[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
I dette fag skal der læses og arbejdes med litteraturen fra 1980 og frem. Hovedspørgsmålet bliver, hvilke tilgange, der er relevante, når værkernes plads i litteraturhistorien endnu er uvis. Hvordan læser vi "det nye", og hvordan gør vi rede for den kompleksitet, der præger vore tiders nyskabende litteratur. Med fokus på formsproget skal det pointeres at litteraturen i dag ikke bare fortæller en god historie eller behandler en tematik men i lige så høj grad reflekterer over sine egne virkemidler. Gennem blandings- (eller hybrid-)former arbejder mange forfattere med dynamikken mellem genrer. Fortællingen bliver præger af det billedligt-grafiske og poesien får et narrativt præg. Vi ser at populærformer som krimi- og eventyrgenrerne indgår i seriøs litteratur, mens det mest privat-intime fiktionaliseres.
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende
Sigtet med dette kursus er gennem konkrete, repræsentative læsninger af værker fra forskellige sprogområder og kulturer at afklare, hvordan der i et litteraturteoretisk og -kritisk perspektiv kan gøres rede for det "samtidige" (contemporary). En traditionel skelnen mellem formalisme og engagement giver ikke længere megen mening; det samme gælder et kritisk begreb som det postmoderne . Til gengæld er det nødvendigt at afklare den kritiske relevans af begreber som autofiktion , dokumentarisk fiktion , post-poesi , genre-hybrider, genskrivninger og pastiche-former . Med dette kursus tager vi det faktum alvorligt, at læseren af den nye litteratur sættes på prøve, ikke bare hvad fortolkningsarbejdet angår men i lige så høj grad m.h.t. vurderingen af det enkelte værks litterære værdi. Kurset gennemføres af et underviser-team af specialister inden for forskellige sprogområder.
Ingen
Steen Bille Jørgensen, lektor, ansvarlig; Søren Fauth, professor; Leonardo Cecchini, lektor; Sébastien Doubinsky, udenlandsk lektor; Vinicius de Carvalho, udenlandsk lektor; Louise Højgaard Marcussen, ph.d.; Lise Majgaard Mortensen, ph.d.
Kurset udbydes af studienævnet for sprog, litteratur og kultur.
6-7 Forelæsninger Disse skal fortrinsvis fungere som eksemplariske læsninger og fortolkninger af repræsentative værker. Teoretiske problemstillinger inddrages i det omfang, underviseren finder det relevant. Læringsmål: Viden om ny litteratur fra forskellige sprog- og kulturområder; herunder en refleksion over arbejdet med tekster i oversættelse (præmisserne for fortolkningsarbejdet m.m.).
2 Work-shops Disse giver de studerende anledning til at formulere og præsentere egne læsehypoteser, der kan danne grundlag for videre afklaring og generalisering af karakteriske træk ved samtidens litteratur samt af relevante teoretiske tilgange. Læringsmål: Basale færdigheder i metodologisk meta-refleksion, der angår teoridannelsens præmisser (læsehypoteser samt teoretiske diskursers anvendelighed).
1 afsluttende seminar Dette skal fortrinsvis fungere som samlende (og åbne debatter) om de forskellige emner og områder, der har været behandlet i semestrets løb. På denne måde vil læsningerne ideelt set blive reflekteret i forhold til den litteraturforskning, der præger de sprogområder, der er repræsenteret ved SLK . Læringsmål: Styrkelse af litteraturfaglig argumentation.
Danish
Primærtekster (litterære værker)
Adam Thorpe, Tanguy Viel, OuLiPo (Anne Garréta, Jacques Jouet, Jacques Roubaud), Antonio Tabucchi m.fl.
Teori og litteraturhistorie
Linda Hutcheon, A Theory of Parody (1991), Warren Motte, Small Worlds. Minimalism in Contemporary French Literature ; Marjorie Perloff, Differentials (2004); Waage Petersen, Lene m.fl. (udg.), Rejsen og blikket. Italiensk litteratur 1980-1998 (1999); Strachan, John og Terry, Richard, Poetry (2000)
Prøveform: fri skriftlig hjemmeopgave
Bedømmelse: 7-skala med intern censur
Omfang: 8-10 normalsider (2400 tegn inkl. noter)
Bemærkninger: Hjemmeopgavens emne og problemformulering aftales med og godkendes af underviseren.
