Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Akademisk formidling - vejen til god kommunikation ( efterår 2011 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: BA
  • Semester/kvarter: 3. semester
  • Timer per uge: Mandage kl. 9-12 i undervisningslokalet, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Palludan Müllersvej 48, 8200 Aarhus N
  • Deltagerbegrænsning: 35
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 30402

Formål

Ved bedømmelse af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:

  • Har forståelse for og kan anvende retoriske virkemidler i tale og på skrift
  • Kan mestre mundtlig akademisk fremstilling i praksis.
  • Kan mestre skriftlig akademisk fremstilling og herunder har teoretisk indsigt i akademisk sprog og argumentation.
  • Demonstrerer forståelse for feedbackprocesser samt færdigheder i at arbejde med disse.
  • Har opnået færdigheder i at anvende it-værktøjer til at understøtte den gode mundtlige og skriftlige fremstilling.

Indhold

Styrk dine formidlingskompetencer -  bliv skarp til at kommunikere og lær hvordan du bruger it som projektværktøj i din opgaveskrivning på universitetet og i dit fremtidige arbejde.

Det er ikke nok at være dygtig og vide en masse, eksempler på det ser vi både i vores hverdag på universitetet, på tv, hos politikkerne mv. Det er afgørende for kvaliteten af både dine opgaver og dine mundtlige præsentationer på universitetet og senere i et fremtidigt job, at du er dygtig til at formidle dit stof og overbevise dine modtagere. Du skal kunne udvælge og tilrettelægge 'det rigtige' stof, kunne argumentere overbevisende og skabe forståelse og vække interesse hos modtagerne.

Gennem kurset "Akademisk formidling - vejen til god argumentation" opnås forståelse for og praktisk erfaring i, hvordan du skriftligt og mundtligt anvender retoriske virkemidler til at blive en god kommunikatør. Du bliver introduceret til de akademiske genrer og akademisk videnspraksis og lærer hvordan akademisk formidling ikke handler om snørklet og ulæseligt sprog - men om at formidle klart og overbevisende. Dette gøres med afsæt i egen kernefaglighed ved at arbejde med konkrete opgaver og oplæg fra de andre kurser, du følger. Endelig belyses, hvordan akademisk formidling kan blive en af dine styrker i dit kommende arbejde som fx storyteller, kommunikationsmedarbejder, konsulent mv.

Den teoretiske ramme for forløbet inddrager dele fra blandt andet retorik, diskursanalyse, argumentationsteori, processkrivning og virksomhedskommunikation.

Centralt for forløbet er anvendelsen af it-værktøjer som støtte til at formidle, skabe tekst, undgå skriveblokeringer, opbygge opgaver og oplæg / rapporter og præsentationer, anvende PowerPoint og andre præsentationsformer, give og modtage feedback mv.

Faglige forudsætninger

Ingen

Underviser

Videnskabelig assistent Gry Sandhold Jensen.

Kurset udbydes af studienævnet for informations- og medievidenskab. 

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen vil bestå af introducerende oplæg fra faglærer. Ellers er fokus på de studerendes egne øvelser (skriftlige og mundtlige), oplæg og diskussioner, der tager udgangspunkt i materiale de i forvejen arbejder med på deres kernefag. Det kan være øvelser i planlagte oplæg eller formidling af eget fagligt stof i øvrigt. En central arbejdsform vil være feed-forward og feed-back, som de studerende får træning i at anvende. Der vil også være gæsteforelæsning udefra for at høre lidt om, hvordan den akademiske formidling anvendes (og savnes) i virksomhederne.

Dansk

Litteratur

Ud af elfenbenstårnet (2005), Leif Becker Jensen

Retorik. Teori og praksis (2009), Charlotte Jørgensen, Lisa S. Villadsen (red.)

Argumenter i kontekst (2010), Niels Møller Nielsen

Den gode præsentation (2010), Linda Greve

Bedømmelse

Prøveform: Mundtlig prøve med synopsis

Bedømmelse: 7-skala med intern censur

Hjælpemidler:

Varighed: 30 minutter

Omfang: Synopsens omfang er 3-5 sider

Bemærkninger:

Den studerende afleverer før den mundtlige eksamination en synopsis på 3-5 sider. Den mundtlige prøve har en varighed af 30 min. inklusive censur og tager udgangspunkt i synopsen. Karakteren gives både på baggrund af synopsen og den mundtlige præstation.