[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende
Et prisme bryder lyset og spreder det herefter i mange retninger. På samme måde bryder Søren Kierkegaard (1813-1855) oplysningstidens lys i midten af 1800-tallet, og bliver inspirationskilde for en række nye måder at forstå det moderne på. Med sin kompromisløse stræben efter sandhed reagerer Kierkegaard på samtidens sociale og politiske omvæltninger og de værdimæssige brydninger, det medfører. Han ser på den moderne tid som en opbrudstid, hvor mennesket bevæger sig fra roden i den gamle verden til rodet i den moderne verden. Kierkegaard tematiserer på forskellig vis det moderne som andet og mere end et entydigt projekt med krav om oplysning, gennemskuelighed og klarhed. Moderniteten er efter hans mening en tid, hvor oplysningen går hånd i hånd med opløsningen, og netop opløsningen giver mulighed for, at noget afgørende nyt kan bryde ind i verden. Med denne intention forholder han sig til både samfundet og mennesket.
En nærlæsning af tre udvalgte værker af Kierkegaard skal skabe fundamentet for på kvalificeret vis at analysere nogle af de brudflader, der kendetegner det moderne samfund og menneske. Det drejer sig om tre værker, der har hvert sit fokus, men som interagerer med hinanden og samlet set kan give en mere sammenhængende forståelse og kritik af det moderne: Enten-Eller , Frygt og bæven og En literair Anmeldelse .
Kierkegaards forfatterskab dækker et stort spektrum af de problemstillinger, der bliver påtrængende i det moderne, men han har selvfølgelig ikke gennemtænkt alle aspekter, og netop derfor fungerer han som et prisme, der lyser op i samtiden og eftertiden hos en række meget forskellige tænkere (jf. litteraturlisten), som da også vil være med til at perspektivere og aktualisere Kierkegaards tænkning. Lige så vigtigt er det, at Kierkegaards tænkning som ringe i vandet har bredt sig langt ud over den teologiske og filosofiske kontekst, og som sådan vil forfatterskabet også blive anvendt. I dag bidrager hans tænkning således til forståelser og analyser i hele det kulturelle felt, hvor der udvises en interesse for livet og hvor tendenser til social konformisme kritiseres.
Ingen
Gennemgående undervisere og fagansvarlige Anders Moe Rasmussen og Ole Morsing. Gæstelærere f.eks. Kresten Lundsgaard-Leth, Sune Liisberg, Hans-Jørgen Schanz, Henrik Jøker Bjerre, Esther Oluffa Pedersen og Matias Møl Dalsgaard
Kurset udbydes af studienævnet for filosofi og idéhistorie.
Undervisningen består af forelæsninger med afsæt i udvalgte Kierkegaard-tekster perspektiveret i forhold til andres teorier. Det vil blive tilstræbt at relatere undervisningen til de studerendes egne faglige kontekster og evt. målrettet etablere mindre studiegrupper ud fra de faglige interesser, der peger ud over Kierkegaard. Et krav om mindre skriveøvelser eller lignende skal initiere dette.
Kierkegaard, Søren 1843: Enten-Eller 1-2
Kierkegaard, Søren 1843: Frygt og bæven
Kierkegaard, Søren 1846: En literair Anmeldelse
Hertil kommer sekundærlitteratur om Kierkegaard samt mindre tekster, der på forskellig vis perspektiverer og aktualiserer Kierkegaard.
Prøveform: individuel skriftlig opgave
Bedømmelse: 7-skala med intern censur
Omfang: 8-10 sider
Bemærkninger: Alle opgaver skal enten tematisere, analysere og perspektivere et eller flere af Kierkegaards værker eller med et eller flere af Kierkegaards værker tematisere, analysere og perspektivere en udvalgt religiøs, filosofisk eller kulturel problematik.
