[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
At opnå grundlæggende viden om faget genetik, der omhandler lovene for lagring, videregivelse og udtryk af den biologiske information som er nødvendig for levende organismers udvikling og funktion. Humangenetikken danner grundlaget for undersøgelse af biologisk variation mellem mennesker, både hvad angår normalegenskaber og sygdomme. Denne viden omfatter såvel variationen inden for de enkelte arvelige egenskaber som samspil mellem generne indbyrdes og mellem gener og miljø. Endvidere omfatter den indsigt i familiers og befolkningsgruppers genetiske forhold. Endelig omfatter den viden om den molekylære cellepatologi, og hvordan molekylær-genetiske metoder anvendes i forskning og diagnostik.
Hovedvægten lægges på de principper som den medicinske genetik hviler på med speciel fokus på funktionelle aspekter. Denne basisviden skal sætte studenterne i stand til dels at forstå genetiske aspekter i andre medicinske og biologiske fag og dels at følge med i genetikkens udvikling.
Cellebiologi 2, almen molekylærbiologi, almen biokemi, cellebiologi.
Lektor Steffen Junker, Lektor Anders Lade Nielsen, Lektor Jacob Giehm Mikkelsen, m.fl.. Alle fra Institut for Biomedicin.
Kursusansvarlig: Jacob Giehm Mikkelsen, giehm@humgen.au.dk
Forelæsninger 20 timer
Holdundervisning 24 timer
Spørgetime 1 time
I alt 45 timer
Dansk, Engelsk lærebog.
Pensum og anbefalet læsning:
Udvalgte sider (se pensumliste) i lærebogen; Nussbaum, McInnes and Willard. Thompson & Thompson. Genetics in Medicine. Edition 7.
Udleveret materiale i form af artikler, opgaver og noter.
Eksamen: 2. kvarter
De studerende skal kunne:
En skriftlig eksamen af 3 timers varighed bestående af typisk 3 opgaver med et varierende antal underspørgsmål. Hjælpemidler: Lommeregner, den genetiske kode. Der medvirker ekstern censor i vurdering af de stillede opgaver og besvarelserne. Der bedømmes efter 7-trins skalaen.