Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Studiestart ( efterår 2011 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: 1. semester
  • Timer per uge: 35 timer i uge 1 og 6-8 timer i ugerne 2-15
  • Deltagerbegrænsning:
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 34498

Formål

Kurset har til formål at introducere til sundhedsvidenskab, sundhedsvæsenet og klinikken. Kurset skal skabe grundlag for, at de studerende integreres såvel fagligt som socialt på medicinuddannelsen og give den studerende grundlag for at gennemføre bacheloruddannelsen i medicin. Kurset skal bidrage til, at den studerende reflekterer over egen rolle som medicinstuderende og kommende læge.

Kurset skal introducere den studerende til nogle almindelige sygdomme, disses manifestationer, symptomer, basale patofysiologi, diagnose og behandlings muligheder, samt hospitalets anatomi og funktion. Endvidere introduceres til de basale videnskabelige og etiske udfordringer ved lægearbejdet. Endeligt gives den studerende et indblik i paletten af professions og erhvervs muligheder som lægeuddannelsen giver mulighed for.
Mål: Undervisningen tilstræber at den studerende:
- Får kendskab til nogle af de store sygdomme og deres manifestationer
- Får indblik i de basale elementer i den diagnostiske proces
- Får forståelse for vigtigheden af vidensudvikling i basale og kliniske fag
- Kan redegøre for de basale principper i kliniske forsøg
- Opnår indblik i de faglige muligheder en lægeuddannelse giver
- Kan redegøre for basale etiske fordringer i lægearbejdet
- Opnår grundlæggende kendskab til studieteknik med henblik på at benytte og udvikle studieteknik i deres uddannelse

Indhold

Introugen introducerer den studerende til studiet og rammerne herfor. De følgende ugers tematikker er struktureret omkring: Introduktion til sundhedsvidenskab: 5 forelæsninger over hhv.: Diabetes mellitus, iskæmisk hjertesygdom, apoplexia cerebri, colon cancer, mamma cancer Lægejournalen og den kliniske beslutningsproces Fortrolighed og forsikring Den klinisk kontrollerede undersøgelse Manuel undersøgelsesteknik Cochcrane centret og evidensbaseret videnskab Hvad kan patientforeninger? Introduktion til sundhedsvæsenet og klinikken: Hospitalets anatomi og funktion Sygdom og sundhed i almen praksis Udvikling af studiekompetence og refleksion over rollen som kommende læge: Memoteknik, læsegruppearbejde, planlægning af studielivet og eksamenslæsning og former. Erhvervs- og karrieresigtet med uddannelsen - bud på mulige karriereveje: Læger uden grænser, fra idé til behandling et forskningsprojekt, lægen i medicinal industrien, almen praksis - et liberalt erhverv Etiske udfordringer i lægearbejdet og forskningen

Faglige forudsætninger

Svarende til adgangskravene

Underviser

Klinikere, forskere, og andre personer fra sundhedsvæsnet, privat som offentligt, samt patientforeninger og klinisk lektor, overlæge dr.med. Henning Mølgaard(kursusleder) samt undervisere til studieteknik m.v.

Undervisnings- og arbejdsform

Forelæsninger, selvstudier, hold/gruppearbejde Dansk.

Litteratur

Evt. Basisbog i medicin og kirurgi, 4.udgave 2007, samt udleverede oplæg og materiale. Studiehåndbogen for studiestartere på videregående uddannelser af Peter Stray Jørgensen og Lotte Rienecker

Studieordning og bedømmelse


Bacheloruddannelsen i medicin

  • Undervisningsdeltagelse, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur


Undervisningsdeltagelse. Obligatorisk fremmøde ved forelæsning om fortrolighed og forsikring, hvor fortrolighedserklæring underskrives.