[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende
- har et dybtgående kendskab til sit emne
- på baggrund af sit emne selvstændigt kan beskrive og forklare historiske forhold
- kan diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet til emnet
Utopi betyder 'ikke-sted'. Utopier rummer drømme, fantasier og håb om noget, der ikke eksisterer - eller endnu ikke gør det. De kan koncentrere sig om et særligt sted eller rum. Det var især tilfældet i de tidlige utopier, ikke kun Thomas Mores grundlæggende bog Utopia fra 1516, men også andre drømme om ikke-steder: Paradiset, Eden, ukendte planeter, øer eller kontinenter, storbyen eller junglen. Den moderne epokes utopier er imidlertid særligt kendetegnet ved forestillinger om en særlig tid: utopien som fremtidsdrøm. Dermed har utopierne forbundet sig med menneskets nye erfaring af verdens forandring og foranderlighed gennem menneskets egen handling. Samtidig er de utopiske håb og deres iboende fascination af fremtidens muligheder blevet forbundet med deres modsætninger: dystopier, frygt og angst for forandringen.
Derfor kan undersøgelser af utopiers former og forandringer i fortiden give os en særlig vinkel til forståelse af, hvordan mennesker tænkte og handlede i fortiden. Måske kan vi samtidig lære noget vigtigt om de nutidige sammenhænge, vi selv lever i.
Utopier kan findes overalt, men i skiftende former og intensitetsgrader. De kan betragtes som et særligt genstandsfelt. Det gælder f.eks. planer for bedre samfundsindretninger eller tekniske fremskridt: forestillinger om demokratiske, socialistiske, liberale, organisk-hierarkiske eller teknokratiske samfund - fra Platons idealstat over Ludvig Holbergs Niels Klim til moderne science fiction.
Man kan også undersøge utopier som impulser i menneskets mangfoldige aktiviteter og udtryk, f.eks. i arbejdslivet, privatlivet, kærligheden, den religiøse tro, forholdet til naturen eller de fiktioner, der skildrer disse sfærer af menneskelivet: eventyr, reklamer, lægeromaner, tegneserier, musik, malerier, actionfilm og meget mere. At studere utopier ad denne vej kan ikke blot give kendskab til en særlig gruppe af historiske idéer, men også redskaber til bred kulturhistorisk og teoretisk analyse af menneskelige bevidstheds- og handlingsformer i et mangfoldigt materiale.
Studier af utopierne må derfor hænge uløseligt sammen med tilegnelsen af teoretiske og metodiske tilgange, der kan åbne utopiske elementer for analyse og fortolkning. Derudover giver forløbet imidlertid meget vide rammer for det konkrete kildemateriale, man vil udfylde det med. Forløbet vil være baseret på kompendier og vil være særligt egnet til skriftlige opgaver.
Ingen
Bertel Nygaard
Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende; ikke-skriftligt materiale skal indgå i undervisningen
Kompendium med relevante tekster til kurset vil være tilgængeligt før semesterstart
