[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende
- har et dybtgående kendskab til sit emne
- på baggrund af sit emne selvstændigt kan beskrive og forklare historiske forhold
- kan diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet til emnet
Samfundet efter Reformationen var, som i middelalderen, dybt religiøst, og kirken var det naturlige samlingspunkt i mange henseender. Det var her sognefolket mødtes og delte sladder og nyheder, men kirkerummet var først og fremmest stedet, hvor præsten sørgede for, at man gang på gang modtog Guds ord gennem prædikenen og hørte kongens ord ved oplæsning af forordninger. Kirkens rum var imidlertid også et sted, hvor befolkningen kunne mindes sig selv og sine slægtninge - døde og levende - gennem kirkeinventaret. Der foregik så at sige en kamp om at manifestere sig i kirkerummet såvel symbolsk som praktisk. Sigtet med dette kursus er at få en bred forståelse af samfundslivet i Danmark i det 17. og 18. århundrede med udgangspunkt i kirkebygningerne. Vi vil belyse dette på landsplan via konfessionaliseringstanken og den begyndende sekularisering, og på lokalplan via kildebaserede detailstudier af enkelte kirker, henholdsvis adelsdominerede og bondedominerede. Herudover vil en ekskursion ud til forskellige kirker blive planlagt.
Ingen
Karsten Merrald Sørensen
Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende. Der arbejdes med deltagernes forarbejder til den frie skriftlige hjemmeopgave.
Dansk
Jeg vil foreslå, at I gør jer bekendt med Martin Schwarz Lausten: Danmarks kirkehistorie. København 2004 og Charlotte Appel & Morten Fink-Jensen: Når det regner på præsten. En kulturhistorie om sognepræster og sognefolk 1550-1750. Hovedland 2009.
