Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Antikken mellem oldtid og nutid ( efterår 2011 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: BA
  • Semester/kvarter: 3. semester
  • Timer per uge: 2, mandag 13-15 i lokale 1414/407
  • Deltagerbegrænsning: 30
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 30442

Formål

 

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:

  • har kendskab til Antikken som grundlag for forståelse af det moderne vestlige samfund
  • kan beskrive og forklare receptions- og virkningshistoriske forhold selvstændigt
  • kan identificere, diskutere og formidle relevante forskningsmæssige problemstillinger, der er knyttet til emnet
  • kan anlægge et tværhumanistisk perspektiv

Indhold

 

Fortællinger om Antikken har siden Renæssancen udgjort et af de væsentligste elementer i skabelsen af den vestlige kultur - og gør det fortsat. Inden for de seneste år har film som 300, Alexander, Gladiator, og Troy brugt fortællinger fra antikkens rige mytologi og historie ikke blot til at fortælle en historie fra fortiden, men også til at fremme nye dagsordener og udsagn om vores samtid. Man kan sige, at Antikken har bidraget afgørende til at forme eftertidens europæiske samfunds evner til at navigere imellem fortid, nutid og fremtid.

Antikken har ikke blot været referenceramme og identitetsskaber gennem forgangne århundreder, men er stadig højaktuel i alle tænkelige kulturelle udtryk såsom litteratur, arkitektur og computerspil. Antikken er stadig indirekte med til at præge den måde, hvorpå vi udtrykker vores idealer, roller og fælles myter. Med udgangspunkt i både konkrete eksempler (film, tekster, kunst og arkitektur) og en teoretisk funderet tilgang vil forløbet fokusere på nogle af de helt centrale elementer i denne fortsatte fortælling om den græsk-romerske verden.

Kurset vil omfatte indføring i og arbejde med almene humanistiske problemstillinger, arbejdsformer og tilgange, der har til formål at bibringe dybere forståelse af forholdet mellem den græsk-romerske oldtid og eftertiden.

Faglige forudsætninger

Ingen

Underviser

George Hinge (Klassisk Filologi), Jens Krasilnikoff (Historie), Troels Myrup Kristensen (Klassisk Arkæologi)

 Kurset udbydes af studienævnet for historie og områdestudier. 

Undervisnings- og arbejdsform

 

Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviser og studerende. Der arbejdes med deltagernes forarbejder til synopsis-eksamen.

Litteratur

Bedømmelse

  • Hj.opg., bedømt efter 7-skala med intern censur
  • 5 xxxxx

 

Prøveform: Skriftlig

Bedømmelse: 7-skala med intern censur

Bemærkninger: Eksaminanden afleverer gennem semestret 3 synopser på ca. 2 sider. Til hver af de to første synopser vælger den studerende en genstand, person, bygning, film, et sted eller en tematik, hvorigennem der foretages en analyse af brugen af Antikken. I den sidste synopsis stiller underviseren/underviserne en bunden opgave, der besvares i løbet af tre dage.  Den studerende afleverer de tre synopser i en portfolie sammen med 3-5 siders 3-5 siders opsummerende/konkluderende refleksion over det indleverede materiale. På baggrund af den samlede præstation gives én samlet karakter.