[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Formål (læringsmål som indgår i vurderingen af prøvepræstationen):
Den studerende skal gennem undervisningen og arbejdet med eksamensprojektet opnå:
- viden om centrale overvågningspraksisser og -teknologier
- viden om overvågningsforskningens centrale teorier, begreber og analysestrategier
- erfaring med at tilrettelægge udføre og rapportere empiriske studier af overvågningspraksis
Overvågning er i dag et fænomen, der er udstrakt til alle dele af hverdags- og arbejdslivet, og det er en udbredt opfattelse, at vi lever i et «overvågningssamfund». I Danmark har ny lovgivning ført til, at overvågningskameraerne har spredt sig fra banker og butikker til gader og pladser. Ligeledes møder vi i det offentlige rum mobile overvågningsteknologier, som for blot få år siden ikke var hvermandseje. Smartphones som de mange Androidtelefoner samt Apples iPhone er eksempler på, hvordan internetadgang, lokaliserbarhed, socialt liv og forbrugsvaner kan samles i en enkelt mobil teknologi. Samtidig forenes byrum og cyberspace, og lige så vigtigt skabes der en sammenhæng mellem det sociale liv og overvågningspraksisser. Også biometriske overvågningspraksisser finder nye anvendelsesmuligheder i disse år. Fingeraftryk og DNA bruges ikke længere blot til at identificere forbrydere, men også til at profilere, sortere og gruppere mennesker, ligesom ansigtsgenkendelse og irisscanning er teknologier, der muligvis snart vil være en del af sikkerhedsforanstaltningerne i mange forskellige typer af organisationer.
Hvordan bidrager disse mange overvågningsteknologier og -praksisser til at skabe sikkerhed, frygt, kontrol og/eller sårbarhed? Hvordan forandrer de vores sociale liv? Hvilke forestillinger om overvågning henter vi fra bøger, film, tv-serier og kunst? Hvad gør overvågningen ved vores arbejdsliv og forbrugsvaner? Hvordan bruger vi overvågningen i vores hverdagsliv?
Kurset sætter fokus på disse spørgsmål ved undersøge og diskutere overvågningsteorier og -forestillinger, som de fremkommer i forskningen, den offentlige debat og æstetiske sammenhænge. Kurset sætter i særlig grad på 5 caseområder, som bachelorprojektet kan skrives indenfor: 1) overvågning, sociale medier og internettet, 2) overvågning i fiktion og kunst, 3) overvågning af byrum og boligområder, 4) overvågning i arbejdslivet 5) overvågning i relation til sundhed, sport og krop.
Den studerende kan først tilmelde sig eksamen i bachelorprojektet, når samtlige prøver på grunduddannelsens 1. og 2. år er bestået.
Peter Lauritsen & Anders Albrechtslund
Kurset vil basere sig på forelæsninger og plenumdiskussioner, men også inddrage gruppediskussioner og studenteroplæg. Bachelorprojektet skrives inden for et af kursets caseområder. Der opfordres til, at case-arbejdet foregår i grupper.
dansk
ja
Ba-projekt
15
I følge studieordningen
