. 200 sider

Delkursus "Personlige og sociale kompetencer - kreativitet og innovation": Anbefalet pensum 200 - 300 sider

IT-færdigheder

Ingen

Beståelseskrav

Delkursus "Personlige og sociale kompetencer - kreativitet og innovation"

Beror på en samlet vurdering af refleksionsnotatet og den mundtlige præstation på evalueringsdagen. Bedømmes godkendt/ikke godkendt

Delkurset skal være bestået for at den studerende kan deltage i LOOP'et

Karakteren 02 skal opnås.

Kriterier for målopnåelse

LOOP 5

Fremstillingen:

  • Udforme en god og overbevisende skriftlig fremstilling og en mundtlig præsentation af sit arbejde og sin viden, der demonstrere en forståelse for projektets interessenter og aftagergruppe.
  • Udarbejde en velstruktureret, gennemarbejdet og realistisk rapport til ledelsen af virksomheden, der dokumenterer innovationsevne og forretningssans
  • Kommunikation i rapport og mundtlig præsentation varierer mellem brug af interaktiv PowerPoint, tabeller, grafer, figurer, foto, animationer, Computersimuleringer, videoklip, egne videooptagelser, rollespil og prototyper.
  • Rapporten er skrevet med få grammatiske fejl og i et nemt forståeligt sprog uden lange tekstforklaringer, som bedre kunne være illustreret med grafisk/visuelle virkemidler.

Indholdet:

  • Gøre rede for relevante modeller og teorier indenfor de fagområder, der behandles i LOOP5.
  • Udvise god forståelse for egnede modeller og teorier, så anvendelsen af modeller og teorier bliver retningsgivende for struktur, dataindsamling og behandling samt udarbejdelse af løsningsforslag.
  • Demonstrere gruppens evne til at igangsætte, styre og afslutte et projektforløb, herunder evnen til at anvende gruppens ressourcer bedst muligt og reflektere over gruppeprocessen undervejs i projektforløbet.
  • Demonstrere evnen til at lede kreative seancer.
  • Demonstrere evnen til kombinere teorier og modeller, så de tilpasses og målrettes den konkrete problemstilling bedst muligt.
  • Demonstrer evnen til at inddrage og kombinere ny og innovativ viden, som ligger ud over pensum, f.eks. i form af informationssøgning via leverandører, virksomheden, specialister fra forskningsmiljøer, eksterne eksperter, Internet, lærebøger, videnskabelige artikler, messebesøg, brochurer, fokusgrupper, observationer, m.m.
  • Foretage en vurdering af modeller og teoriers anvendelighed i forhold til de praktiske problemstillinger Loopet bearbejder. I vurderingen skal indgå en diskussion af styrker og svagheder ved forskellige tilgange.

Bedømmelse

LOOP 5: Projektrapport med mundtligt forsvar. Der er ekstern censur.

Delkursus "Personlige og sociale kompetencer - kreativitet og innovation"

Aflevering:

Med udgangspunkt i en af de i faget tillærte modeller/teorier skrives en procesrapport på op til 8 sider om en konkret procesmæssig læring gjort i forbindelse med kreativitet og innovation på dette semester.

Rapporten skal indeholde:

  • Refleksion over innovationsprocessen og procesledelsen
  • Refleksion over teamets udvikling og læring
  • Refleksion over personlig udvikling
  • Refleksion over personlig læring

Der afleveres refleksionsnotat i 2 eksemplarer til Studiesekretæren.

Evalueringsform:

Hvert projektteam præsenterer refleksionsnotatets refleksioner i fællesskab på 10-15 minutter, hvorefter hvert gruppemedlem kort har mulighed for at supplere med refleksioner over personlig udvikling på området. Den samlede fremlæggelse diskuteres med coachen. Den samlede eksamination varer ca. 40 minutter.