Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

H VMET2 Videnskabsteori & metode 2 ( efterår 2011 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelor (HA)
  • Semester/kvarter: 3. semester
  • Timer per uge: -
  • Deltagerbegrænsning: -
  • Undervisningssted: Herning
  • Hovedområde: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 32232

Formål

 

Målsætning for faget:
At give de studerende en forståelse og evne til at varetage informationsindsamling og informationsanalyse med udgangspunkt i en kvantitativ tilgang til løsningen af erhvervsøkonomiske problemstillinger.


Baggrund for faget:

Metode dækker over den systematiske bestræbelse på at producere gyldig viden. Både som "vidensskaber" og "vidensbruger" er det vigtigt at have kendskab til de videnskabsteoretiske antagelser og metodiske tilgange, som viden skabes gennem. Disse antagelser og metoder er nemlig afgørende for kvaliteten af den viden, som skabes og dens anvendelighed til løsning af erhvervsøkonomiske problemstillinger.

Det er derfor vigtigt, at erhvervsøkonomi-studerende får en dybere analytisk og anvendelsesorienteret indsigt i de kvantitative metoder, som erhvervsøkonomer bruger ved løsningen af erhvervsøkonomiske problemstillinger. Faget fokuserer således på den kvantitative vidensproces, hvor målet er at skabe forståelse for det brede genstandsfelt, som erhvervsøkonomien dækker over.

Faget har en naturlig sammenhæng med alle øvrige fag, der arbejder med formuleringen af et problem, generering af data samt analyse og fortolkning af disse data, dvs. videnskabelse inden for de erhvervsøkonomiske fagdiscipliner. Faget er desuden særlig relevant for seminaropgaver samt bachelorafhandlingen.

Indhold

 

Faget består af følgende hovedelementer:

1. Modelformulering

2. Udarbejdelse af hypoteser

3. Planlægning og udførelse af dataindsamling

4. Design af spørgeskemaer

5. Statistisk analyse af data indsamlet vha. spørgeskemaer

  • 6. Implementering og anvendelse af resultater fra spørgeskemaer

 

Forankring af AU- HIH's strategiske værdi: Nærhed til erhvervslivet:

Den studerende vil i faget blive præsenteret for en gennemgående virkelig case. Som en naturlig del af casen indgår virksomhedsbesøg og gæsteoplæg ved nøglepersoner i virksomheden. De studerende får igennem casen mulighed for at koble praksis til teori og teori til praksis, således at faget bliver anvendelsesorienteret.

Faglige forudsætninger

-

Underviser

-

Undervisnings- og arbejdsform

Forelæsninger og øvelser, suppleret med casearbejde

Litteratur

-

Er fagmodulet obligatorisk?

Ja, for HA 3. semester studerende (studiestart 2010 og senere)

Viden, Færdigheder, Kompetencer

 

Der er formålet, at den studerende, efter at have fulgt faget, har opnået følgende viden og udviklet følgende færdigheder og kompetencer:

  • Evne til at varetage informationsindsamling og informationsanalyse med udgangspunkt i en kvantitativ tilgang til løsningen af erhvervsøkonomiske problemstillinger.

 

  • Informationskompetence med udgangspunkt i den analytiske tilgang og statistisk analyse.

 

  • Viden om indholdet af vidensprocessen, som spænder fra specifikation af undersøgelsesspørgsmål henover design af spørgeskema til statistisk analyse af data, hvorfra en handlingsplan kan laves.

 

  • Kompetence i at udarbejde spørgeskemaer og til at analysere informationer fra disse.

 

  • Evne til at stille sig kritisk overfor kvantitativt arbejde udført af andre med det formål altid at sikre en høj kvalitet af den information, som beslutninger bygger på.

 

  • Evne til at vurdere kvaliteten og lødigheden af den kvantitative information han/hun skal forholde sig til i sit professionelle liv.

 

  • Evne til at forholde sig kritisk til information og viden, dvs. evne til at forstå hvorfra informationen stammer, hvordan informationen er indsamlet, hvordan informationen er blevet behandlet, hvordan en given viden er fremkommet og hvilke kriterier, den kan vurderes ud fra.

Eksamensform, samt konkretisering af reeksamen

 

Individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i en skriftlig rapport.

Reeksamen gennemføres som en individuel mundtlig prøve med forberedelse og tager udgangspunkt i et antal spørgsmål fra pensum.

Censurform

Intern censur

Eksamensmål

 

Karakteren 12:
Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.

Eksaminanden udviser:

  • Et omfattende overblik over, samt en meget sikker viden om de forskellige modeller og teorier, der indgår som pensum i faget.
  • En overbevisende generel indsigt i de grundlæggende antagelser og forudsætninger, som disse modeller og teorier bygger på.
  • En meget omfattende specifik viden om de enkelte modeller og teorier, som kommer til udtryk i en dækkende begrundelse for deres relevans - eller manglen på samme - i forhold til den konkrete situation.
  • En fremragende kompetence til generelt og specifikt at overskue den konkrete problemstilling, samt en særdeles overbevisende evne til at argumentere for, hvad der synes væsentligt og uvæsentligt i denne.
  • En fremragende kompetence til generelt og specifikt at identificere, analysere og fremkomme med løsningsforslag til den udleverede problemstilling ved meget bevidst og velargumenteret at anvende fagmodulets begreber, modeller, teorier og metoder (koblingen mellem teori og praksis).
  • En meget omfattende indsigt i konsekvenserne af at vælge netop den valgte teoretiske og metodiske tilgang til den konkrete problemstilling.
  • Et overbevisende overblik over egen problemløsningsmetode i relation til den konkrete problemstilling samt en dyb perspektivering og refleksion herover.

Karakteren 02:
Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.

Eksaminanden udviser:

  • Et ikke særligt omfattende overblik over samt en usikker viden om de forskellige modeller og teorier i faget.
  • En meget lidt overbevisende indsigt i de grundlæggende antagelser og forudsætninger, som disse modeller og teorier bygger på.
  • En ret snæver og partiel viden om de enkelte modeller og teorier og en ret usikker begrundelse for deres relevans - eller mangel på samme - i forhold til den konkrete situation.
  • En forholdsvis begrænset evne til generelt og specifikt at overskue den konkrete problemstilling, samt en forholdsvis almen og generel kompetence til at argumentere for, hvad der synes væsentligt og uvæsentligt i denne.
  • En ikke særlig veldokumenteret kompetence til generelt eller specifikt at kunne identificere, analysere og fremkomme med løsningsforslag til den udleverede problemstilling - og her udvises mangler med hensyn til en velargumenteret anvendelse af fagmodulets begreber, modeller, teorier og metoder.
  • En meget usikker og ureflekteret indsigt i konsekvenserne af et teori- og metodevalg i forhold til den konkrete problemstilling.
  • Et ikke overbevisende overblik over egen problemløsningsmetode i relation til den konkrete problemstilling samt en udpræget manglende perspektivering og refleksion herover.

    Der er ved karakteren 02 tale om mindstemål af forståelse, kundskaber og færdigheder, der kan anerkendes, for at prøven kan betragtes som bestået.

Udarbejdet af

Christina Uldum

Godkendt af AU-HIH's bachelorstudienævn d.

xx/xx - 20xx

Bedømmelse