Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Medicinsk filosofi og videnskabsteori (Studium Generale) ( efterår 2011 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: 1. semester
  • Timer per uge: Medicinsk Filosofi og videnskabsteori (Studium Generale): 12 konfrontationstimer per uge (36 konfrontationstimer i 3 uger).
  • Deltagerbegrænsning:
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 29038

Formål

De studerende skal erhverve sig evne til at:
Kunne belyse og diskutere grundlæggende filosofiske og videnskabsteoretiske begreber og teorier af betydning for medicin og lægefaglig praksis og for forståelse af medicinens placering og rolle i samfundet.

Kurset har status af et grundkursus, der skal give de studerende begrebsmæssige og teoretiske redskaber til at analysere og diskutere videnskabsteoretiske og filosofiske problemstillinger i relation til specifikke medicinske områder gennem hele studieforløbet i særdeleshed i tilknytning til professionssporet.De studerende skal kunne:

Redegøre for og diskutere grundlæggende filosofiske problemstillinger i medicin og lægegerning:
- sygdomsbegreber og sundhedsbegreber
- kriterier for viden og evidens i medicinsk grundforskning , klinisk praksis og samfundsmedicin
- etiske spørgsmål bl.a. i relation til nye muligheder i kraft af den bioteknologiske udvikling.
- værdigrundlaget for den lægefaglige praksis - hvad er god lægegerning?
- Retfærdighed i sundhed, lægens rolle i sundhedsvæsenet, sundhedsvæsenets rolle i samfundet.

 

Indhold

Sygdomsbegreber og sundhedsbegreber i filosofisk belysning; aktuelle brydninger. Forskellige videnskabsteoretiske idealer for viden, kvalitet og dokumentation og deres relevans for medicin og sundhedsvæsen. Evidensspørgsmålet. Etiske teorier: pligtetik, utilitarisme, situationsetik og dydsetik og deres betydning i lægelig praksis og sundhedsvæsenet i almindelighed. Teorier om retfærdighed med særligt henblik på diskussionen om retfærdig indretning af sundhedsvæsenet.

Faglige forudsætninger

Svarende til adgangskravene.

Underviser

Uffe Juul Jensen (Sundhed, menneske, kultur; filujj@hum.au.dk) Torben E. Andreasen (Sundhed, menneske, kultur; filta@hum.au.dk) Karin Christiansen (Sundhed, menneske og kultur: kc@hum.au.dk) Keld Thorgaard (Sundhed, menneske og kultur; filkt@hum.au.dk)

Undervisnings- og arbejdsform

Forelæsninger, holdundervisning, øvelser, selvstudium, fremlæggelser fra studerende. Det forventes, at de udvalgte tekster læses. Aktiv deltagelse i undervisningen forventes, især i holdtimer f.eks. i form af spørgsmål og diskussionsbidrag. Holdundervisningen er obligatorisk. Dansk.

Litteratur

Tekstkompendium og udvalgte tekster.

Studieordning og bedømmelse


Bacheloruddannelsen i medicin

  • PC-eksamen, bedømt efter Bestået/ikke bestået med ekstern censur
  • Skriftlig, bedømt efter Bestået/ikke bestået med ekstern censur


Medicinsk filosofi og videnskabsteori afsluttes med en skriftlig prøve (2 timer, ekstern bedømmelse, bestået/ikke-bestået, alle hjælpemidler tilladte). Reeksamen er mundtlig.