Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Medicinsk Biokemi ( efterår 2011 - 25 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelor  
  • Semester/kvarter: 3. semester  
  • Timer per uge: Ca. 11 timer pr. uge i 15 uger.  
  • Deltagerbegrænsning: Ja  
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 33605

Formål

 

De studerende skal få indsigt i organismens opbygning og funktion på det molekylære niveau som forudsætning for 1) deres forståelse af sygdommes årsager, symptomer og behandling, 2) deres evne til at læse medicinsk faglitteratur og 3) deres mulighed for at kunne deltage i forskningsprojekter.


Mål: De studerende skal kunne:
1. Beskrive kemisk relevante grundstrukturer og funktionelle grupper, samt anvende disse som basis for biostrukturers fysisk-kemiske egenskaber.
2. Beskrive simple uorganiske og organiske forbindelser, og anvende disse som byggesten for organismens makromolekyler.
3. Forklare anaboliske (dannelse af makromolekyler og andre cellulære strukturer) og kataboliske (nedbrydning af næringsstoffer og overskydende cellekomponenter) reaktionsforløb, samt den energetiske kobling mellem disse processer.
4. Klassificere enzymer og analysere deres rolle som katalysatorer.
5. Forklare proteiners funktion som fx receptorer, transportproteiner, forsvarsproteiner, kontraktile og strukturelle proteiner, herunder proteinernes og nukleinsyrernes rolle i replikation, transskription og translation.
6. Forklare organisation og regulation af funktioner i og mellem celler, herunder endokrinologi, signaltransduktion og genekspression.
7. Klassificere essentielle ernæringsmæssige faktorer og forklare deres biokemiske funktioner.
8. Anvende de almindeligste metoder i eksperimentel og klinisk biokemi.

 

Indhold

 

Den indledende undervisning omfatter medicinsk kemi:

Baggrund: periodesystem & støkiometri; bindinger & molekylstruktur; intermolekylære bindinger & opløsninger; energetik samt kemisk ligevægt og kinetik.

Værktøjer: syrer & baser; reduktorer & oxidatorer; molekylstruktur & isomeri; generelle fysiske og kemiske egenskaber af organiske strukturer.

Stofkundskab: alkener & alkyner; alkoholer & thioler; aldehyder & ketoner; carboxylsyrer & estere, aminer & amider; carbohydrater; aminosyrer & peptider; lipider samt nukleotider & nukleinsyrer.

Den efterfølgende undervisning omfatter medicinsk biokemi:

Cellulær biokemi; enzymers struktur og egenskaber, herunder enzymregulation; biologiske membraners struktur og egenskaber, herunder transport; metabolisme alment, herunder energioverførsel mellem anaboliske og kataboliske processer, samt alment om intracellulær regulation; metabolisme af carbohydrater, lipider, proteiner og andre N-forbindelser; cellens molekylærbiologi, organsystemers funktionelle biokemi, cellulær signallering og endokrinologi, DNA-teknologi, klinisk-biokemi.

Desuden vil der være tre temaforelæsninger i ernæring.

 

Faglige forudsætninger

Bestået fag der indgår i førsteårsprøven: mikroskopisk og makroskopisk anatomi 1 og 2, samt genetik.

 

Underviser

Lektor Morten S. Nielsen, lektor Mette Madsen, professor Bent Honoré, Institut for Medicinsk Biokemi, m.fl.

 

Undervisnings- og arbejdsform

Kurset omfatter en kombination af forelæsninger og holdundervisning, herunder kan der som del af holdundervisningen gennemføres praktiske øvelser.

Kurset omfatter 54 timers systematiske forelæsninger og 108 timers holdundervisning. En forelæsning efterfølges af en dobbelt holdtime i samme emne, hvor stoffet diskuteres og opgaver gennemgås. Desuden gives 3 temaforelæsninger. Alt i alt omfatter kurset 165 timer. Ingen kursusdele er obligatoriske. Den studerende forventes at møde velforberedt til timerne.

 

Dansk

 

Litteratur

Pensum:
Kompendium til medicinsk kemi, A Overgaard Pedersen et al., Institut for Medicinsk Biokemi 2006.
Medical biochemistry, Baynes and Dominiczak, Elsevier Mosby, 3rd edition.
Biokemiske metoder, Birgitte Lüttge, Aarhus Universitet 2011.
Medical physiology, Rhoades & Bell, Lippincott Williams & Wilkins 2009, kapitel 30-37.
Rekombinant DNA teknologi, Bent Honoré, Aarhus Universitet 2006.

Supplerende litteratur:
Metabolic Pathways, Sigma-Aldrich 2003.
Supplement til medicinsk biokemi, A Overgaard Pedersen & M Madsen, Institut for Medicinsk Biokemi 2011.
Opgaver til holdundervisning, medicinsk biokemi. Institut for Medicinsk Biokemi.
Histologi - på et molekylærbiologisk grundlag, F. Geneser, Munksgaard 1999.

 

Studieordning og bedømmelse


Bacheloruddannelsen i medicin

  • Skriftlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur


 

Skriftlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur.

En skriftlig eksamen af 6 timers varighed bestående af en essayopgave samt fem kortsvarsopgaver i stillede spørgsmål. Hjælpemidler: lommeregner (med blank hukommelse), Metabolic Pathways, 22nd Edition (Sigma-Aldrich) 2003 udleveres til eksamen. Gradueret eksamen med ekstern censur.