[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende
- dokumenterer kendskab til det længere historiske forløb, der er undervist i
- viser færdigheder i at analysere overordnede historiske sammenhænge i en længere tidsperiode
- viser færdigheder i at vurdere argumenter fremsat på baggrund af historisk materiale
- forstår de historiske fremstillinger som fortolkninger
Det nordiske statslige samarbejde i tiden efter 1945 har for en stor del af perioden handlet mindst lige så meget om Nordens forhold til EF/EU som om intra-nordiske forhold. I det første tiår efter 2. Verdenskrig var idéen om Norden som alternativ til atlantisk og europæisk samarbejde fremherskende. Efter krigen blev der således ført forhandlinger om dannelsen af et skandinavisk forsvarsforbund (1948-49), ligesom forhandlinger om en nordisk toldunion fandt sted. Disse nordiske 'grand designs" lod sig imidlertid ikke realisere, ligesom det nordiske samarbejdsprojekt om oprettelsen af et nordisk fællesmarked, som et alternativ til indmeldelse i EF i slutningen af 1960'erne, også kuldsejlede. Hvor det ikke lykkedes de nordiske regeringer at skabe fællesnordiske fodslag om store samarbejdsprojekter omhandlende sikkerhedspolitikken og markedspolitikken, opstod der imidlertid et bredt nordisk samarbejde indenfor en lang række af andre politikområder (Det sociale område, kulturområdet, miljøområdet, bistandspolitikken etc.). Dette samarbejde blev traktatfæstet med Helsingfors-aftalen i 1962 og blev institutionaliseret med oprettelsen af Nordisk Råd (1952) og Nordisk Ministerråd (1971).
Undervisningen vil lægge vægt på udviklingen af det nordiske samarbejde i perioden fra 1945 frem til i dag, hvor vi særligt vil fokusere på det nordiske samarbejdes karakter, dynamik og brudflader. Hvilken rolle spillede det f.eks., at de nordiske lande var forskelligt indlejret i NATO og EF? Eller sagt med lidt andre ord, hvilken betydning fik eksterne hensyn og pres for udviklingen af det nordiske samarbejde og de forskellige nordiske samarbejdstiltags forlis? Og i hvilken grad blev det nordiske samarbejde defineret af de nordiske landes indbyrdes relationer, herunder historiske erfaringer og forskellige geopolitiske forhold? Og blev Norden af de forskellige nordiske regeringer i visse tilfælde benyttet som redskab til at fremme eller forsvare nationale interesser? I tilknytning til behandlingen af de mere overordnede udviklingstræk i de nordiske landes samarbejde vil vi også foretage dybere emnenedslag, hvor vi både vil undersøge de politikområder, der særligt blev genstand for fællesnordisk samarbejde samt mere indgående behandle begivenhedsforløb i forbindelse med nordiske forhandlinger om store samarbejdsprojekter.
Undervisningen vil også koncentrere sig om at sammenligne den politiske, økonomiske og sociale historie i Danmark med den tilsvarende udvikling i de øvrige nordiske lande. Vi vil fokusere på forskelle såvel som ligheder mellem landene med henblik på at diskutere, om forestillingen om en særlig nordisk samfundsmodel er en myte eller en realitet.
Ethvert af modulerne Historisk emne 1, Historisk emne 2, Historisk emne 3 og Valgfrit emne skal føje et kvalitativt nyt aspekt til studiet. Der må således ikke være både tematisk og kronologisk sammenfald mellem nogle af disse studerede emner.
Historisk emne 1 og Historisk emne 2 skal desuden placeres således, at det ene lægger hovedvægten før, og det andet lægger hovedvægten efter 1789. Det ene emne skal lægge hovedvægten på europæisk historie og/eller verdens historie, det andet skal lægge hovedvægten på dansk og/eller nordisk historie.
Kristian Ravn Paaskesen
Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende. Oversigts- eller synteseprægede fremstillinger indtager en central plads i undervisningen, og der lægges vægt på at inddrage flere fremstillinger med forskellige fortolkninger.
Kompendium med relevante tekster vil være tilgængeligt før semesterstart
