Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Få ordet i din magt. Retorik og fremstilling ( efterår 2011 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: BA  
  • Semester/kvarter: 3. semester  
  • Timer per uge: 3 timer, Mandag kl. 11-14, bygning 1584, Lokale 212  
  • Deltagerbegrænsning: 35  
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 30386

Formål

Formålet med disciplinen er at opøve de studerendes praktiske kompetence inden for mundtlig fremstilling. Forløbet fokuserer på formidling af fagligt stof, men inddrager flere af den mundtlige fremstillings arter og former. De studerende skal opnå forståelse for kravene i den videnskabelige genre, grundlæggende kendskab til retorisk teori om mundtlige præsentationer og praktiske færdigheder i formidling. Gennem procesorienteret arbejde i grupper vil de studerende tilegne sig kompetence i at give og modtage feedback.

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende

• demonstrerer grundlæggende kendskab til retorisk teori
• demonstrerer praktisk færdighed i mundtlig akademisk fremstilling
• motiverer sit valg af argumentation, appelformer, stil, disposition og evt. auditive hjælpemidler

 

Indhold

Forløbet vil indledningsvis udlægge kravene til fremstilling inden for forskellige genrer herunder den videnskabelige. Efterfølgende indføres de studerende i forskelle på mundtlig og skriftlig kommunikation og i det mundtlige stof, sprog og rums særlige karakteristika. I forlængelse heraf introduceres grundlæggende retoriske teorier om argumentation, disposition, personlig gennemslagskraft, sprogbrug, og fremførelse herunder de kommunikative udfordringer i slidebaserede præsentationer. Sideløbende med den teoretiske introduktion gennemføres praktiske øvelser i formidling, hvor de studerende systematisk arbejder med tilrettelæggelsen af en mundtlig præsentation. De studerende tager udgangspunkt i materiale fra deres respektive BA-fag, men indgår i tværfaglige grupper så både enkeltfagligheden og tværfagligheden styrkes og udvikles.

 

Faglige forudsætninger

Ingen

 

Underviser

Sofie Horskær Madsen

Kurset udbydes af studienævnet for æstetiske fag. 

 

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen gennemføres som holdundervisning, hvor der veksles mellem teoretisk introduktion og praktiske øvelser i mundtlig fremstilling. De studerende arbejder procesorienteret med individuelle oplæg og vil løbende give og modtage feedback i tværfaglige grupper.

 

Litteratur

Nancy Duarte: Slide:ology
Jonas Gabrielsen og Tanja Juul Christiansen: Talens magt
Anders Stahlschmidt: Præsentationsteknik

 

Bedømmelse

  • Skr. + Mdt., bedømt efter 7-skala med intern censur
  • 5 xxxxx

Prøveform: Mundtlig prøve med synopsis (kombineret skr. og mundtlig)
Bedømmelse: 7-skala med intern censur
Hjælpemidler:
Varighed: 30 min. inkl. censur
Omfang: 3-5 sider
Bemærkninger: Eksamen gennemføres som en fri mundtlig prøve uden forberedelse på baggrund af en forud indleveret synopsis. Den mundtlige del varer 30 minutter inklusive bedømmelse. Eksaminanden fremfører en forberedt præsentation af 8-10 minutters varighed på baggrund af en synopsis (omfang 3-5 sider) og eksamineres efterfølgende i et af faglæreren fastlagt pensum (ca. 500 sider). Synopsen afleveres på et af studienævnet fastlagt tidspunkt forud for den mundtlige eksamen.