Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Blok 2 - IT - kontrakter ( efterår 2011 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: 5. semester
  • Timer per uge: 2 timer.
  • Deltagerbegrænsning: Max: 100
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 32520

Formål

Det generelle formål med læringsforløbet i de formueretlige fag på 5. og 6. semester er, at den studerende gennem egne studier og deltagelse i undervisningsaktiviteterne skal erhverve sig indgående kendskab til formueretlig teori og praksis, herunder kendskab til en række centrale formueretlige love og problemstillinger, og kunne bedømme og give velargumenterede forslag til løsning af formueretlige konflikter.

Formålet med de obligationsretlige valgfag er at de studerende på baggrund af pensum og almindelig juridisk metode skal kunne:

  • beskrive indholdet af relevante regler og principper inden for faget,
  • gøre rede for fagets formueretlige begreber og deres sammenhæng med dels faget i  øvrigt, dels den almindelige formueret,
  • kvalificere og relatere konkrete problemstillinger til relevante formueretlige regler, principper og grundsætninger,
  • argumentere retligt for og imod forskellige mulige løsninger og angive en konklusion, og
  • formulere sig i et klart og præcist juridisk sprog.

Indhold

Kontrakter om specialudvikling af edb-programmer kan angå betydelige beløb, og opfyldelse af IT-kontrakter vil ofte strække sig over længere tid. Kontrakterne kan indgås i en række forskelle former.

IT-kontrakten må ses som eksempel på en værkslejekontrakt , hvor der skal præsteres et nærmere fastlagt resultat , men hvor ydelsens karakter kan gøre det vanskeligt at fastlægge det præcise omfang.

IT-kontrakterne er i det væsentlige ulovregulerede. Kontrakterne skal derfor udformes med en høj grad af præcision og indeholde regulering af en række væsentlige spørgsmål.

Derfor anvender parterne ofte en af de standardkontrakter, som er udbredt på området.

Faglige forudsætninger

Ingen

Underviser

Undervisnings- og arbejdsform

Dansk

Litteratur

Blok 2 - IT-kontrakter

Formueretlige Emner, 6. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2010.
Susanne Karstoft.

Pensum er:

Kapitel 8: IT-kontrakter (s. 285-317).

Studieordning og bedømmelse


Bacheloruddannelsen i jura

  • Bunden hj.opg.ind., bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur


Eksamen afholdes som skriftlig hjemmeopgave som intern prøve uden censur.

Det må påregnes, at besvarelsen af eksamensopgaven kræver brug af retsafgørelser, som ikke er omtalt i pensum, og som det vil være op til den studerende selv af finde.

Opgaven kan dog udelukkende kræve brug af afgørelser, som enten 1) er tilgængelig via Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek (på tryk eller online) eller 2) er frit tilgængelig på Internettet. Som ikke udtømmende eksempler herpå kan nævnes afgørelser i Ugeskrift for Retsvæsen (U/UfR), Tidsskrift for Bolig- og Byggeret (T:BB), Forsikrings- & Erstatningsretlig Domssamling (FED), Kendelser om Fast Ejendom (KFE) og Pace database on the CISG.

Det forudsættes, at den studerende selv inden eksamen har gjort sig bekendt med, hvordan afgørelser findes.

Det kan ikke påregnes, at domssøgningen kan ske på Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek i forbindelse med eksamen. Det forudsættes derfor, at den studerende selv inden eksamen har gjort sig bekendt med, hvordan den studerende kan tilgå online domsdatabaserne via egen bærbar PC tilsluttet det trådløse netværk på campus.

Der henvises i den forbindelse særligt til "Kursus i online domssøgning", som Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek afholder i starten af 5. semester.