[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende
- har kendskab til det historiske fagområde
- kan opstille og analysere en problemstilling, der drejer sig om, hvordan fortiden er blevet fortolket og bearbejdet af eftertiden til at fremme en række formål
- kan relatere eksempler på brug af fortiden til såvel den fortid, der henvises til, som til den eftertid, hvor brugen finder sted
Det ene formål med kurset er at introducere til en række begreber, typologier og modeller, som i de seneste par årtier har været bragt på bane i den internationale forskning i historieteori, historiebevidsthed og historiebrug. Nærmere bestemt vil der blive refereret til bl.a. Reinhart Koselleck, Paul Connerton og Peter Aronsson m.fl, dvs. en i det væsentligste svensk- og britiskpåvirket teoretisk behandling af centralbegreber, modeller og typologier, som både angår selektionsprincipper, forholdet mellem historisk erindring og glemsel samt forholdet mellem kulturarv og oplevelseshistorie.
Det andet formål er at vise eksempler på disse begreber i praksis, omfattende dansk, nordisk, vest- og østeuropæisk samt russisk historie. Hensigten bag dette er at overskride den hjemlige andedam og at undgå en rent vesteuropæisk optik. Der inddrages endvidere eksempler fra politisk historiebrug, "banal" historiebrug og kulturhistorisk brug. Dette vil spænde fra verdensudstillinger, nationalmelodier, statuer og mindesmærker til bagsidetekster på mælkekartoner. Disse eksempler skal fungere dels som repræsentative størrelser, dels som bidrag til problembevidsthed og videre tematiseringer.
1. Introduktion til faget, forløbet og eksamensform
2. Introduktion til historievidenskabelighed (teori og genstandsfelt) :
Reinhart Koselleck: Erfarenhet, tid och historia , s. 53-85.
Bo Stråth: Historiens nya ängel och det föränderliga förflutna, in: Lars M. Andersson og Ulf Zander (red.): In med historien! , s. 95-114
Max Engman: Petersburgska vägar , s. 7-17
Martin A. Hansen: Af Folkets Danmarkshistorie , s. 7-14..
3. Introduktion til nøglebegreber i historiebrug
Ulf Zander: Fornstora dagar, moderna tider. Bruk av och debatter om svensk historia från sekelskifte till sekelskifte , s. 48-57
Peter Aronsson: Historiebruk , s. 72-94
Bertel Nygaard: Civilisation, kamp og fremskridt i C.F. Allens Haandbog i Fædrelandets Historie, in: Historie 2009: 1, s. 35-63
Anders Sybrandt Hansen: Past and present Pasts, s. 1-13
4. Introduktion til erindring og glemsel
Anette Warring: Kollektiv erindring - et brugbart begreb?, in: Bernard Eric Jensen, Carsten Tage Nielsen og Torben Weinreich (red.): Erindringen og glemslens politik , s. 207-231
Paul Connerton: Seven Types of Forgetting, in: Memory Studies vol. 1, nr. 1 (2008), s. 59-71
Anne Eriksen: Historie, mine og myte , s. 85-102
5. Introduktion til hegemonibegrebet
Åsa Linderborg: Socialdemokraterna skriver historia. Historieskrivning som ideologisk maktresus 1892-2000 . Stockholm 2002: Atlas akademi, s. 11-46.
Ulla-Maija Peltonen: Det splittrade landskapet, in: Jonas Frykman og Billy Ehn: Minnesmärken , s. 169-201.
Peter Dragsbo: Forsømt kulturarv i Sønderjylland, in: Inge Adriansen og Peter Dragsbo (red.): Sønderjysk kulturarv - Saønderjyske Museer 2003-2004 , s. 118-122.
6. Introduktion til politisk historiebrug
Peter Mouritsen: Aleksander Nevskij , s. 12-26, 46-77.
Ivo Zanic: South Slav Traditional Culture as a Means to Political Legitimization, in: Sanimir Resic og Barbara Törnquist-Plewa; The Balkans in Focus , s. 45-58.
Norman Davies: Europa i krig 1939-1945 , s. 15-23, 457-469
Timothy Snyder: Bloodlands . Europe between Hitler and Stalin. New York 2010: Basic Books, s. vii-xix
Debatten om Bloodland , in: The Economists blog 2010. http//www.economist.com/blogs/easternapproaches/2010/ bloodlands
7. En analysemodel og et par eksempler
Stefan Bohman: Historia, museer och nationalism. Stockholm 1997: Carlssons förlag, s. 50-75.
Bengt Liljegren: Skolböckernas Karl XII, in: Historielärarnas Förenings årsskrift 1998/99, s. 29-50.
Daniel Brandell: Levande historia och kommunismen, in: Samuel Edquist m. fl. (red.): En helt annan historia. Tolv historiografiska uppsatser. Uppsala 2004, s. 175-190.
8. Erindringssteder
Sebastian Olden-Jørgensen: Stormen på København 1659 som erindringssted, in: Magasin fra Det Kgl. Bibliotek 2011 nr. 2, s. 3-13.
Store Brønderslev Marked gennem 150 år. Markedsudvalget og Lokalhistorisk Arkiv-Brønderslev (udg.), s. 49-68
Ole Nørskov Nielsen: Grundlovsfesten og afsløringen af Frederik VIIs statue på Varde Torv den 5. juni 1885, s. 69-73, in: Olga Pedersen m.fl. (red.): Folk og folkestyre i 150 år. Ribe Amts Lokalarkiver 1999, s. 69-73
Jesper Knudsen: Folkeviljen rejste mindesmærker. En undersøgelse af monumenter for Frederik VII, in: Jørn Guldberg (red.): Kunst, samfund, kunst...En hilsen til Broby. Odense: Odense Universitetsforlag1987, s. 71-99.
9. Historiebrug og national identitet - Letland og Ungarn som eksempel
Terri Switzer: Hungarian Self-Representation in an International Context: The Magyar Exhibited at International Expositions and World's Fairs, in: Michelle Facos og Sharon L. Hirsh (red.): Art, Culture and National Identity in Fin-de-Siècle Europe, s. 160-185.
Katalin Sinkó 1989: Árpád versus Saint István, in: Ethnologia Europaea vol. 19: 1, s. 67-84
Per Bolin Hort: Zeme un Tauta: Conceptions of the Latvian Territory and the Latvian Nation, in: Mats Lindqvist (red.): Re-inventing the Nation. Multidisciplinary Perspectives on the Construction of Latvian Identity . Tumba: Mångkulturelt centrum, s. 25-73.
Aija J. Priedite. Die Abwertung der nationalen Symbolik am Beispiel Lettlands 1987-1994, in: Ethnologia Europae 1995, s. 81-86.
10. Historiebevidsthed og historiebrug
Maksim Gorkij 1975: The Barbarians, in: Teodor Shanin (red.): Peasants and Peasant Societies. Selected Readings . Harmondsworth: Penguin, s. 369-371
Riccarda Torriani: The Dynamics of National Identity: A Comparison of the Swiss National Exhibitions of 1939 and 1964, in : Journal of Contemporary History vol. 37, nr. 4, s. 559-573.
Ueli Gyr: Heidi überall. Heidi-Figur und Heidi-Mythos als Identitätsmuster, in: Peter Niedermüller og Bjarne Stoklund (red.): Europe . Cultural Construction and Reality ., s. 75-95
Peter Aronsson: Historiekultur i förändring, in: Peter Aronsson (red.): Makten over minnet. Historiekultur i förändring . Lund 2000: Studentlitteratur, s. 7-33.
Torunn Selberg: Tradisjon, kulturarv og minnepolitik, in: Anne Eriksen, Jan Garbert og Torunn Selberg (red.): Historien in på livet. Diskussioner om kulturarv och minnespolitik . Lund 2002: Nordic Academic Press, s. 9-28.
11. Banal historiebevidsthed og historiebrug
Eszter Kisbán: From Peasant Dish to National Symbol, in: Ethnologia Europaea vol. 19 (1989): 1, s. 95-102.
Pirkko Sallinen-Gimpl: Hur maten blir karakteristika för identiteten, in: Nord Nytt nr. 14 (1982), s. 39-44.
Will Straw: Exhausted Commodities: The Material Culture of Music, in: Canadian Journal of Communication , vol. 25, nr. 1 (2000), s. 1-9.
Cecilia Fredriksson: Bland sakletare och glanörer, in: Lynn Åkesson (red.): Överflöd mellan minnesvärt och bortglömd . Lund: Kulturen, s. 155-165.
Björn Magnusson Staaf: Fantasins och museernas villkor, in: Ibid., s. 11-23.
12. Oplevelseshistorie - og afslutning
Lars Kaijser: "And the rest... is history", in: Anne Eriksen m. fl. (red.): Historien in på livet , s. 109-126.
Stephen Daniels: Suburban Pastorals: Strawberry Fields Forever and Sixties Memory, in: Cultural Geographies 2006: 13, s. 28-54.
Stephen Greenblatt: Resonance and Wonder, in: Ivan Karp og Steven D. Lavine (red.): Exhibiting Cultures . Washington og London: Smithsonian Institution, s. 42-56.
John R. Gillis: Memory and Identity, in: John R. Gillis (red.): Commemoration. The Politics of National Identity , s. 3-24.
Ingen
Niels Kayser Nielsen
Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende, og ikke-skriftlige kilder skal indgå i undervisningen.
Dansk
Et kompendium med tekster til kurset vil være tilgængeligt før semesterstart
