Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Jordbrugs- og fødevareproduktion ( efterår 2011 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelorkursus (obligatorisk).
  • Semester/kvarter: 1. semester, 1. kvarter.
  • Timer per uge: 12 timer over 3 dage samt ekskursioner.
  • Deltagerbegrænsning: Ingen.
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 29093

Formål

At den studerende kan beskrive og forklare de vigtigste elementer i jordbrugs- og fødevareproduktionen, ressource-flow og processer, der er af betydning for produktionens rentabilitet, fødevarernes kvalitet, ressourceforbrug og miljøpåvirkning samt husdyrenes velfærd.

Læringsmål

 

Ved afslutning af kurset forventes den studerende at kunne:

  • Beskrive de vigtigste typer af landbrugsbedrifter i Danmark (særkende og udbredelse)
  • Beskrive den praktiske tilrettelæggelse af produktionen for forskellige driftsformer i jordbruget.
  • Forklare væsentlige biologiske forhold af betydning for produktion, effektivitet, ressourceudnyttelse og husdyrvelfærd. 
  • Beskrive principperne i den videre forarbejdning af nogle af de vigtigste landbrugsprodukter (f.eks. korn, grønsager, kød, mælk, æg, skind). 
  • Redegøre for sammenhængen mellem landbrugsproduktionens gennemførelse og fødevarernes kvalitet.
  • Anvende basale internetbaserede redskaber til at indhente oplysninger om landbrugsstruktur, produktion og ressourceanvendelse i konkrete situationer.
  • Give en skriftlig og mundtlig faglig fremstilling af kædebetragtninger inden for jordbrug og fødevareproduktion.
  • Identificere og formulere en faglig relevant problemstilling.

 

Indhold

Hovedvægten lægges på, at den studerende arbejder med de typiske produktionsformer i primærjordbruget og de typiske fødevareforarbejdningsformer og kædebetragtningen fra jord til bord. Dette omfatter fysisk/biologiske forhold, dyrknings- og husdyrproduktionsmetoder, samt begreber der anvendes til at vurdere produktion og fødevarekvalitet. Herudover vil den studerende arbejde med den historiske udvikling i landbrugs- og fødevareproduktionen, og de udfordringer, der forudses for videreudvikling i forhold til forbrugere, international konkurrence, foder- og fødevarekvalitetskrav, samt krav til reduceret miljøpåvirkning og dyrevelfærd. Desuden vil den studerende opnå viden og erfaring med problemorienteret projektarbejde og skriftlig og mundtlig fremstilling af faglig relevante emner.

Faglige forudsætninger

Ingen.

Underviser

Margrethe Therkildsen (kursusansvarlig) Troels Kristensen

Undervisnings- og arbejdsform

En vigtig del af undervisningen vil være case-analyser af centrale produktionsformer (med udgangspunkt i en fødevare eller et non-food produkt) suppleret med ekskursioner. Bl.a. besøges primære landbrugsbedrifter med husdyrhold og planteavl samt slagteri eller mejerivirksomhed. Cases behandles med udgangspunkt i problembaseret indlæring (PBL) i grupper. Ligeledes besøges DJF s forskningscentre, for at få indblik i hvordan der aktuelt forskes i problemstillingerne, og den studerende introduceres til modelværktøjer, der kan bruges til analyse af aktuelle problemstillinger. Der vil indgå forelæsninger, kollokvier, projektrapporter og fremlæggelse af projektrapporter i plenum.

Dansk.

Litteratur

Planteproduktion (ISBN nr. 978-87-7470-966-4) Jordbrug & Fødevarer del I (kompendier) Jordbrug & Fødevarer del II (kompendier)

Bedømmelse

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur
  • 5 xxxxx
Godkendelse af skriftlige projektrapporter er en forudsætning for deltagelse i prøven. Afsluttende individuel mundtlig eksamination af 20 minutters varighed indenfor kursets læringsmål, begyndende med en kort præsentation over et selvvalgt emne. Uden forberedelse og bedømmelse efter 7-trins skalaen med intern censur.