Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Seminar 1 - temaramme: Politik og samfund ( efterår 2011 - 20 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidat
  • Semester/kvarter: 1. semester
  • Timer per uge: 3 timers kursus + 3 timers workshop
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 33530

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende

  • er i stand til i temaopgaven at gøre rede for et idéhistorisk temas teoretiske og/eller historiske dimensioner under inddragelse af relevant primær- og sekundærlitteratur
  • udviser overblik over problemstillingen
  • demonstrerer sikkerhed i de metodiske valg i behandlingen af stoffet

 

Indhold

Historie- og erindringspolitik efter 1945
Historie er ikke bare en opregning over fortidige begivenheder. Måden vi forstår historien på hænger tæt sammen med både den måde, vi forstår os selv på i nutiden, og måden vi forbereder os på fremtiden. Forsøget på at skabe sammenhængende fortællinger om fortiden har derfor også et vigtigt politisk potentiale, og retten til at udlægge fortiden er derfor en central brik i politiske magtkampe. I løbet af dette kursus vil vi undersøge nogle af de mest centrale historiepolitiske diskussioner og kampe i dag.

Kurset vil begynde med en introduktion til de vigtigste teoretiske positioner indenfor feltet og kort berøre historiepolitiske diskussioner tilbage til dannelsen af de europæiske nationalstater i det 19. årh, men fokus vil primært lægge på historiepolitiske udviklinger fra 1945 og til i dag, og på den udfordring disse udviklinger er for forholdet mellem nationalstaten og ideen om en kollektiv erindring. Vi skal bl.a. undersøge, hvorfor erindringsstudier de seneste 10 år er blevet det nye sort indenfor dele af humanvidenskaberne, og hvilken rolle disse studier har på konfliktløsningsmodeller rundt omkring i verden; hvorfor opførelse (eller nedrivninger) af monumenter og museer kan få sindene i kog ikke bare i Østeuropa og USA men også i Danmark; hvordan historiepolitiske hensyn spiller ind på Tyrkiets mulighed for optagelse i EU; Om der findes en tysk standard for, hvordan historien bør skrives, og hvorfor Danmark ikke vil sige undskyld for slaveriet i det tidligere Dansk Vestindien. 

Der vil i kurset blive lagt stor vægt på, at de studerende aktivt er med til at præge forløbet og byder ind med selvstændige undersøgelser, og en del af kurset vil blive afviklet som en studietur til enten Berlin eller København.

Faglige forudsætninger

Ingen

Underviser

Astrid Louise Nonbo Andersen m.fl.

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen består dels af en kursusdel, dels af en workshopdel, hvori de studerende arbejder med egne projekter inden for temarammen. Workshoppen afsluttes med en temaopgave.

Dansk

Litteratur

TBA

Tidspunkt

Kursus
Tirsdag 13-16. Første gang 6. september 2011.

Workshop
Torsdag 13-16. Første gang 8. september 2011

Sted

Kursus: tirsdage i bygn. 1465/lokale 130
Workshop: torsdage i bygn. 1465/lokale 616

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i idéhistorie

  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur


Aktiv og tilfredsstillende deltagelse i seminaret, dvs. både kursusdelen og workshopdelen, er en forudsætning for indlevering af en temaopgave. Temaopgaven udarbejdes i forbindelse med workshopdelen, og dens emne skal ligge indenfor temarammen, men kan i øvrigt vælges frit efter aftale med en vejleder. Temaopgavens omfang er maks. 20 sider. Prøven bedømmes gradueret og er med intern bedømmelse.