[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Fagområdet miljø- og arbejdsmedicin beskæftiger sig med, hvordan miljø i bred forstand påvirker vores sundhed og velbefindende, og hvordan miljørelateret sygdom kan forebygges. Det overordnede sigte med fagområdet er at fremme sundhed og nedbringe sygelighed ved en målrettet og prioriteret forebyggende indsats overfor påvirkninger i miljøet, herunder i arbejdsmiljøet.
Formålet med undervisningen i Miljø- og Arbejdsmedicin er, at de studerende bliver i stand til at foretage en miljø- og arbejdsmedicinsk risikovurdering, herunder diagnosticere væsentlige miljørelaterede sygdomme, som forudsætning for rationel håndtering og rådgivning på både det samfundsmæssige og det individuelle plan. Desuden bliver de studerende introduceret til bacheloropgaven på 6. Semester
De studerende skal kunne:
• Beskrive og anvende de forskellige trin i en arbejds- og miljømedicinsk risikovurdering
• Nævne hvorledes henholdsvis kemiske (f.eks. bly, PCB), fysiske (f.eks. støj), biologiske (f.eks. salmonella), ergonomiske (f.eks. tunge løft), psykosociale eksponeringer (f.eks. manglende kontrol) og ulykker indvirker på helbredet.
• Beskrive de væsentligste arbejds- og miljørelaterede sygdomme indenfor områderne hudsygdomme, hørenedsættelse, kræftsygdomme, luftvejssygdomme, hjerte-kar sygdomme, bevægeapparatsygdomme, neurologiske sygdomme og psykiske sygdomme.
• Beskrive toksikologiske mekanismer i påvirkningen af kroppens organer og funktioner samt afgiftningsmekanismer og kunne bruge denne viden i en risikovurdering.
• Redegøre for de væsentligste undersøgelsesmetoder, der kan bruges til at diagnosticere de nævnte sygdomme
• Nævne de vigtigste eksponeringer i det ydre miljøs hovedområder, herunder luftforurening, drikkevand, spildevand og levnedsmidler, samt gøre rede for hvile sygdomme og gener disse eksponeringer er relateret til.
• Definere forebyggelse og diskutere principielle forebyggelsesmuligheder og sundhedsfremmende foranstaltninger indenfor miljøområdet, herunder arbejdsmiljø.
• Angive centrale faktorers betydning for sygdom og sundhed og kunne diskutere betydning af henholdsvis livsstilsfaktorer og arbejds- og miljørelaterede faktorer i konkrete eksempler.
Selve undervisningen er bygget op omkring 4 hovedområder:
Toksikologien beskæftiger sig med virkningerne af de kemiske stoffer, som befolkningen udsættes for. I undervisningen gives eksempler på vigtige mutagene, teratogene og allergene effekter. Der gennemgås vigtige toksikologiske mekanismer, hvormed stoffer kan påvirke kroppens organer og funktioner samt kroppens afgiftningsmekanismer. Endvidere gennemgås emner som særlige risikogrupper, dosis-respons sammenhænge samt ekstrapolation fra dyre- og celleundersøgelser til mennesker.
Sygdomme og gener, der ses i relation til miljø- og arbejdsmiljø påvirkninger. De vigtigste sygdomme og tilstande gennemgås, herunder centrale undersøgelsesmetoder, der bruges til at diagnosticere sygdommene.
Risikovurdering og risikohåndtering af miljø- og arbejdsmiljøfaktorer. Under kurset præsenteres metoder til at vurdere, hvor stor helbredsrisiko en given eksponering udgør for personer eller grupper. De enkelte komponenter i risikovurdering og risikohåndtering gennemgås.
Forebyggelse af miljørelaterede sygdomme og gener. Overordnede principper for forebyggelse gennemgås. I undervisningen gives eksempler på forebyggelsesmuligheder indenfor bl.a. luftforurening, støj, psykosociale belastninger og bevægeapparat. Der undervises i basale principper for biologisk monitorering og helbredsovervågning samt de praktiske muligheder for at forhindre opståen eller progression af sygdom forårsaget af miljøpåvirkninger. Sundheds- og miljøforhold samt forebyggelsesmuligheder i udviklingslande behandles sideordnet. Rationaler bag grænseværdier og andre typer aktionsværdier gennemgås.
Bestået 4. semester samt deltaget i forudgående eksaminer i Medicinsk Biokemi og Fysiologi med Biofysik eller tilmeldt sygeeksamen.
Der er ca. 20 undervisere tilknyttet kurset. Undervisningsansvarlig: Lektor Vivi Schünssen, Institut for Folkesundhed, afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin.
Forelæsninger, Miljø og arbejdsmedicin: 21 timer
Forelæsninger, litteratursøgning og sundhedsinformatik: 3 timer
Holdtimer, litteratursøgning og sundhedsinformatik: 5 timer
Holdtimer med patienter: 7 timer
Holdtimer uden patienter 12 timer
Enkelte forelæsninger og holdtimer foregår på engelsk
Dansk
Miljø- og Arbejdsmedicin, 3. udgave, 2010, F.a.d.L.s Forlag.
Skriftlig tentamen i pensum med intern censur, bestået/ikke bestået
