Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Praktik 10 ECTS - GAMMEL ORDNING ( efterår 2011 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk (eller dansk)
  • Niveau: KA
  • Semester/kvarter: 3. semester
  • Timer per uge: Afhænger af den indgåede praktikaftale
  • Deltagerbegrænsning: None
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 29549

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende

  • kan reflektere over indsigter og erfaringer opnået gennem praktikforløbet
  • kan identificere, analysere og reflektere over en faglig relevant problemstilling i praktikforløbet
  • kan formidle de opnåede erkendelser til en målgruppe (hhv. virksomheden og universitetet)
  • kan reflektere over egen rolle i spændingsfeltet mellem en faglig sammenhæng og en virksomhedssammenhæng
  • kan erhverve sig en praktisk kompetence
  • kan styrke orientering mod arbejdsmarkedet.
  • demonstrerer at være i stand til at bruge lingvistiske kvalifikationer og kompetencer udenfor universitetet
  • beskrive arbejdsplads og arbejdsopgaver samt lingvistikken i samspil med disse områder.

Indhold

Den studerende kan vælge praktik som del af deres uddannelse. Praktikforløb giver studerende mulighed for at arbejde med dele af fagets teori og metode i erhvervssammenhæng.

Praktikforløb etableres på den studerendes initiativ, i samråd med fagets praktik-koordinator. Under praktikopholdet arbejder studerende med et eller flere konkrete projekter. Projektets emne skal være faglig relevant og skal derfor godkendes af studienævnet.

Praktikken skal forhåndsgodkendes af praktikkoordinatoren eller studielederen.

Praktik forudsætter, at det er muligt at etablere et praktikophold i en virksomhed eller institution hvor det er muligt at udnytte lingvistens faglige kunnen, fx sproglig databehandling eller registrering, sprogteknologi, forlag, sprogundervisning, sproglig genoptræning (på hospital eller revalideringscenter), intersproglig kontakt (ved et flygtningecenter eller i et multinationalt firma), og i konsulentfirmaer eller sprogrelaterede afdelinger hos offentlige myndigheder. Praktikken kan desuden bestå i egentligt lingvistisk feltarbejde.  

BEMÆRK: De humanistiske kandidatuddannelser er under revision og der kan derfor forekomme ændringer på et senere tidspunkt.

Faglige forudsætninger

BA

Underviser

Den studerende træffer aftale om vejledning med en af afdelingens undervisere. Praktikken skal forhåndsgodkendes af praktikkoordinatoren.

Undervisnings- og arbejdsform

Der er undervisning i form af vejledning. Rapportens emne, metode og litteratur skal aftales med og godkendes af vejleder.

Litteratur

Der knytter sig ikke specifik litteratur til praktikforløbet, da det afhænger praktikopholdets karakter og aftalen mellem studerende og vejleder.

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i lingvistik

  • Hj.opg. + praktisk, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur


Prøven består primært i udarbejdelse af en praktikrapport, der både registrerer de sproglige opgaver der kan konstateres i praktikken, og diskuterer handlemuligheder i forhold til disse opgaver, dvs. en rapport der kan være af praktisk værdi. Materialet er en individuel fri skriftlig hjemmeopgave (rapport) på max.15 sider per 10 ECTS. Rapporten kan indeholde materialer produceret gennem praktikforløb.

Der er tre størrelser:

(A) 10 ECTS - her afleveres 15 sider
(B) 20 ECTS - her afleveres 30 sider
(C) 30 ECTS - her afleveres 45 sider

Der kan også afleveres to eller tre praktikrapporter, fra to eller tre praktiksteder, dog i alt max 30 ECTS.