[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Kursets formål er at give den studerende indsigt i det moderne demokratis filosofiske rødder, dets historie samt de dilemmaer og kampe, der har præget demokratiet i fortiden og fortsætter med at gøre det i nutiden. Kurset er baseret på læsning af primærtekster af filosofisk, politisk, sociologisk og historisk art. Man kommer derfor til at læse en lang række vigtige tekster fra forskellige videnstraditioner, som tilsammen giver en forståelse af demokratiet og moderne politik, og man opøver metodisk og teoretisk forståelse for arbejde på tværfagligt grundlag.
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt på i hvor høj grad den studerende
Det er i dag umuligt at være imod demokrati. Man kan være kritisk overfor det ene eller andet aspekt ved demokratiet som praksis, men det er ikke legitimt være imod demokratiet som sådan. Sådan har det langtfra altid været. Det moderne demokrati har rødder tilbage til 1700-tallet, men først efter 1945 blev demokratiet universelt anerkendt som god idé, og selv derefter har der været heftige stridigheder om, hvad et rigtigt demokrati er.
Demokratiet er ikke bare et princip, der er vokset frem af sig selv og gradvis har skabt demokratiske politiske institutioner. Det er et ideal, der er blevet debatteret, kritiseret, bekæmpet, forsvaret, udvidet og indskrænket. Dette kursus fokuserer på de idémæssige kampe om, hvad demokratiet skal være, hvem det skal inkludere, og hvad dets forhold er til andre væsentlige spørgsmål i tiden.
Kurset er opdelt i to moduler. Det første modul er en historisk-kronologisk gennemgang af det moderne demokratis historie fra den franske revolution i 1789 til murens fald i 1989 med fokus på såvel de historiske hændelser og tidens politisk-filosofiske positioner. Det andet modul fokuserer på en række temaer, der alle er aktuelle og væsentlige for en forståelse af, hvad demokratiet er, hvad det bør være, og hvordan det fungerer - eller nogle gange ikke fungerer. Disse temaer omfatter repræsentation, deltagelse, offentlighed, folket, religion, globalisering, kultur mm.
Ingen
Nina Koefoed, Bertel Nygaard, Mikkel Thorup (fagansvarlig)
Kurset udbydes af studienævnet for filosofi og idéhistorie.
Undervisningen foregår som en dialog mellem underviser(e) og studerende. Formen er valgt for at styrke den tværfaglige udveksling af viden mellem underviserne og holdets deltagere.
David Held: Models of Democracy , 2006
Prøveform: Fri skriftlig opgave
Bedømmelse: 7-skala med intern censur
Hjælpemidler: Alle
Varighed: Fri hjemmeopgave
Omfang: 8-10 sider
Bemærkninger: Den studerende udarbejder en fri skriftlig hjemmeopgave på 8-10 normalsider (2400 tegn, inkl. noter). Forside, indholdsfortegnelse og eventuelle bilag tælles ikke med. Den skriftlige opgave kan udformes af en gruppe af studerende i fællesskab. Det skal i sådanne tilfælde fremgå, hvilke studerende der er ansvarlige for opgavens enkelte dele (indledning og konklusion undtaget).
