Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

De jødisk-kristne ideers historie ( efterår 2011 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelor.
  • Semester/kvarter: 1. semester.
  • Timer per uge: 3 timer.
  • Deltagerbegrænsning: Ingen.
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 30318

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:

  • demonstrerer viden om og forståelse for de grundlæggende problemstillinger inden for de jødisk-kristne ideers historie fra deres udspring og frem til nutiden,
  • kan analysere og perspektivere problemstillingerne i deres relevante kontekst,
  • demonstrerer en grundlæggende idéhistorisk problembevidsthed,
  • kan vurdere de religionsfilosofiske og religionssociologiske forudsætninger for og konsekvenser af de jødisk-kristne ideer.

Indhold

Forløbet har til formål at etablere en idéhistorisk forståelse af det vestlige menneskes og samfunds rod i den jødisk-kristne kulturtradition. I forløbet inddrages centrale tekster der såvel har et dansk islæt som et tysk præg samt et oversigtsværk. Der vil undervejs blive redegjort for ligheder og forskelle mellem jødedom og kristendom, katolicisme og protestantisme samt eksempelvis forholdet mellem Jesushistorie og Kristusmyte og ikke mindst sækulariseringens konsekvenser.

Undervisningen vil forme sig som en forelæsningsrække med efterfølgende diskussion.

Oversigtsværk : Martin Schwarz Lausten: Grundtræk af Vestens kirkehistorie fra begyndelsen til nutiden. Anvendelsen heraf er angivet nedenfor, men det anbefales at påbegynde læsningen nu!

Undervejs i forløbet er der indarbejdet to obligatoriske skriveøvelser , der skal give en forståelse af:

1. Historiske forandringer i kristendommen. 2. Kierkegaard.   

1. tirsdag den 30. august
Introduktion: A. Om de tre ord: teologi, religion og kristendom. B. Historiske og idé historiske tilgange. C. Gud-er-død teologien. P.G. Lindhardt, Spong, Grosbøll - og lidt Slavoj Zizek

2. tirsdag den 6. september
Åbning af "Første Mosebog". "Første Mosebog" 1-3

3. tirsdag den 13. september
Det gamle Testamente : "Første Mosebog" og jødisk tænkning 
Lausten: Kirkehistorie s. 11-77, Oldkirken

4. tirsdag den 20. september (bemærk: 09.00-15.00)
A. Det gamle Testamente : "Jobs bog" - dengang og nu.
B. Det nye Testamente : "Paulus' Brev til Romerne"
Lausten: Kirkehistorie s. 78-134, Den tidlige middelalder

5. tirsdag den 27. september
Augustin: Bekendelser 10. og 11. bog

6. tirsdag den 4. oktober
A. Fra den katolske kirke til reformationen
B. Martin Luther: Von weltlicher Obrigkeit , dansk Om verdslig øvrighed . Tysk-dansk udg. ved Svend Andersen, Århus 2006
C. Mundtlig midtvejsevaluering
D. Aflevering af skriveøvelse 1
Lausten: Kirkehistorie s. 135-199, Senmiddelalderen, Protestantisk reformation og romersk-katolsk modreformation m.v.

7. tirsdag den 11. oktober (bemærk 09.00-15.00)
A. Søren Kierkegaard: Frygt og bæven, s. 9-50 (Samlede værker bind 5, 3. udgave)
B. Gennemgang af skriveøvelse 1

8. tirsdag den 25. oktober
Søren Kierkegaard: Frygt og bæven, s. 51-111

9. tirsdag den 1. november
Nietzsche: Antikrist, kap. 1-39 (findes i ny dansk udgave på Det lille Forlag 2005)

10. tirsdag den 8. november
A. En moderne kristendom?
B. Aflevering af skriveøvelse 2
Lausten: Kirkehistorie s. 200-271, Pietisme. Oplysning. Metodisme. Kirkens historie i 1800-tallet, Kirkens historie i det 20. årh. (ekstra: Don Cupitt: Efter Gud , 2000)

11. tirsdag den 15. november (bemærk: 09.00-15.00)
A. Nietzsche fortsat: Antikrist, kap. 40-62 (findes i ny dansk udgave på Det lille Forlag 2005)
B. gennemgang af skriveøvelse 2

12. tirsdag den 22. november (bemærk: 09.00-15.00)
A. Tænkning og tro - K.E. Løgstrup
B. Polemisk opsummerende indblik og udblik med Johannes Sløk
C. Evaluering og afslutning
K.E. Løgstrup: Skabelse og tilintetgørelse , første del, kap. 6, s. 54-68
Johannes Sløk: Kristen moral før og nu

Faglige forudsætninger

BA-studerende.

Underviser

Lektor Ole Morsing og undervisningsadjunkt Peter Aaboe Sørensen.

Undervisnings- og arbejdsform

Seminar.

Ved seminar forstås en undervisningsform, hvori der kan forekomme kombinationer af gruppearbejde, studenteroplæg, skriveøvelser, holddiskussioner samt mindre projektarbejder.

Dansk.

Litteratur

Martin Schwarz Lausten: Kirkehistorie. Grundtræk af Vestens kirkehistorie fra begyndelsen til nutiden , Kbh. 2005

Tidspunkt

Tirsdage kl. 9.00 -12.00. Første gang den 30. august 2011.

Sted

Bygn. 1451/lokale 219.

Studieordning og bedømmelse


Grundfaget i idéhistorie

  • Undervisningsdeltagelse, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur


Prøven aflægges ved aktiv undervisningsdeltagelse.

Aktiv undervisningsdeltagelse betyder aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75 % af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Ved tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af prøven nødvendige niveau.