Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Historisk Emne 1, bredt emne, Hold I: Europas kulturhistorie i middelalderen ( efterår 2011 - 15 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: 1. semester
  • Timer per uge: 6 timer
  • Deltagerbegrænsning: 30
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 29774

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende
- dokumenterer kendskab til det længere historiske forløb, der er undervist i
- viser færdigheder i at analysere overordnede historiske sammenhænge i en længere tidsperiode
- viser færdigheder i at vurdere argumenter fremsat på baggrund af historisk materiale
- forstår de historiske fremstillinger som fortolkninger

Indhold

 

I dette emneområde bliver europæisk middelalderhistorie først diskuteret ud fra Steffen Heibergs bog En ny begyndelse. Europas kulturhistorie i middelalderen . Den er et oversigtsværk, der behandler både folkevandringer og vikingetogter, saracenerindfald og korstog, med henblik på at afdække den nye dynamik, der efter det romerske riges sammenbrud omformer og nydefinerer europæisk kultur. Bogen fortæller historier om konger og vasaller, om kejsere og paver, der kæmper om magten, om kirke og religion, der gennemsyrer politik og samfund. Men der er også historier om byer og handel, om kirkens billeder og fromme pilgrimmer, om mennesker og identitet, om familieliv og kvinder og om forholdet mellem ridderlige idealer og virkelighed.

Derefter skal vi læse Marcus Bulls bog Thinking Medieval. An Introduction to the Study of the Middle Ages, hvorudfra vi sætter fokus på temaer som middelalderen i den moderne populærkultur, middelalderbegrebets historie og kilder til middelalderens historie. Til slut vil vi diskutere relevansen af at studere denne periode i europæisk historie.

Læsningen af disse to boger vil danne grundlag for at diskutere udvalgte emner som middelalderen og computerspil, den globale middelalder,  magtens forskellige former, middelaldermennesket, skriftkulturens betydning og afslutningsvis spørgsmålet om senmiddelalderens religiøsitet og sanselighed. Der vil blive lagt stor vægt på at give de studerende øvelse i skriftlig opgaveteknik og indblik både i de forskellige historiske fortolkninger og i de lange historiske udviklingslinjer.

Ved studenternes bogformidling kan man købe de to bøger: Steffen Heibergs En ny begyndelse. Europas kulturhistorie i middelalderen og Marcus Bulls Thinking Medieval. An Introduction to the Study of the Middle Ages. I Stakladen kan købes et kompendium med udvalgte kilder og supplerende litteratur. Under forløbet vil vi få gæsteforelæsninger om, hvordan forskere ved Danmarkshistorien.dk har lavet computerspillet Magtens segl , der handler om livet i dansk middelalder.

Faglige forudsætninger

Ethvert af modulerne Historisk emne 1, Historisk emne 2, Historisk emne 3 og Valgfrit emne skal føje et kvalitativt nyt aspekt til studiet. Der må således ikke være både tematisk og kronologisk sammenfald mellem nogle af disse studerede emner.
Historisk emne 1 og Historisk emne 2 skal desuden placeres således, at det ene lægger hovedvægten før, og det andet lægger hovedvægten efter 1789. Det ene emne skal lægge hovedvægten på europæisk historie og/eller verdens historie, det andet skal lægge hovedvægten på dansk og/eller nordisk historie.

Underviser

Agnes Arnorsdottir

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende. Oversigts- eller synteseprægede fremstillinger indtager en central plads i undervisningen, og der lægges vægt på at inddrage flere fremstillinger med forskellige fortolkninger. 

Litteratur

Et kompendium med relevante tekster til kurset vil være tilgængelig før semesterstart

Studieordning og bedømmelse


Grundfaget i historie

  • Bunden hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur