[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
De studerende får indføring i analyse af æstetiske og retoriske virkemidler indenfor reklame og nye former for markedskommunikation. Gennem konkrete eksempler introduceres der til analyse af henholdsvis auditive, visuelle, performative, narrative og mediespecifikke kommunikationsformer samt samspillet mellem disse. Der introduceres til hvordan man indsamler tekstmateriale og udvælger relevante analysemetoder. Markedskommunikation indeholder komplekse kommunikationsformer der udfordrer de studerendes enkeltfaglige såvel som tværfaglige analytiske kompetencer og kvalifikationer.
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende
Reklamens form har udviklet sig gennem de seneste tiår fra at være produkt- og informationsorienteret, til at benytte sig af mere sofistikerede, interaktive, integrerede og oplevelsesbaserede former for æstetisk mediekommunikation. Forbrugerkultur og mediekultur blandes, og nye underholdende og finurlige former for markedskommunikation udvikles parallelt med udviklingen af nye medieteknologiske muligheder og tendenser. Branding gennemsyrer all markedskommunikation, nye blandingsformer opstår (bl.a. brand entertainment , product placement , filmturisme), ligeledes indeholder corporate communication effektive kommunikationsstrategier. På denne baggrund belyser vi hvordan æstetiske og retoriske kommunikationsformer konkret udnyttes og udvikles indenfor strategisk markedskommunikation.
Undervisningsforløbet introduceres til 4 grundlæggende teori- og analysetilgange for at kunne forstå og analysere aktuelle eksempler indenfor markedskommunikation:
I undervisningsforløbet tager vi afsæt i udvalgte analyseeksempler indenfor markedskommunikation, fra mere simple former (trykte reklamer, reklamefilm) til mere komplekse former og strategier: bl.a. advertorials (som er en blanding af reklame og journalistik), brand content tv-serier (evt. andre eksempler indenfor brand entertainment) samt brugen af blogs og viral markedskommunikation.
Ingen
Birgitte Stougaard (IÆF), Anne Marit Waade (IMV)
Kurset udbydes af studienævnet for æstetiske fag.
Undervisningsforløbet struktureres i 3 dele: først en introducerende del hvor vi arbejder med teori og analysemetoder, dernæst en del hvor vi ud fra konkrete eksempler (trykte reklamer, reklamefilm, advertorials , brand content tv-serier, blogs og viral markedskommunikation) anvender de forskellige analysetilgange, og til sidst er der fokus på de studerendes eksamensprojekter og selvvalgte analyseeksempler.
Forløbet omfatter undervisning, skriftlige hjemmeopgaver, øvelser og analyseseminarer hvor vi arbejder med konkrete analyseeksempler. Der lægges vægt på at de studerende arbejder i analyseteams og udvikler færdigheder til at give hinanden relevant og god feedback. På denne måde styrkes egen faglige såvel som tværfaglige analysekompetencer og kvalifikationer.
Danish
Frederik Stjernfelt og Ole Thyssen (red.) (2001): Æstetisk Kommunikation .
Hansen, Lauritsen & Grønholdt (red) (2005): Kommunikation, medieplanlægning og reklamestyring , Samfundslitteratur (bl.a. artikel af Lars Pynt Andersen: Reklamens form og indhold)
Christian Andersen & Christian Jantzen (2004): "Reklamesemiotik mellem mening og virkning: komposition, kategorier og kognition", in: Mediekultur
Prøveform: Skriftlig hjemmeopgave
Bedømmelse: 7-skala med intern censur
Omfang: 8-10 sider
Bemærkninger: Den studerende udarbejder en fri skriftlig hjemmeopgave på 8-10 normalsider (2400 tegn, inkl. noter). Forside, indholdsfortegnelse og eventuelle bilag tælles ikke med. Den skriftlige opgave kan udformes af en gruppe af studerende i fællesskab. Det skal i sådanne tilfælde fremgå, hvilke studerende der er ansvarlige for opgavens enkelte dele (indledning og konklusion undtaget).
