Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Træning og sundhed (Q2) ( efterår 2011 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk (eller dansk)
  • Niveau: Kandidatkursus
  • Semester/kvarter: 2. kvarter (3./4. studieår)
  • Timer per uge: 4-6
  • Deltagerbegrænsning: 25 (studerende længst fremme i deres studieforløb prioriteres)
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 33510

Formål

Formålet er, at den studerende uddyber sin viden om og forståelse for betydning af fysisk træning for sundhedsfremme. Den studerende skal tilegne sig viden om den videnskabelige evidens for effekten af forebyggende, behandlende og rehabiliterende fysisk træning anvendt på en række forskellige befolkningsgrupper og patienter.

Obligatorisk program

Aktiv deltagelse i studenterfremlæggelser.

Indhold

De studerende præsenteres indledningsvis for grundlæggende teorier for fysisk træning anvendt med sundhedsfremmende formål. Med udgangspunkt i dette og den teoretiske baggrundsviden i fysiologi/arbejdsfysiologi gennemgås herefter aktuelle teorier fysisk trænings betydning for forebyggelse, behandling og rehabilitering af  diverse sygdomme (herunder væsentlige større sygdomsgrupper, som kræft, hjerte-karlidelser, neurologsike lidelser, diabetes og bevægeapparatsrelaterede sygdomme). Der gennemgås forskellige relevante former for sundhedsfremmende fysisk træning, herunder aerob træning og styrketræning. Der lægges vægt på at den studerende får detaljeret kendskab til de videnskabelige undersøgelser (befolkningsundersøgelser og interventionsundersøgelser) der ligger bag evidensen for effekterne af fysisk træning på sundhedsfremme.

Faglige forudsætninger

Bestået de to første år af idrætsstudiet.

Underviser

Kristian Overgaard, Ulrik Dalgas, Simon Lønbro, Jes Bak Sørensen m.fl.

Undervisnings- og arbejdsform

Hovedvægt på teoretisk orienterede lektioner og studenterfremlæggelser: ca. 2 x 3 timer /uge i 7 uger.

Litteratur

Kapitler fra lærebog, reviews og originalartikler udleveres via AULA.

Eksamensterminer

Ordinær eksamen efter 2. kvarter. Reeksamen i august.

Særligt om dette kursus

Kurset samlæses med bachelorkurset Fysisk træning og sundhedsfremme. Kurset kan ikke følges, hvis bachelorkurset Fysisk træning og sundhedsfremme er bestået.

Læringsmål

Når kurset er færdigt, skal den studerende kunne:

  • redegøre for og diskutere fysisk trænings betydning for forebyggelse, behandling og rehabilitering af forskellige sygdomme
  • redegøre for særlige omstændigheder ved fysisk træning for patienter med neurologiske, metabolske, krebsløbsbetingede eller sygdomme i bevæge-apparatet
  • Redegøre for metodologi og resultater i konkrete undersøgelser der danner evidensgrundlag for effekten af fysisk træning for sundhedsfremme
  • Diskutere problemstillinger indenfor den videnskabelige litteratur om fysisk aktivitet og sundhedsfremme

Bedømmelse

  • Hj.opg., bedømt efter 7-skala med intern censur
  • 5 xxxxx

Hjemmeopgave (maks. 10 sider baseret på udleveret spørgsmål)

Bedømmelse efter 7-trinsskalaen.

Intern censur