[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Den prægraduate undervisning i farmakologi skal bibringe studenterne et rationelt og teoretisk grundlag for såvel farmakoterapi som behandling af lægemiddelforgiftninger.
Det er et mål for fagområdet
medicinsk farmakologi
at skabe et
uddannelses- og forskningsmæssigt grundlag for rationel anvendelse af lægemidler
i befolkningen som helhed med baggrund i viden om og studier af farmakas virkninger på isolerede væv, forsøgsdyr og ennesker samt studier af farmako-epidemiologiske forhold.
Herunder beskæftiger den kliniske farmakologi sig specielt med individuelt tilpasset farmakoterapi med afvejning af og hensyntagen til den enkelte patients afvigelse fra gennemsnittet.
Dette er udspecificeret svarende til nedennævnte delmål.
Mål:
Det forventes, at studenterne efter studiet af faget farmakologi kan:
I
Demonstrere en viden og forståelse vedrørende et repræsentativt udvalg af de for tiden
anvendte lægemidlers farmakologi og toksikologi, herunder
a) kunne angive disse stoffers farmakologisk relevante fysiske og kemiske egenskaber,
b) kunne beskrive stoffernes skæbne i organismen: absorption, fordeling og elimination, samt
c) kunne redegøre for stoffernes virkninger på fysiologiske, patofysiologiske og biokemiske funktioner og processer.
II
Med anvendelse af de ovenfor anvendte kundskaber kunne forklare:
a) de udvalgte lægemidlers og giftstoffers principielle virkemåde og eventuelt kendte
virkningsmekanisme,
b) deres eventuelle metaboliske omsætning og mulige interaktion med andre farmaka i
organismen,
c) principperne for behandling af forgiftninger og uønskede virkninger fremkaldt af de udvalgte stoffer.
III
På grundlag af de under punkterne I og II anførte færdigheder kunne analysere og vurdere:
a) lægemiddelbrochurer, -reklamer og anden form for merkantil lægemiddelinformation,
b) videnskabelige arbejder vedrørende nye lægemidler og
c) de i forbindelse hermed anvendte dyreeksperimentelle og kliniske undersøgelsesmetoder.
IV
På et etisk og samfundssocialt grundlag kunne tage kritisk stilling til farmakas anvendelse i
behandlingen og forebyggelsen af såvel rent medicinske som social- og arbejdsmedicinske
sygdomme.
Undervisningen farmakologi på 6. semester omfatter:
" Farmakodynamik
" Farmakokinetik
" Farmaka med virkning på neurotransmission
" Virkning af lægemidler mod fordøjelseskanalens sygdomme
" Introduktion til farmakologisk behandling med hormoner
" Farmakologisk behandling af stofskiftesygdomme
" Mekanismer for midler til behandling af kardiovaskulære lidelser
" Midler til behandling af lidelser i respirationsvejene
" Analgetika
" Mekanismer for lægemidler med virkning på centralnervesystemet
" Lægemidler til behandling af sygdomme forårsaget af bakterier eller virus
" Immunfarmakologi
" Medikamentel påvirkning af knoglemarven, jern, B12 vitamin
" Introduktion til området bivirkninger og interaktioner
Bestået 5. semester af bacheloruddannelsen i medicin ved Aarhus Universitet eller tilsvarende.
Lektor Torben Laursen, Farmakologisk Institut
Undervisningen på 6. semester er primært i form af forelæsninger og holdtimer. Herudover kan forekomme interaktiv undervisning og symposier.
Forelæsning:
Oversigtsforelæsning i Farmakologi indenfor et område.
Holdtime:
Omfatter en opfølgning med opgaver indenfor pågældende område, hvilket skulle føre til at studenten får en dybere forståelse og indsigt i emnet. Optimalt udbytte af denne undervisningsform forudsætter, at den studerende har forberedt sig.
Interaktiv undervisning:
Med udgangspunkt i patient cases diskuteres farmakologi i relation til den medicinske behandling. Undervisningen varer 2 timer og dækker et farmakologisk område fra flere vinkler med indlæg fra intern underviser i Farmakologi og underviser fra relateret klinisk speciale.
Symposier: Undervisningen varer 2 timer og dækker et farmakologisk område fra flere vinkler med indlæg fra intern underviser i Farmakologi, ekstern lektor i Klinisk Farmakologi og underviser fra relateret klinisk speciale (f.eks. Intern Medicin, Anæstesiologi, Pædiatri mv.).
Ingen kursusdele er obligatoriske.
Dansk
Litteratur:
Der undervises efter lærebogen: " Basal og klinisk farmakologi, ed. Kampmann, Brøsen, Simonsen, 4. udgave, 2010 FADL´s forlag, København, hvor følgende kapitler indgår i pensum (412 sider):
Kap. 1-13 sv.t. 158 sider
Kap. 15. sv.t 8 sider
Kap. 17 (petit side 221-223 overspringes) sv.t. 12 sider
Kap. 19 s. 239-256 sv.t 17 sider
Kap. 20 sv.t 7 sider
Kap. 21 s. 269-286 sv.t. 17 sider
Kap. 22 s. 291-300 og s. 302-304
Kap. 23 s. 305-316 sv.t. 12 sider
Kap. 24 sv.t 10 sider
Kap. 25 s. 329-342
Kap. 26 s. 349-357 (til Graviditet og amning) og afsnit om hostemidler s. 358.
Kap. 29 s. 374-375 (Indtil væksthormonsystemet), s. 378 Kortikotropinsystemet til s. 386 Androgener. Sv.t 11 sider.
Kap. 30 s. 389-398 (indtil behandlingsstrategi ved hyperkalcæmi)
Kap. 31 sv.t. 16 sider
Kap. 37 sv.t. 14 sider
Kap. 39-41 sv.t. 24 sider
Kap. 48 side 551-555 sv.t. 5 sider
Kap. 51 sv.t. 20 sider (virkningsmekanismer for stofferne forudsættes indlært i mikrobiologi)
Kap. 54 sv.t. 6 sider (virkningsmekanismer for stofferne forudsættes indlært i mikrobiologi)
Kap. 58 sv.t. 10 sider
Kap. 61 sv.t. 13 sider
Kap. 63 sv.t. 6 sider
Den studerende anbefales også at konsultere http://www.medicin.dk/ , Informatum.
Pensum kan også læses efter:
"Pharmacology". Ed. Rang HP, Dale MM, Ritter JM, Moore PK, Churchill Livingstone, 6 th edition
2. "Basic & Clinical Pharmacology" Ed. Katzung BG, Lange Medical Books, McGraw-Hill
3. "Principles of pharmacology. The pathophysiological basis of drug therapy." Ed. Golan DE et
al. Lippincott Williams & Wilkins, Baltimore USA
Studieordning og bedømmelse
Efter 6. semester afholdes en skriftlig prøve bedømt efter 7-trinsskalaen og med ekstern censur. Eksamen er skriftlig og varer 5 timer omfattende 20 kortsvarsopgaver.
Hjælpemidler ved eksamen omfatter kapitelinddelt stofliste og formelsamling. Syge- og re-eksamination er mundtlig.
Udvalgte termer, som benyttes i opgaver ved eksamen i farmakologi
definere - indebærer, at besvarelsen skal indeholde en kortfattet og fagligt
relevant karakteristik af et farmakologisk udtryk eller begreb.
beskrive - indebærer, at besvarelsen skal omfatte en bredere omtale af eksempelvis et farmakons skæbne i organismen og/eller virkninger på dennes organer og væv.
redegøre for - indebærer, at der ønskes en mere detaljeret besvarelse, der medtager en beskrivelse af sammenhænge mellem årsager og virkninger i relation til et farmakons generelle virkningsmåde eller kendte virkningsmekanisme.
angive - indebærer, at svaret kun skal indeholde en kort opsummering af eksempelvis et farmakons ønskede og/eller uønskede virkninger i organismen.
skitsere - anvendes, når der ønskes dokumentation for kendskab til fx forløbet af en kurve eller en metabolisk omsætning og de hertil relaterede parametre, men uden angivelse af kvantitative data.
tegne - indebærer eksempelvis grafisk fremstilling af et nøjagtigt kurve forløb med angivne størrelser af abscisse- og ordinatenheder.
