Agroøkologi ( efterår 2011 - 10 ECTS )
Rammer for udbud
-
Uddannelsessprog:
dansk
-
Niveau:
Bachelorkursus (obligatorisk).
-
Semester/kvarter:
3 semester, 1 og 2. kvarter.
-
Timer per uge:
6 timer.
-
Deltagerbegrænsning:
Ingen begrænsning.
-
Undervisningssted:
Århus
-
Hovedområde:
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
-
Udbud ID:
29091
Formål
Du får en forståelse af agroøkosystemets struktur, dynamik og bæredygtighed, herunder de naturgivne rammer, energistrømme, næringsstofkredsløb, biodiversitet samt bæredygtighed af forskellige produktionssystemer.
Læringsmål
Ved afslutning af kurset forventes den studerende at kunne:
-
Beskrive agroøkosystemets struktur og dynamik med særlig fokus på energistrømme, næringsstofkredsløb og biodiversitet.
-
Sammenfatte de grundlæggende naturgivne forudsætninger for planteproduktionen i form af klima, jord- og vandressourcer.
-
Beskrive betydningen af husdyr i agroøkosystemet i relation til fødevareproduktion og miljøeffekter.
-
Analysere årsag-virknings sammenhænge i agroøkosystemet samt bæredygtighed af forskellige produktionsformer.
Indhold
Kurset belyser de naturgivne grundvilkår for landbrugsproduktion i form klima og naturressourcer samt begreber knyttet til agroøkosystemet, herunder energistrømme, næringsstofkredsløb og biodiversitet. Kurset giver et grundlæggende kendskab til klima og klimaeffekter, geologi og geomorfologi samt jordens fysiske, kemiske og biologiske egenskaber. Kurset vil fokusere på, hvordan klima og jordegenskaber påvirker jordbrugsproduktionen, herunder vand og næringsstoffernes tilgængelighed for planterne, og hvordan disse processer er influeret af dyrkningspraksis. Endvidere giver kurset indsigt i den animalske produktion, og hvilke faktorer der har grundlæggende betydning for husdyrenes omsætning og udnyttelse af næringsstoffer. Der vil blive fokuseret på forhold omkring fodring, ernæring og opstaldning af husdyrene med henblik på optimering af næringsstofudnyttelsen og dermed begrænsning af udledningen af næringsstoffer og emissionen af gasser og lugt. Kurset giver kendskab til virkemidler til regulering af den integrerede landbrugsproduktion på bedriftsniveau og effekt på stofudveksling med omgivelserne, herunder agroøkologiske aspekter af forvaltning i det åbne land, sikring af biodiversitet, beskyttelse af jordressourcen, og af luft- og vandmiljøet.
Faglige forudsætninger
Agrobotanik, Agrozoologi, Jordbrugs- og fødevareproduktion
Underviser
Kursusansvarlig Lars J. Munkholm; yderligere undervisere: Hanne Damgaard Poulsen, Tommy Dalgaard, Bent T. Christensen, Bo V. Iversen, Mogens H. Greve.
Undervisnings- og arbejdsform
Forelæsninger, teoretiske og laboratorieøvelser, ekskursioner og projektarbejde.
Dansk.
Litteratur
Lærebog oplyses senere. Suppleres med udvalgte tekster.
Studieordning og bedømmelse
-
Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur
Mundtlig eksamen 20 minutter uden forberedelse på basis af
projektopgaven samt læringsmål. Bedømmes efter 7-trinsskalaen med
brug af intern censur.