[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende
- viser kendskab til sit selvvalgt historiske emne
- kan udvælge og vurdere et relevant materiale
- kan analysere en historisk problemstilling
- kan redegøre for sine metodiske og teoretiske valg
- kan diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet til emnet
- kan fremstille og formidle sit emne på en interessant måde
Den klassiske bystats historie skrives nu med det formål at fremdrage og diskutere de grundlæggende mentaliteter, identiteter og ideologier, hvormed borgerstaten definerede sig som et kollektiv. Vi interesserer os nu ikke kun for, hvorfor grækerne vandt perserkrigen eller spartanerne den peloponnesiske krig, men også for de virkninger, som disse sejre havde for den større græske verden i den nære eftertid - og for udviklingen mellem oldtid og den europæiske eftertid. Borgerstatens reaktioner på den komplekse udvikling, der flugte perserkrigene, var meget forskellige - ikke mindst i sammenligningen mellem de to dominerende borgerstater: Athen og Sparta. Hvor Athens samfundsudvikling blandt andet inspirerede til skabelsen af en kritisk funderet historievidenskab, fortsatte Sparta med at håndhæve retningslinjer for samfundsudviklingen, som lovfaderen Lykurg angiveligt havde afstukket engang i det 7. århundrede f.v.t.
Kursus vil tilbyde to retninger for bachelorprojektet, hvor den første vil omfatte kulturhistoriske problemstillinger (herunder historiebrug) i den græske oldtid. Den anden retning vil fokusere på udviklingen i og brugen af oldtiden i den europæiske eftertid. Studenter, der ønsker at skrive opgave med udgangspunkt i andre dele af oldtidens kulturelle, sociale og politiske historie kan med fordel hente metodisk og teoretisk indsigt og forudsætninger i undervisningsforløbet.
1.
Historiens brug indgik allerede som en væsentlig bestanddel i den tidligste athenske historieskrivning hos Herodot og Thukydid, og kursets 1. del vil omfatte en indføring i flere problemstillinger, som knytter sig til borgerstatens selvdefinition (hvilke roller spillede 'stand', 'status', 'køn' og 'etnicitet' for identifikationen?). Analysen føres videre i gennemgangen af to 'praktiske' eksempler: Det athenske Demokrati, hvor vi skal analysere det athenske demokratis institutionelle orden, politiske diskurs og historie(brug), og et om Grækernes forhold til ikke-grækere, 'barbarerne'.
2.
Kursets 2. del omfatter studier af det klassiske Grækenlands virkninger i den europæiske (og Nordamerikanske) eftertid. Kursus vil byde på to eksempler: Det athenske Demokrati som inspiration for moderne Europæisk folkestyre, og den vesteuropæiske (gen)opdagelse af Grækenland mellem o. 1775 - 1900.
Teoretiske og metodiske redskaber vil løbende blive introduceret til de enkelte delforløb og kursus indledes med en generel introduktion til opgaveskrivning. Studerende får mulighed for at præsentere problemstillinger og der tilbydes individuel vejledning.
Forudsætningen for at indstille sig til prøven i Bachelorprojekt, er halvanden års beståede studier (90 ECTS point) på de første to år af bacheloruddannelsen.
Jens Krasilnikoff
Undervisningen foregår på hold og har seminarpræg. En væsentlig del af undervisningen har karakter af diskussion af de studerendes egne projekter.
Undervisningen vil tage udgangspunkt i:
Damsgaard-Madsen: A. Damsgaard-Madsen, Grækenlands historie. Aarhus Universitets forlag 1997.
Følgende litteratur knytter sig til demokrati-problemstillingerne:
Mogens Herman Hansen, Det athenske demokrati - og vores. København 2005.
Josiah Ober, Mass and Elite in Democratic Athens: Rhetoric, Ideology, and the Power of the People.
Princeton 1991.
Dertil følger Kompendium.
