Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Procesteknik 1 (BAPRO1-U01) (Q1) ( efterår 2011 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: 1Q
  • Timer per uge:
  • Deltagerbegrænsning: Nej
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Ingeniørhøjskolen
  • Udbud ID: 33160

Formål

 

Hensigten med de procestekniske kurser Procesteknik 1 og Procesteknik 2 er at give de studerende et tilstrækkeligt fundament til at forstå og løse ingeniørmæssige problemer, der forekommer i den procestekniske industri.

Den procestekniske industri omfatter bl.a. kemisk, biokemisk og farmaceutisk industri samt dele af fødevareindustrien.

Ideen med kurset er overordnet set at præsentere nogle metoder, der kan anvendes generelt på enhedsoperationer overalt indenfor procesindustrien.

Kurset ligger i naturlig forlængelse af Teknisk Kemi.

Indhold

Blandt de enhedsoperationer, der kan behandles i kurset kan nævnes:

  • strømning i rørsystemer, herunder pumper, ventilatorer og kompressorer
  • omrøring og blanding
  • filtrering og membranprocesser
  • sedimentationsprocesser (tyknere, cykloner, centrifuger, fluid bed m.v.)
  • varmetransmission, herunder dimensionering af varmevekslere.

Faglige forudsætninger

Underviser

Jens Larsen, IHA
jl@iha.dk

Undervisnings- og arbejdsform

Et produktionsmiljø er sammensat af en række delprocesser der tilsammen udgør en fremstillings-proces. Med udgangspunkt i en specifik fremstillings-proces med et tilhørende procesdiagram forklares konceptet med at isolere de enkelte delprocesser i såkaldte enhedsoperationer. Samhørigheden mellem enhedsoperationerne eksemplificeres og flere centrale enhedsoperationer udvælges til en dybere og mere teoretisk bearbejdning.

Dansk

Litteratur

Karsten H. Klement, Kemiske enhedsoperationer, 5. udgave, Polyteknisk Forlag 2004 eller senere.

Udbyder

IHA

Tilmelding til undervisning

Undervisningstilmelding til 1. og 2. kvarter, efteråret 2011 foregår 1.-15. maj på Selvbetjeningen: https://mit.au.dk/

Læringsmål

Begrebet enhedsoperationer er centralt i procesteknikken.

I løbet af undervisningsforløbet vil den studerende blive præsenteret for en lang række enhedsoperationer.

Der vil blive lagt vægt på at den studerende dels forstår enhedsoperationernes fysisk kemiske grundlag og apparaternes virkemåde, dels at den studerende bliver i stand til at lave beregninger vedr. de enkelte enhedsoperationer.

Endelig skal den studerende opnå en forståelse af hvordan de enkelte enhedsoperationer sammensættes til at udgøre komplette procesanlæg.

Når kurset er gennemført, forventes den studerende at:

-kunne redegøre for hvordan en kemisk produktionsproces kan nedbrydes i enhedsoperationer

-kunne forklare det fysisk kemiske grundlag for de behandlede enhedsoperationer

-kunne beskrive apparaternes opbygning og virkemåde

-kunne beregne størrelser, sammensætning, tryk og temperatur af strømme i procesanlæg

-kunne beregne energiudveksling i procesanlæg

-kunne dimensionere procesudstyr for de udvalgte enhedsoperationer (ikke detaljeret dimensionering)

-kunne vurdere, hvordan ændringer i procesbetingelserne eller procesudstyret vil påvirke processen.

Bedømmelse

4 timers skriftlig eksamen. Bedømmelse efter 7-trins skala, ekstern censur.

Reeksamen i uge 4.