Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Boldbasis (Q1) ( efterår 2011 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Grundkursus
  • Semester/kvarter: 1. kvarter (1. studieår).
  • Timer per uge: 9
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 31342

Formål

Målet med kurset er at give de studerende erfaringer med og indsigt i centrale problemstillinger i relation til boldbasis med særlig henblik på dets anvendelsesmuligheder i såvel ungdomsuddannelserne som i den frivillige organiserede idræt og i den uorganiserede idræt. Formålet er endvidere, med udgangspunkt i praktiske eksempler, at diskutere idrætspædagogiske og - didaktiske problemstillinger i relation til boldbasis. I den forbindelse er det også et formål at belyse og diskutere såvel fællestræk som forskelle mellem boldspillene.

Obligatorisk program

Der er mødepligt til de praktisk-teoretiske lektioner.
Godkendt spiludviklingsopgave og fremlæggelse.

Indhold

Med udgangspunkt i såvel traditionelle boldspil (herunder kaosspil, slagboldspil, træfspil og net-vægspil) som alternative boldspil, arbejdes der med grundelementer og fællestræk i boldspillene. I tilknytning hertil arbejdes der med forskellige boldspilmodeller ligesom pædagogiske og didaktiske aspekter af boldspilundervisning vil blive afprøvet og diskuteret.

I relation til kaosspil indgår håndbold med en særlig vægt. Her arbejdes med udvikling af disciplinspecifikke tekniske og taktiske færdigheder samt spiljusteringsmuligheder i forhold til forskellige målgrupper.

Undervisningen er overvejende praktisk betonet, hvor teoridelen integreres løbende. Dog indledes og afsluttes med en forelæsning. Endvidere løses praksisrelaterede undervisningsopgaver gruppevis.

Læringsmål

Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne

  • beskrivehvilke kvaliteter, der knytter sig til undervisning i de enkelte boldspil
  • foretage spilkonstruktion og hensigtsmæssige spiljusteringer
  • analysere og vurdere hvordan en boldspilgruppe fungerer
  • relatereteoretisk viden om boldspil til en praktisk undervisningssammenhæng
  • indgå med tekniske og taktiske basisfærdigheder i forskellige boldspilsammenhænge

Faglige forudsætninger

Underviser

Teaching assistants

Undervisnings- og arbejdsform

3 x 2 ½ boldbasislektioner i 7 uger.

Litteratur

Halling, Anders et.al.: /Bolden i spil - teambold i teori og praksis/ . Syddansk Universitetsforlag, 2005.

Supplerende litteratur.

Eksamensterminer

Ordinær eksamen efter 1. kvarter. Reeksamen efter 2. kvarter.

Indgår i følgende studieordninger

Bacheloruddannelsen i Idræt
Sidefag i Idræt

Bedømmelse

Mundtlig eksamen

20 minutters eksamen med 20 minutters forberedelse uden hjælpemidler.

Bestået/Ikke-bestået

Intern censur