[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende
- viser kendskab til sit selvvalgt historiske emne
- kan udvælge og vurdere et relevant materiale
- kan analysere en historisk problemstilling
- kan redegøre for sine metodiske og teoretiske valg
- kan diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet til emnet
- kan fremstille og formidle sit emne på en interessant måde
I perioden 1500-1800 blev menneskekroppen, planterne, dyrene, landene og stjernehimlen kortlagt og illustreret. Europæiske videnskabsfolk gik væk fra at bygge deres studier på traditionelle skrifter og tyede i stedet til direkte observation af verden omkring dem. Sideløbende fandt en række nye videnskabelige landvindinger sted, som senere har fået plads i den naturvidenskabshistoriske kanon. Europæiske lærde oprettede naturhistoriske museer fulde af alverdens mere eller mindre mærkværdige planter og dyr, de dannede lærde selskaber såsom det engelske Royal Society, de udgav tidsskrifter og samlinger af naturobservationer og udvekslede breve og gaver af naturhistorisk tilsnit på tværs af landegrænser. Denne udvikling blev ikke mindst foranlediget af den eksplosion af viden om naturen, som var medført af opdagelsen af den "nye verden" på den anden side af Atlanten og den intensiverede samhandel mellem lande og verdensdele. I den beskrevne proces undergik opfattelsen af den omgivende natur og menneskekroppen nogle omfattende forandringer. Det er blandt andet disse forandringer, som vi vil se nærmere på i løbet af dette BA-kursus. I kurset vil vi anlægge et kultur- og socialhistorisk perspektiv på medicin- og naturvidenskabshistorien, hvor vi tager udgangspunkt i, at viden skabes og forandres i samspil med de skiftende kulturelle, politiske og økonomiske strømninger, og i at umiddelbart faste og ahistoriske størrelser som naturen og kroppen derfor også er historisk foranderlige.
Jeg har i det følgende oplistet nogle eksempler på forslag til temaer (i alfabetisk rækkefølge), som I eventuelt selv kan arbejde videre med i jeres projektskrivning. Nogle af disse vil vi ligeledes berøre på kurset.
Forudsætningen for at indstille sig til prøven i Bachelorprojekt, er halvanden års beståede studier (90 ECTS point) på de første to år af bacheloruddannelsen.
Signe Nipper Nielsen
Undervisningen foregår på hold og har seminarpræg. En væsentlig del af undervisningen har karakter af diskussion af de studerendes egne projekter.
Kompendium med relevante tekster til kurset vil være tilgængelig ved semesterstart
