AU kursuskatalog arkiv

Fiktion og fortællinger - Obligatorisk for A-linjen på 2011-ordningen ( efterår 2011 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

• Uddannelsessprog: dansk
• Niveau: MA - Tekstarbejde, kerneområde
• Semester/kvarter: 1 semester
• Timer per uge: 3
• Deltagerbegrænsning: Ingen
• Undervisningssted: Århus
• Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
• Udbud ID: 33668

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:

• Viser kendskab til fundamentale begreber og teorier om fiktion og fortællinger
• Kan analysere og vurdere fiktioners og fortællingers form, funktion og brug både i enkeltværker og deres kontekst og i større sociokulturelle sammenhænge, primært nordiske
• Kan reflektere over de anvendte begreber

Indhold

Fiktionalitet finder man i fiktion som romaner, noveller, Hollywoodfilm, Lars von Trier film, i skuespil, i computerspil, i rollespil og i mange andre fiktive genrer. I forskningen i fiktionalitet har man indtil for få år siden knyttet fiktionalitet som begreb og kvalitet sammen med fiktion som genre eller kategori. I dag ser man imidlertig på fiktionalitet som et begreb, der findes mange andre steder end i afgrænsede fiktive genrer.

Dette fag handler om forholdet mellem fortællinger, fiktionalitet og fiktion. I tillæg til at se på genrer som de ovennævnte, vil vi beskæftige os med fiktionalitet som en retorisk ressource, der gør sig gældende i en lang række real world situationer, og som har stor betydning for vores forståelse af individ og kultur. Fiktionalitet er bl.a. også en antagelse, som en seer, læser eller lytter kan gøre om et bestemt værk eller en bestemt ytring, for at øge relevansen (fx i forhold til en antagelse af, at der blot er tale om løgn).

En sådant blik på fiktionalitet har i hvert fald tre fordele, hvis konsekvenser vi vil belyse på faget:

1. Mange former for forståelse af identitet, erindring, samfund og kultur involverer analyser af det aktuelle og virkelige over for det mulige og potentielle og involverer antagelser om fiktionalitet. Det betyder, at fiktionalitet ikke alene er noget, der foreligger i afgrænsede værker uden for og i modsætning til virkeligheden, men at fiktionalitet bestandigt indgår i virkeligheden og vores interaktion med verden og hinanden. Imidlertid behøver fraværet af en klar grænse mellem den virkelige verden og fiktionalitet ikke at betyde, at alle fortællinger eller værker følger samme regler eller kan fortolkes med de samme redskaber. På faget vil vi undersøge forskellige antagelser om dette og diskutere metoder og redskaber.
2. Store dele af den vigtigste nordiske og internationale kunst og populærkultur i disse år overskrider tidligere distinktioner og opdelinger ved at forholde sig problematiserende til genrer og kategorier. Det gælder fra Claus Beck-Nielsen, Karl Ove Knausgaard, og Knud Romer, over tv-serien Klovn og reality-tv til retoriske strategier i politikeres taler og i vidnesbyrd. Ved at se på fiktionalitetens resourcer i stedet for at forsøge genrebestemmelser eller indplaceringer får man bedre midler til at beskrive sådanne samtidskulturelle udtryk.
3. Faget og tilgangen er i sit udgangspunkt intermedielt og vil diskutere og analysere fiktionalitet på tværs af visuelle, orale og skriftlige medier. Denne tilgang tillader også at sandsynliggøre eller afkræfte teoretiske antagelser om fiktion, som de forekommer i de mediespecifikke studier, som fx filmstudier og litteraturanalyse.

Fagets genstandsfelt er således de mest spændende fin- og populærkulturelle samtidsfortællinger og deres fiktionalitet. Fagets fundament er metodisk og metoderne hentes fra post-klassisk narratologi. De studerende udrustes med indføringer i og diskussioner af den aktuelle, meget levende og forskelligartede, narratologis vigtigste analyseredskaber, uenigheder, problemstillinger og fælles fremgangsmåder.

En grundantagelse på faget er, at fiktionalitet ikke står i modsætning til seriøsitet, og ikke er en teknik, hvormed man fjerner sig fra verden, men måder, hvorpå man interagerer med den og forandrer den. I overensstemmelse hermed vil faget derfor i sin form have et interaktionsaspekt, hvor de studerende opfordres til at bringe deres teoretiske viden i samspil med en konkret praksis eller intervention af kunstnerisk, politisk, social e.l. art.

Faglige forudsætninger

Bestået relevant BA-uddannelse, jf. studieordningen

Underviser

Henrik Skov Nielsen, Rikke Andersen Kraglund, Louise Brix Jacobsen, Simon Borchmann, Stefan Kjerkegaard, 

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen vil bestå af oplæg fra underviser og studerende, holddiskussioner, løbende skriveøvelser og kritik af disse i grupper, på holdet og fra underviseren.

Litteratur

• Clausbeck-nielsen.net: Selvmordsaktionen
• Karl Ove Knausgaard: Min Kamp
• Frank Hvam et al: Klovn
• Richard Walsh: The Rhetoric of Fictionality
• Jean-Marie Schaeffer: Why Fiction?

Studieordning og bedømmelse

Kandidatuddannelsen i nordisk sprog og litteratur

• Bunden hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
• Bunden hj.opg.ind., bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur
• Bunden hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur
• Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
• Fri.hj.opg.ind., bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur
• Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur
• Hj.opg. + mdt. ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
• Hj.opg. + mdt. ind., bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur
• Hj.opg. + mdt. ind., bedømt efter 7-skala med intern censur