Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Teoretiske Perspektiver ( efterår 2011 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk
  • Niveau: KA
  • Semester/kvarter: 1. semester
  • Timer per uge: 2 timer. For en oversigt over undervisningsudbud, kopier og indsæt nedenstående link i din browser: http://aal.au.dk/midald/uddannelse/undervis/laeseplan/
  • Deltagerbegrænsning: 25
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 29515

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:

  • Er i stand til at redegøre for og anvende teoretiske begreber og indgå i teoretiske diskussioner.
  • Er i stand til at relatere teori til konkrete arkæologiske studier.
  • Kan begrunde og perspektivere de anvendte teoretiske begreber kritisk i forhold til kursets pensum eller anden relevant teoridannelse.

Indhold

Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger, der introducerer centrale teoribegreber og -diskussioner i arkæologi, samt i relevante nabodiscipliner med vægt på de seneste års diskussioner. I denne grundige introduktion integreres plenumdiskussioner af udvalgte artikler fra pensum med eksempler hentet fra forhistorisk, middelalder og nyere tids arkæologi. Kurset lægger vægt på praktisk teorianvendelse, hvor den studerende selv arbejder mundtligt og skriftligt med teori som et konkret redskab til at forstå og forklare. Hver studerende formulerer i begyndelsen af kurset et emne med en eksplicit problemstilling, og underviseren vejleder i at finde frem til egnede teoretiske indgange. Der kan være tale om en konkret fortolkning af et arkæologisk datamateriale, en kritisk analyse af aktuel arkæologisk forskning, eller en kombination. 

Faglige forudsætninger

Forudsætter en BA i Middelalder- og Renæssancearkæologi eller tilsvarende.

Underviser

Mette Svart Kristiansen og Niels Nørkjær Johansen

Undervisnings- og arbejdsform

Kurset omfatter oversigtsforelæsninger, plenumdiskussioner af tekstuddrag fra pensum, samt seminarer bestående af vejledning, diskussioner og de studerendes mundtlige fremlæggelser, der skal understøtte progressionen af den skriftlige opgave.

Forløbet undervises på engelsk, under forudsætning af, at der er engelsksprogede studerende på holdet ellers undervises der på dansk.

Litteratur

Oplyses i konferencen i First Class inden studiestart.

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddanelsen i middelalder- og renæssancearkæologi

  • Bunden hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur


Under forudsætning af aktiv og regelmæssig undervisningsdeltagelse aflægges eksamen som en fri hjemmeopgave på max. 15 sider, hvis titel er godkendt af underviser.

Ved aktiv og regelmæssig deltagelse forstås, at den studerende deltager i mindst 75% af de udbudte timer samt i de med undervisningen forbundne aktiviteter.