[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende
Formålet med Kritisk diskursanalyse er at give den studerende færdighed i at analysere sprogbrug med særlig henblik på relationen mellem sproglige og kompositionelle træk på den ene side og samfundet i bred forstand på den anden.
Som kritisk disciplin adskiller kritisk diskursanalyse sig fra andre sprogbrugsanalyser ved at fokusere på sprogbrugens ideologiske indebyrd. Det teoretiske fundament for den kritiske diskursanalyse er at sprogbrugen på en gang er bestemt af og bestemmende for den måde hvorpå vi opfatter samfundet, herunder individer, grupper, relationer, handlinger og begivenheder. En given måde at tale, skrive, bruge billeder eller lyd på antages således at kunne tolkes dels som et symptom på sådanne opfattelser, dels som noget der reproducerer eller ændrer sådanne opfattelser. Det kan være de ord vi anvender om bestemte grupper af mennesker eller handlinger, f.eks.: illegale kombattanter , samarbejdspolitikken og nålestiksoperationer . Men det kan også være vinklen i den politiske analyse, citationsteknikken i livsstilsjournalistikken, struktureringen af aktiveringssamtaler, og meget andet. Sådanne træk ved sprogbrugen kan tolkes som noget der dels har en ideologisk indebyrd, dels bidrager til at reproducere eller ændre bestemte ideologiske opfattelser.
Et særligt interesseområde for den kritiske diskursanalyse er de identiteter og stereotyper som samfundets forskellige grupper tildeles gennem sådanne sprogbrugstræk. Brugen af disse kan bidrage til skabelsen og opretholdelsen af konflikter der udgrænser og marginaliserer bestemte borgere.
I faget introduceres der til diskursanalytisk teori og metode, til sprog- og genreteori og til udvalgt sociologi og historievidenskab. Den introducerede teori og metode anvendes efterfølgende til analyser af sprogbrug. Der analyseres både på de laveste niveauer som valg af ord og bøjningsformer, på mere overordnede tekstlige niveauer som afsnits- og kompositionsniveau, og på produktionens og fortolkningens niveau. Analyserne danner grundlag for en refleksion over de aktuelle sociale praksisser: Er de hensigtsmæssige? Tilgodeser de bestemte interesser? Er de i overensstemmelse med demokratiske - eller andre - idealer? Er der alternative måder hvorpå en social praksis kan forstås og struktureres?
ingen
Carsten Stage (NOR), Simon Borchmann (NOR), Ken Henriksen (SLK) og Christoffer Kølvraa (IHO).
Kurset udbydes af studienævnet for historie og områdestudier.
Undervisningen gennemføres som holdundervisning, hvor der veksles mellem teoretisk introduktion, analytiske øvelser og studenteroplæg. Introduktioner og oplæg danner grundlag for diskussioner på holdet. Der satses særligt på gruppearbejde, herunder kollektive eksamensprojekter, på tværs af de studerendes grundfaglighed. Denne arbejdsform kan bidrage til udviklingen af en faglig identitet samt en forståelse af grænseflader til andre fag. F.eks. vil studerende fra Lingvistik og Historie kunne gå sammen i et projekt om hvorledes de folkevalgte politikeres adfærd under 2. verdenskrig italesættes inden for bestemte institutioner. Den kritiske diskursanalyse lægger som tværfaglig disciplin netop op til sådanne projekter, og via gruppearbejdsformen kan der skabes et konstruktivt tværfagligt miljø hvor de studerende kan aktivere deres egen spirende faglighed og lade den forme sig i mødet med andres.
DK
Bathia, Vijay (1993) Analysing genre
Fairclough, Norman (2008) Kritisk diskuranalyse: En tekstsamling
Harder, Peter (2007) "Grundtræk af en funktionel-pragmatisk diskursanalyse"
Togeby, Ole (1976) "Om at sætte sig på metaforerne"
Mandag 11-14, bygn. 1465, lok. 130
Første undervisningsgang: 29.9.2011
Prøveform: Eksamen afvikles som en mundtlig prøve m. synopsis (kombineret skr. og mdt.).
Bedømmelse: 7-skala med intern censur
Hjælpemidler: Alle
Varighed: Den mundtlige prøve har en varighed af 30 min. inkl. censur og tager udgangspunkt i synopsen.
Omfang: Den studerende afleverer før den mundtlige eksamination en synopsis på 3-5 sider. Synopsen kan udformes af op til 4 studerende.
Bemærkninger: Karakteren gives på baggrund af den mundtlige præstation.