Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Hjem, Sted og materialitet ( efterår 2011 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: BA
  • Semester/kvarter: 3. semester
  • Timer per uge: 3 Mandage fra kl. 12.15 - 15.00 i AUD 4, Moesgård Fra mandag den 5. september til og med mandag den 28. november ingen undervisning i uge 42.
  • Deltagerbegrænsning: 40
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 30449

Formål

 

Kursets formål er, at gøre de studerende i stand til at analysere og kritisk diskutere betydningen af hjem og hjemlighed i det moderne (vestlige) samfund.

 

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende: 

  • kan formulere problemstillinger vedrørende hjemlighedens betydning i et moderne samfund.
  • kan redegøre for, analysere og diskutere, hvilke roller ideer om hjem spiller for det moderne menneske
  • kan anlægge et tværhumanistisk perspektiv på problemstillingen
  • kan formidle sine resultater af analysen på et videnskabeligt grundlag og i en form og et sprog, som henvender sig til et tværfagligt publikum.

 

Indhold

 

Kurset undersøger betydninger af hjem og hjemlighed i det moderne samfund gennem et tværhumanistisk perspektiv på spændingsforholdet mellem hjemme og ude . I en tid, hvor mobilitet, globalisering, migration og urbanisering er dominerende elementer af det moderne liv, ser det ud som om ideer om hjem spiller en stadig større rolle. Hum-faget beskæftiger sig med dette paradoks ved at undersøge, hvordan sådanne ideer er opstået og hvilken indflydelse, de har for hverdagsliv (praksis), identitet, velfærd, politik og institutioner?  Hvordan skaber det moderne menneske identitet mellem 'ude og hjemme'? Fokus er primært den skandinaviske kontekst, men der vil også blive arbejdet med tværkulturelle aspekter af hjem og hjemlighed.

Kurset indeholder en begrebsafklarende del, en tematisk og en projektorienteret del. Løbende præsenteres aktuel humanistisk forskning, der har hjem som genstandsfelt. I løbet af kurset skal de studerende forberede en temaeftermiddag på universitet, hvor de præsenterer deres studier for øvrige studerende.

Faglige forudsætninger

Ingen

Underviser

Michael Dupont 

Kurset udbydes af studienævnet for antropologi, arkæologi og lingvistik. 

Undervisnings- og arbejdsform

Litteratur

 

Carsten, Janet: The House .

Lützen, Karin: Byen tæmmes

Hus og Hjem (2010) Tidsskrift for Antropologi

Bedømmelse

  • Hj.opg., bedømt efter 7-skala med intern censur
  • 5 xxxxx

 

Prøveform: Skriftlig

Bedømmelse: 7-skala med intern censur

Omfang: 3-5 ns.

Bemærkninger: Forudsætningen for at indstille sig til prøven, er aktiv, regelmæssig (75%) og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Herunder at de studerende undervejs udarbejder et mindre, koncentreret og fokuseret skriftligt produkt samt bidrager til et seminar, arrangeret af holdet - hvor de enkelte gruppers arbejde præsenteres. Til prøven afleveres en portfolie indeholdende den studerendes skriftlige produkt fra undervisningen samt dokumentation af seminarbidraget. I tillæg hertil, afleverer den studerende en kort opsummerende og konkluderende refleksion over den indleverede portfolie.